한국   대만   중국   일본 
Pattedyr - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Pattedyr

Rediger links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pattedyr
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia ( Dyr )
Række Chordata ( Chordater )
Underrække Vertebrata ( Hvirveldyr )
Overklasse Tetrapoda ( Tetrapoder )
Klasse Mammalia
Linnaeus , 1758
Større pattedyrgrupper
Hjælp til læsning af taksobokse

Pattedyr ( latin : Mammalia ) er en klasse af hvirveldyr , der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger far mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller har og tre øreknogler ( hammeren , ambolten og stigbøjlen ). Disse egenskaber afskiller dem fra krybdyr og fugle , som de skilte sig fra i slutningen af trias for 201-227 millioner ar siden. Der findes omkring 5.400 arter af pattedyr. De tre største ordner i klassen pattedyr er gnavere , flagermus og spidsmus . De tre følgende ordner er primater ( mennesker og aber ), Cetartiodactyla ( klovdyr og hvaler ) og Carnivora (fx kat , hund , sæl og panda ).

Inden for kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter . Det er den eneste nulevende dyregruppe, der stammer fra synapsiderne . Dimetrodon var en slægt af synapsiderne, der var nærmere beslægtet med pattedyr end med reptiler. Siden masseudslettelsen af dinosaurerne for 66 millioner ar siden har pattedyr været den dominerende dyregruppe blandt landlevende dyr.

Pattedyr havde oprindeligt fire ben , som de brugte til at ga pa landjorden med, men for nogle pattedyr er de tilpasset livet i havet , i luften, under jorden eller til at ga pa to ben. Pattedyr spænder i størrelse fra humlebiflagermusen , der er 3-4 centimeter lang, til blahvalen , jordens største dyr, der er 30 meter lang. Den forventede levealder for pattedyr varierer meget fra spidsmus , der kan blive to ar, til grønlandshval , der kan bliver over 200 ar gammel. Alle pattedyr føder levende unger bortset fra de fem arter af kloakdyr , der er æglæggende pattedyr. Der er tre undergrupper af pattedyr: placentale pattedyr , pungdyr og kloakdyr, hvoraf den første undergruppe har langt de fleste arter. Hos placentale pattedyr bæres fosteret i livmoderen af moren. Ungen far næring via en moderkage (placenta), indtil det fødes levende som en fuldtudviklet unge.

Fællestræk [ rediger | rediger kildetekst ]

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel bestar af en enkelt knogle. [1]

Har [ rediger | rediger kildetekst ]

Karakteristisk for pattedyrene er, at de er beklædt med har . De sidder enkeltvis i harsække, der er dybe indposninger i huden . Harene bestar af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhar og uldhar. Dækharene er kraftige, grove har, der danner pelsens yderste lag. Uldharene er tynde, bløde har i bunden af pelsen. Dækharene beskytter uldharene og giver pelsen sin farve. Uldharene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive har pa dyrets snude. Deres harsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, sa enhver berøring kan registreres. Lignende følehar findes ofte pa andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes harene og erstattes af nye. Denne fældning foregar hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om aret. [1]

Tænder [ rediger | rediger kildetekst ]

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og bestar af tandben, der pa kronen er omgivet af emalje . Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men eksempelvis gnavernes fortænder er rodabne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede , hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne enten forsynet med spidser eller knuder. eller emaljen kan danne dybe folder. [1]

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der pa et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, bestar i hver kæbehalvdel højst af tre fortænder, en hjørnetand og fire kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til syv kindtænder. Kindtænderne, der erstatter mælketænderne, kaldes for kindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation [ rediger | rediger kildetekst ]

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser :

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener :

Systematik baseret pa McKenna & Bell 1997 [ rediger | rediger kildetekst ]

Et eksempel pa en alternativ klassificering, baseret pa kladistiske principper, er KcKenna og Bell (1997) [2] , der bl.a. danner baggrund for klassificeringen i Systema Naturae 2000 [3] .

