Paulus' Brev til Titus er det 17. skrift i Det Nye Testamente og det sidste af de pastorale breve . Ifølge brevet er det skrevet af Paulus til hans medarbejder Titus , der netop er pa Kreta for at ordne forskellige menighedsforhold pa øen. Paulus skriver derfor for at vejlede sin medarbejder og udstikke retningslinjer for forordningen af ældste i menigheden og for, hvordan de kristne bør leve.

Overblik [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter Det Nye Testamentes egne kilder var Titus en yngre end Paulus og af kristen-hedensk baggrund. Paulus havde præsenteret ham for modermenigheden i Jerusalem som et ≫levende bevis≪ for sit hedningeevangelium (se Gal. kap.2,2-3). Pa Paulus' tredje missionsrejse hjalp Titus ifølge Apostlenes Gerninger (ApG 28,16) ham under opholdet i Efesos , hvorefter Paulus sendte ham til korintermenigheden.

Hvis Titusbrevet skal tages for palydende, kunne det tyde pa, at Paulus efter fangenskab i Rom tog til Kreta sammen med Titus og grundlagde en menighed der. Da Paulus fortsatte blev Titus pa Kreta for at tage sig af menigheden. Det var her, han modtog Paulus' brev. Det sidste, vi hører til Titus i det Nye Testamente, er, at han ifølge 2. Tim 4,10 forkynder evangeliet i Dalmatien (i det senere Jugoslavien ). Paulus har sa givetvis skrevet brevet ca. 63-65 e.Kr. ? muligvis i Korinth.

I brevet minder Paulus Titus om vigtigheden af et uangribeligt, moralsk liv hos menighedens ledere og øvrige medlemmer. En kristen bør leve efter den ≫sunde lære≪ ? dvs. han skal opføre sig besindigt og værdigt og lade sig opdrage af Guds nade til at leve et gudfrygtigt liv. Et sadant liv har langt større slagkraft end mange ord.

Detaljeret indhold [ rediger | rediger kildetekst ]

• 1,1-4: Indledning
• 1,5- 3,11: Vejledning til Titus i forordningen af menigheden pa Kreta
  • 1,5-1,9: Indsættelse af ledere
    • Krav til ældste
    • Krav til tilsynsmænd
  • 1,9-1,16: Formaning til at afvise genstridige og ugudelige
  • 2,1- 3,2: Om en kristen husorden
    • Formaninger til de ældre mænd (v2), de ældre kvinder (v3), de unge kvinder (v4-5), de unge mænd (v6), Titus som forbillede (v7-8) og slaver (v9-10)
    • Om Guds nade og frelse som opdrager til at sige nej til ugudlighed og til at handle gudeligt
    • Formaninger til at underordne sig myndighederne. (3,1-2)
  • 3,3-8: Vægtlægning pa at gøre godt, for:
    • Før var vi ugudelige
    • Men Guds godhed og barmhjertighed frelste os
    • Dette tilskynder os til at handle godt og rigtigt overfor mennesker
  • 3,9-11: Advarsel mod tabelige diskussioner.
• 3,12-15: Afslutning
  • Om udsendte medarbejder
  • Hilsner fra Paulus samt velsignelse.

Forfatterspørgsmalet [ rediger | rediger kildetekst ]

I den moderne forskning betragtes det som tvivlsomt, at Paulus skulle være forfatter til dette brev og de øvrige pastoralbreve ( Første Timotheusbrev og Andet Timotheusbrev ), men det angribes af særligt bibeltro forskere, der mener, at forskelle mellem Paulus øvrige breve og disse breve ikke udelukker en fælles forfatter. Se de pastorale breve .

Detaljer [ rediger | rediger kildetekst ]

Forordningen af ældste [ rediger | rediger kildetekst ]

Dette brev sammen med de øvrige pastoral breve tegner et billede af, hvordan de tidlige menigheder var forordnet. Der ser ud til at være en tilsynsmand (episkopoi) (v7-9) og et ældsterad (presbyteroi) (v6) til at styre menigheden efter forbillede fra den jødiske synagoge . Eventuelt skal disse titler tænkes sammen. Lignende struktur i kirketænkningen møder vi hos Ignatius af Antiokia .

Guds nade som opdrager til et gudeligt liv [ rediger | rediger kildetekst ]

Det er to tekstpassager (2,11-14; 3,3-8), der viser at Guds nade opfattes, som de kristnes motivation til gode gerninger. Guds nade har ifølge Paulus frelst os, ikke pa grund af vores retfærdige gerninger, men pa grund af Guds godhed, kærlighed og barmhjertighed. Ved at lægge vægt pa denne frelse og nade mener Paulus, at det vil fa de troende til at handle rigtigt og leve gudfrygtigt og retskaffent i denne verden. Ligeledes vil det fa de troende til at sige nej til ugudelighed, verdslige lyster og kætteriske lære.

Badet der fornyer ved Helliganden [ rediger | rediger kildetekst ]

Forstaelsen af omtalen af det bad, hvorigennem Gud frelser den troende, og som genføder og fornyer ved Helliganden , er omdiskuteret. Ofte opfattes det som et betegnelse for daben, men det afvises af dem, der opfatter daben som en mere symbolsk handling uden direkte tilknytning til frelsen .

Husordenen [ rediger | rediger kildetekst ]

Vi ser en hustavle, der viser hvordan forskellige mennesker bør opføre sig. Her er det dog beregnet pa menigheden end en hustand.

Kilder og eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Titusbrevet ? fra Bibelen pa Hverdagsdansk Arkiveret version fra jan. 2012.
• Titusbrevet ? www. bibelen.dk  ( Webside ikke længere tilgængelig )