Pamir
("Verdens tag") er et fællesnavn pa et omrade med bjergkæder og højsletter i
Centralasien
, beliggende i
Tadsjikistan
,
Kirgisistan
,
Afghanistan
,
Kina
og
Pakistan
. Pamir omfatter et omrade pa 120.000 km².
Pamir ligger i omradet, hvor de store centralasiatiske bjergkæder
Tian Shan
,
Karakoram
,
Kunlun
, og
Hindu Kush
mødes og bestar af flere steppeprægede sletter beliggende i 4-5000 meters højde, adskilt af bjergkæder pa ca. 5-6.000 m, med enkelte toppe pa over 7.000 m. Højsletterne er dannet ved, at floderne pa grund af det tørre klima ikke har kunnet føre medbrydningsprodukterne fra bjergene bort, men disse har ophobet sig og udfyldt dalene. Ved vestranden, hvor nedbøren er større, er dalene dybt nedskarne og terrænet meget ujævnt.
Den centrale og overvejende del af Pamir ligger i regionen
Gorno-Badakhsjan
i
Tadsjikistan
, men bjergkæden strækker sig ogsa ind i landene
Kirgisistan
,
Afghanistan
,
Kina
og
Pakistan
. Udstrækningen mod øst er omdiskuteret, da bjergene øst for
Tashkurghan
i
Xinjiang
i
Kina
af nogle bliver regnet til Pamir, mens andre anser dem som en del af
Kunlun
, og at Pamir dermed ender ved
Sarykolbjergene
, som udgør grænsen mellem Tadsjikistan og Kina. Den afghanske
Wakhankorridoren
gar gennem Pamiromradet syd for Gorno-Badakhshan.
Den højeste top i Pamir er
Kongur
(Kungur Tagh) i Xinjiang, som er 7.719 m.o.h. 40 km længere mod sydvest, ogsa i Xinjiang, ligger
Muztagata
, som er 7.546 m.o.h. Hvis de kinesiske bjerge derimod skal regnes til Kunlun, bliver
Ismail Samani-toppen
(fra
1932
-
1962
Pik Stalina
, og fra
1962
-
1998
Pik Kommunizma
) den højeste top i Pamir med sine 7.495 m.o.h.
Der er mange
gletsjere
i Pamir, herunder den 72 km lange
Fedtsjenkogletsjer
, som er den lengste gletsjer i verden udenfor polaromraderne. Den største sø i Pamir er
Karakul
, som ligger nordøstligt i Tadsjikistan i en højde af 3914 m.o.h.
De fleste floder i Pamir løber vestover til
Panjfloden
, som munder ud i
Amu Darya
, og de største af disse er
Wakhan
og
Pamirfloden
i syd,
Gunt
og
Murgab
i de centrale dele.
Kyzylsu
, som kommer fra omradet nord for
Trans-Alai
i Kirgisistan, render ogsa ud i Amu-Darya via floderne
Surkhab
og
Vakhsh
. Omraderne omkring grænsen til Kina løber imidlertid via Tashkurganfloden mod
Yarkandfloden
og
Tarimbasinet
i Xinjiang i Kina.
Flere
bjergpas
fører fra Pamir over til Afghanistan,
Kashmir
og Xinjiang i en højde pa 4-5.000 meter. I oldtiden gik handelsvejen mellem Kina og
Romerriget
over Pamir, og
Marco Polo
passerede sandsynligvis ogsa Pamir pa sin vej mod Kina.
Den nordlige del af Pamir er uden afløb og rig pa saltsøer hvoriblandt Kara-Kul (ca. 4000 m.o.h.). Den sydlige del afvandes af flere fra øst til vest løbende bifloder til Pændsh.
Klimaet er meget koldt. Omradet har lange og kolde vintre og korte, kølige somre. Bjergene kan være dækket af sne hele aret rundt.
Mens skraningerne af de nordlige randkæder om vinteren tildænges med sne, sa at de bliver ganske ubeboelige, er Pamir meget snefattigt. Sommeren er ogsa meget fattig pa nedbør, kun om foraret falder sne, hyppig ledsaget af kraftige storme.
Ved Viktoria-søen (3.700 m.o.h.) er arets gennemsnitlige fugtighed kun 39%. Nedbøren er 49 mm, hvoraf 39 mm i manederne april?juli. Middeltemperaturen er for januar ÷ 24,9 °C, for juli 16,8 °C. I den klare tynde luft er solens magt umadelig. Om foraret kan heden i solen være uudholdelig, mens luften i skyggen er isnende kold.
Snegrænsen nas først hen imod 5000 m.
Klimaet medfører, at plantevæksten oppe pa højsletterne er sparsom, hovedsageligt græs med kun fa træer, og nogle steder er der helt bart. Plantevæksten er udpræget steppeagtig. Løgvækster, græsser og alpine stauder danner mange steder gode græsgange, medens andre steder kan være næsten ørkenagtige. I de dybe dale mod vest omgives floderne af krat af pil, poppel og enebær. Først ved Pamirs grænser findes sa dybe dale, at trævækst er mulig.
Dyreverdenen er rig, særlig pa gnavere (
Arctomys
,
Lagomys
). Karakteristisk er et far (
Ovis poli
). Fuglene er talrige.
