Parlamentarisme er en statsform , hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke ma have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Historisk er parlamentarismen udviklet i England som en praktisk foranstaltning, der skulle sikre en folkelig kontrol med regeringen. Parlamentarisme er knyttet til repræsentativt demokrati som styreform i en suveræn stat . Der findes eksempler pa parlamentarisme i savel republikker som monarkier . (Se kortet til højre)

Juridisk status [ rediger | rediger kildetekst ]

Parlamentarisme fungerer i praksis i et repræsentativt demokrati og er den juridiske legitimitet af folkets kontrol med regeringen. Legitimiteten bestar i, at folket ved frie, lige og hemmelige valg har valgt de repræsentanter, der kontrollerer regeringen. I et parlamentarisk system har de folkevalgte saledes en dobbelt funktion:

• At vedtage love
• At kontrollere regeringen

Proceduren for lovgivningen er normalt beskrevet i landets forfatning . Proceduren for den folkelige kontrol med regeringen kan ligeledes være indskrevet i forfatningen , men det er ikke altid tilfældet. ^[1]

Kontrollen kan enten besta i, at regeringen ma træde tilbage, hvis den ikke kan skabe et flertal i parlamentet, eller i, at regeringen i denne situation udskriver valg. ^[2] I nogle stater, herunder Danmark sker dette formelt ved, at Parlamentet udtrykker sin mistillid til regeringen .

Typer af parlamentarisme [ rediger | rediger kildetekst ]

Der findes to typer af parlamentarisme:

• Positiv parlamentarisme
• Negativ parlamentarisme

Begge typer kan i praksis fungere i et politisk system med forholdstalsvalg ^[3] og i et politisk system med flertalsvalg i enkeltkredse . ^[4]

Positiv parlamentarisme [ rediger | rediger kildetekst ]

Positiv parlamentarisme findes i to udformninger:

• I den ene variant, der findes i bl.a., Spanien og Tyskland ^[5] kræves absolut flertal blandt alle medlemmer af parlamentet, før regeringen kan tiltræde.
• I den anden variant, der findes i bl.a. Belgien , Irland , Italien og Holland kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte.

Negativ parlamentarisme [ rediger | rediger kildetekst ]

Negativ parlamentarisme findes ligeledes i to udformninger.

• I den ene variant, der findes i bl.a. Sverige og Portugal , er kravet, at et absolut flertal blandt parlamentets medlemmer ikke stemmer imod regeringens sammensætning.
• I den anden variant, der findes i bl.a. Storbritannien , Danmark , Norge , Finland og Island er en afstemning om regeringens autoritet kun nødvendig, hvis der fremsættes et mistillidsvotum .

Den negative parlamentarisme i Sverige betød at Olof Palmes regering kunne fortsætte efter valget den 16. september 1973 hvor højre og venstre blok fik samme antal mandater. ^[6]

Virkninger af parlamentarisme [ rediger | rediger kildetekst ]

Det anføres ofte, at et parlamentaristisk system ikke har fuldstændig magtdeling, da regeringen udgar af parlamentet ^[7] I den præsidentale styreform er den folkevalgte præsident normalt uafhængig af parlamentet. ^[8]

Positiv parlamentarisme har historisk set oftere medført bredere regeringsgrundlag end negativ parlamentarisme, hvor mindretalsregeringer med spinkelt flertal oftere forekommer. ^[9] Effekten af parlamentets kontrol med regeringen er næppe knyttet til en af de to grundformer, men afhænger i højere grad af antallet af politiske partier i parlamentet og af valgmetoden .

Parlamentarismens historie i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Negativ parlamentarisme blev i praksis styreformen i Danmark ved systemskiftet i 1901 . Her accepterede kongen det parlamentariske grundprincip, at en regering ikke ma sidde med et flertal imod sig. Det gælder stadig i dag. Bønder fik nu stemmeret og dermed blev en Venstre regering dannet

Hovedlinjer i dansk parlamentarisme [ rediger | rediger kildetekst ]

• 1903 ? Kvinder far først nu stemmeret til menighedsradene.
• 1907 ? Kvinder far stemmeret til kommunalbestyrelserne.
• 1915 ? Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.
• 1920 ? Paskekrisen opstar, da kong Christian 10. afsætter regeringen Zahle. Efterfølgende lover kongen fremover at respektere parlamentarismen som sædvaneret .
• 1953 ? Parlamentarismen blev lovfæstet. Landstinget bliver afskaffet og tronfølgeloven ændres, saledes at kvinder far del i arvefølgen.

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Albæk Jensen, Jørgen (1989). Parlamentarismens statsretlige betydning , København: Jurist- og konomforbundets Forlag.
• Damgaard, Erik (1990). Parlamentarismens danske tilstande I Damgaard (red), Parlamentarisk forandring i Norden, Oslo, Universitetsforlaget.
• Rasmussen, Erik (1969). Komparativ politik, bd. 1 og 2, 2. udgave, København: Gyldendal

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Louise Andersen: "Dansk parlamentarisme: Politiske og retlige normer under opbrud?" ( Politica , Bind 26; 1994)
• Hans Bagge Nielsen og Jan Henrik Nyheim: "Træk af dansk parlamentarisme 1901-1968" ( Politica , Bind 1; 1968)
• Palle Svensson: "Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme" ( Politica , Bind 26; 1994)

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Europa-Parlamentet