Mammaliaformes

Fylogenetisk klassifikation af de placentale pattedyr [ rediger | rediger kildetekst ]

Molekylærgenetiske studier af DNA har ændret det traditionelle syn pa slægtskabet mellem pattedyrfamilierne. Slægtskabstræer baseret pa molekylærgenetiske data beskriver tre hovedgrupper eller linjer i placentale pattedyr: Afrotheria , Xenarthra og Boreoeutheria , der blev adskilt i kridttiden .

Slægtskabet mellem de tre hovedgrupper er omdiskuteret og der er saledes tre mulige hypoteser for hvilken af de tre grupper, der er den basale.

Tidspunktet for adskillelsen af de tre grupper anføres til mellem 105 og 120 millioner ar siden, afhængigt af hvilken type DNA der er analyseret (f.eks. kerne-DNA og mitokondriel DNA) [4] og forskellig tolkning af paleogeografiske data. [5]

Nedenfor er angivet kladogrammet baseret pa Tarver et al . (2016) [6]

Pattedyr

kloakdyr Ornithorhynchus anatinus




Pungdyr Macropodidæ





Afrotheria ( Elefanter , søkøer , jordsvin , elefantspidsmus , børstesvin ) Elephas maximus Trichechus



Xenarthra (Gumlere) Dasypus novemcinctus Myrmecophaga tridactyla



Boreoeutheria


Primater , lemurer , træspidsmus Cebus olivaceus Homo sapiens



Harer og kaniner , gnavere Rattus Lepus





Insektædere Talpidae




Flagermus Desmodontinae





Parrettaede hovdyr , hvaler Capra walie Eubalaena glacialis



Uparrettaede hovdyr Equus quagga Diceros bicornis





Skældyr Manidae



Rovdyr Acinonyx jubatus Zalophus californianus










Gruppe I: Overorden Afrotheria [7]

Group II: Superorder Xenarthra (Gumlere) [7]

Group III: Magnaorder Boreoeutheria [7]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ a b c Preben Bang (red. Hans Hvass),  Danmarks Dyreverden , 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 7-8. ISBN   87-423-0076-2 .
  2. ^ McKenna, Malcolm C.; Bell, Susan Groag (1997). Classification of Mammals above the Species Level . New York: Columbia University Press. ISBN   978-0-231-11013-6 . OCLC   37345734 .
  3. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 15. februar 2004 . Hentet 9. januar 2004 .
  4. ^ Springer, Mark S.; Murphy, William J.; Eizirik, Eduardo; O'Brien, Stephen J. (2003). "Placental mammal diversification and the Cretaceous?Tertiary boundary" . Proceedings of the National Academy of Sciences . 100 (3): 1056-1061. Bibcode : 2003PNAS..100.1056S . doi : 10.1073/pnas.0334222100 . PMC   298725 . PMID   12552136 .
  5. ^ Nishihara, H.; Maruyama, S.; Okada, N. (2009). "Retroposon analysis and recent geological data suggest near-simultaneous divergence of the three superorders of mammals" . Proceedings of the National Academy of Sciences . 106 (13): 5235-5240. Bibcode : 2009PNAS..106.5235N . doi : 10.1073/pnas.0809297106 . PMC   2655268 . PMID   19286970 .
  6. ^ Tarver, James E.; dos Reis, Mario; Mirarab, Siavash; Moran, Raymond J.; Parker, Sean; O’Reilly, Joseph E.; King, Benjamin L.; O’Connell, Mary J.; Asher, Robert J.; Warnow, Tandy; Peterson, Kevin J.; Donoghue, Philip C. J.; Pisani, Davide (2016). "The Interrelationships of Placental Mammals and the Limits of Phylogenetic Inference" . Genome Biology and Evolution . 8 (2): 330-344. doi : 10.1093/gbe/evv261 . hdl : 1983/64d6e437-3320-480d-a16c-2e5b2e6b61d4 . PMC   4779606 . PMID   26733575 .
  7. ^ a b c Springer, Mark S.; Meredith, Robert W.; Janecka, Jan E.; Murphy, William J. (2011). "The Historical Biogeography of Mammalia" . Philosophical Transactions of the Royal Society B . 366 (1577): 2478-2502. doi : 10.1098/rstb.2011.0023 . PMC   3138613 . PMID   21807730 .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pattedyr&oldid=11786724 "