Der bor nogle hundredtusinde mennesker i Pamiromradet, hovedsageligt i dalene mod vest. Befolkningen bestar i vest af
tadsjiker
og pa højsletterne i øst af nomadiske
kirgisere
. I dalene mod syd og vest bor de indoeuropæiske vakhaner og galtshaer, der driver noget agerbrug. De vigtigste byer i omradet er
Khorog
i Pandzhdalen,
Tashkurgan
i Xinjiang og
Murgab
i Gorno-Badakhsjan.
I Kina, i den sydøstlige udkant af Pamirregionen, ligger den højest beliggende internationale vej i verden:
Karakoram Highway
, som forbinder Pakistan og Kina.
Pamir Highway
, som er den næsthøjeste, gar fra
Dusjanbe
i
Tadsjikistan
til
Osj
i
Kirgisistan
gennem
Gorno-Badakhsjan
og er den vigtigste forsyningslinje for denne isolerede region. Fra de vestlige dele fører veje fra de fleste sidedale og via Panjdalen til Tadsjikistans hovedstad
Dusjanbe
.
Først i 1800-tallet blev det nøjere kendskab til Pamirs forhold udvidet takket være en række ekspeditioner: i 1838 besøgtes Pamir af Wood, i 1873 af
Forsyth
, i 1876 af
Kostenko
. Senere er talrige ekspeditioner til Pamir blevet foretaget. Som de vigtigste forskere kan nævnes
Grum Grshimailo
(1885?87),
Younghusband
(1890),
Ole Olufsen
(1896?97 og 1898?99).
- Curzon, George Nathaniel. 1896.
The Pamirs and the Source of the Oxus
. Royal Geographical Society, London. Reprint: Elibron Classics Series, Adamant Media Corporation. 2005.
ISBN
1-4021-5983-8
(pbk;
ISBN
1-4021-3090-2
(hbk).
- Gordon, T. E. 1876.
The Roof of the World: Being the Narrative of a Journey over the high plateau of Tibet to the Russian Frontier and the Oxus sources on Pamir
. Edinburgh. Edmonston and Douglas. Reprint by Ch’eng Wen Publishing Company. Taipei. 1971.
- Toynbee, Arnold J. 1961.
Between Oxus and Jumna
. London. Oxford University Press.
- Wood, John, 1872.
A Journey to the Source of the River Oxus
. With an essay on the Geography of the Valley of the Oxus by Colonel Henry Yule. London: John Murray.
- Horsman, S. 2002.
Peaks, Politics and Purges: the First Ascent of Pik Stalin
in Douglas, E. (ed.) Alpine Journal 2002 (Volume 107), The Alpine Club & Ernest Press, London, pp 199-206.
- Leitner, G. W. 1890.
Dardistan in 1866, 1886 and 1893: Being an Account of the History, Religions, Customs, Legends, Fables and Songs of Gilgit, Chilas, Kandia (Gabrial) Yasin, Chitral, Hunza, Nagyr and other parts of the Hindukush
. With a supplement to the second edition of The Hunza and Nagyr Handbook. And an Epitome of Part III of the author’s “The Languages and Races of Dardistan”. First Reprint 1978. Manjusri Publishing House, New Delhi.
- Strong, Anna Louise. 1930.
The Road to the Grey Pamir
. Robert M. McBride & Co., New York.
- Slesser, Malcolm "Red Peak: A Personal Account of the British-Soviet Expedition" Coward McCann 1964
- Tilman, H. W. "Two Mountains and a River" part of "The Severn Mountain Travel Books". Diadem, London. 1983
- Waugh, Daniel C. 1999. "The ‘Mysterious and Terrible Karatash Gorges’: Notes and Documents on the Explorations by Stein and Skrine."
The Geographical Journal
, Vol. 165, No. 3. (Nov., 1999), pp. 306-320.
- The Pamirs. 1:500.000 ? A tourist map of Gorno-Badkshan-Tajikistan and background information on the region.
Verlag ?Gecko-Maps“, Switzerland 2004 (
ISBN
3-906593-35-5
)
- Information og fotos
- Pamirs Tourism Association, Tourist office in Khorog (Tajikistan)
- O. Olufsen: "Den danske Pamir-Expedition" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 14; 1897)
- O. Olufsen: "Den anden danske Pamir-Expedition" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 15; 1899)
- O. Olufsen: "Den anden danske Pamir-Expedition. Foreløbig Beretning om nogle Arbejder foretagne i Alitschurpamir" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 15; 1899)
- O. Olufsen: "Den anden danske Pamirexpeditions Vinterstation 1898?99" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 15; 1899)
- O. Olufsen: "Den anden danske Pamirexpedition" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 16; 1901)
- O. Olufsen: "Den anden danske Pamirexpedition 1898?99. Rejse i Garan" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 16; 1901)
- O. Olufsen: "Pamir. Alaisteppen, den afløbsløse Sa Kara Kul i det ≪de Ørken-Pamir og Ruten over Bjærgene mod Syd til Murghabfloden" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 17; 1903)
- O. Olufsen: "Pamir. Rejse igennem Roshan, Darvas og Karategin" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 18; 1905)
- O. Olufsen: "Pamir. Rejse igennem Roshan, Darvas og Karategin" (fortsat) (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 18; 1905)
- Willaume-Jantzen: "Klimaet i Pamirlandet" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 13; 1895)
39°N
72°Ø
/
39°N 72°Ø
/
39; 72