Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pave Urban 2.
(omkr.
1035
?
29. juli
1099
) var pave fra
12. marts
1088
til sin død, hed
Odo de Lagery
(eller
Otto
,
Otho
eller
Eudes
), før han blev pave. Han var født i Lagery nær Chatillon-sur-Marne i
Frankrig
.
Han blev uddannet indenfor
den katolske kirke
, og virkede en tid som ærke
diakon
i
Reims
. En af hans lærere var Sankt Bruno, der pavirkede ham til at ga i
kloster
i
Cluny
i
1068
. Der blev han med tiden valgt til
prior
. I
1078
blev han kaldt til
Rom
af pave Gregor 7., som i
1080
udnævnte ham til kardinalbiskop af Ostia.
Som
kardinal
var han blandt de mest aktive støttespillere for den gregorianske reform. Blandt andet var han pavelig legat til Det
tysk-romerske rige
i
1084
-
85
. Det var pa den tid almindeligt, at en pave nominerede kandidater til næste pavevalg, og han var blandt de fa, Gregor 7. foreslog, men i
1086
var det Desiderius,
abbed
i
Monte Cassino
, der blev valgt til pave og antog navnet Viktor 3.
Urban 2. er bedst kendt for at have igangsat det første
korstog
. Ved
koncilet
i
Clermont
erklærede han krig mod de vantro, og lovede syndsforladelse for alle korstogets deltagere.
Han søgte at læge den splittelse, der var opstaet mellem den vestlige kirke og
østkirken
, blandt andet ved et
kirkemøde
i
Bari
i
1098
,
[1]
hvor
Erik Ejegod
meldte sin ankomst. Kong Erik var rejst den lange vej til
Rom
og derfra til Bari for at møde paven, i hab om at fa sin bror
Knud
kanoniseret
, samt at fa et nordisk
ærkebispesæde
oprettet i
Lund
.
[2]
Urban 2. døde 29. juli 1099, fjorten dage efter
Jerusalems
erobring, men nyheden om erobringen havde da endnu ikke naet Italien. Han efterfulgtes af
Paschalis 2.
"Mandens anger er falsk, hvis han ikke ophører med at være
advokat
, et
erhverv
, der ikke pa nogen made kan udøves uden at bega en
synd
."
[3]
- ^
https://snl.no/Urban_2
- ^
https://heimskringla.no/wiki/A._Ved_hellig_Knuds_lidelse
- ^
Torgrim Sørnes:
Ondskap ? de henrettede i Norge 1815-1876
(s. 139), forlaget Schibsted, Oslo 2009,
ISBN
978-82-516-2720-7