.

Paul Kane (født 3. september 1810 ? død 20. februar 1871) var en irskfødt, men canadisk bosat kunstner. Inspireret af Catlin indskrev han sig i historien med sine skitser og malerier af oprindelige folk i Canada , som han sa pa sin ekspedition vestpa gennem vildmarken til Stillehavet og retur i 1846-1848. Hans malerier er gengivet i bøger om de nordamerikanske indianere, ^{[1] :3} og fagfolk citerer fra bogen bygget over hans rejsenotater ” Wanderings of an Artist among the Indians of North America ”. ^{[2] :76}

Samtiden fandt behag i hans malede skildringer af indianerlivet og vestens uberørte landskaber. Eftertiden kritiserer Kane for at romantisere over de ædle vilde i harmoni med naturen uden at antyde undergravningen af deres levevis fra hans egen nation og uden at prøve at ændre eller bremse forløbet. ^{[1] :36}

Barndom, opvækst og det tidlige voksenliv [ rediger | rediger kildetekst ]

Paul Kane var det sjette barn ud af i alt fire piger og fire drenge i ægteskabet mellem Michael Kane og Frances Loach. Omkring 1819 emigrerede familien fra Irland til York (Toronto) i Canada. ^{[1] :4}

Som ung mand dekorerede Kane møbler, og fra 1830 og tre ar frem modtog han muligvis kunstundervisning af Thomas Drury i Upper Canada College. Han udstillede nogle landskabsmalerier for første gang i 1834. Senere samme ar flyttede han til Cobourg, Ontario . Han kan have arbejdet som møbel-dekoratør for en lokal møbelsnedker, F. S. Clench, mens han samtidig fik bestillinger pa portrætter af byens borgere. ^{[1] :4}

I 1853 indgik han ægteskab med den 30 arige Harriet Clench, datter af møbelsnedker Clench. Hun var da en anerkendt kunstner. ^{[1] :4} Parret fik fire børn. ^{[1] :9}

De første rejser: USA, Europa og Lake Huron [ rediger | rediger kildetekst ]

Kane krydsede grænsen til USA i 1836, og de næste fem ar rejste ham omkring i staterne og malede.

I juni 1841 drog han pa en længe planlagt dannelsesrejse til Italien via Frankrig . Her kopierede han udstillede portrætter i museer og lavede skitser af skulpturer samt italiensk arkitektur. ^{[1] :5} Han kom til London i oktober 1842, hvor Catlin udstillede sine malerier af indianere. Der er intet bevis for, at Kane sa udstillingen og drejede sin karriere ind pa samme spor som Catlins; men det anses for mere end sandsynligt. ^{[1] :6}

Tilbage i USA i 1843 og atter i Toronto i 1845 planlagde Kane sit fremtidige virke som billedskildrer af den indianske race, inden denne uundgaeligt matte bukke under. Hans første færd langs Lake Huron blev uventet stoppet efter fem maneder, da han manglede tilladelse til at rejse ind i Hudson's Bay Companys territorium. ^{[1] :7}

Ekspeditionen vestpa [ rediger | rediger kildetekst ]

Kane startede pa sin lange tur vestpa i maj 1846 med tilladelse samt praktisk støtte fra Hudson's Bay Company. Undervejs fulgtes han til lands og til vands med bade pelsfirmaets opkøbere samt hyrede, lokalkendte vejvisere. Han tog notater og lavede hundredevis af skitser af de forskellige indianere og deres materielle kultur, men ogsa af de gennemrejste landskaber og af sine værters handelsposter, hvor han fik logi. Kane indsamlede nogle etnografiske genstande som f.eks. indianske lædertasker pa turen. ^{[1] :8}

Atter i Toronto i oktober 1848 begyndte Kane pa en bestilt produktion af 100 malerier med bade konstruerede og autentiske motiver set eller overværet under ekspeditionen. ^{[1] :8}

De 100 malerier og bogen om ekspeditionen [ rediger | rediger kildetekst ]

Kane leverede serien pa 100 oliemalerier i 1856. ^{[1] :8} Serien rummer bade portrætter og malede skildringer af indfødte folk i aktivitet. Over 30 stammer er repræsenteret, ^{[1] :35} f.eks. blackfoot -, cowlitz -, plains cree -, colville -, nez perce - og saulteaux stammen. Handelsstationen Fort Edmonton ved North Saskatchewan River og Cackabakah vandfaldet er motiverne pa andre lærreder.

En anden og anonym skribent end Paul Kane forfattede teksten til ” Wanderings of an Artist among the Indians of North America ” ud fra Kanes notesbog. Bogen udkom i London i 1859 med 21 illustrationer, heraf otte i farve. Skønt bogen blev oversat til dansk, tysk og fransk, levede salget ikke op til Kanes forhabninger. ^{[1] :10}

Paul Kanes videre liv og sidste ar [ rediger | rediger kildetekst ]

Færdiggørelsen af de 100 oliemalerier var højdepunktet i Kanes karriere. Han drev et atelier i Toronto til 1864 uden at gøre sig specielt bemærket. Synet svigtede ham maske de sidste ar af hans liv. Han døde i februar 1871 og ligger begravet pa St. James Cemetery i Toronto. ^{[1] :10}

Kanes eftermæle [ rediger | rediger kildetekst ]

Kane har af eftertiden faet kritik for flere af sine malerier, hvor han blander elementer fra forskellige oprindelige kulturer sammen eller frit retter ”mangler” ved sine modeller. ^{[1] :38} Et portræt af en nez perce (”gennemhullet næse”) viser en mand med en spids benstump stukket gennem næsen, skønt nez perceerne ikke brugte denne slags kropsudsmykning. ^{[1] :37}

Kanes bog har vist sig at indeholde passager, der intet star om i hans notesbog. ^{[1] :38}

Værdien af Paul Kanes arbejder ligger i hans mange umiddelbare og upyntede skitser med blyant eller akvarel af Canadas oprindelig befolkninger samt indholdet i notesbogen ført af ham under sin ekspedition. ^{[1] :36}

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]