Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Palæogen
(
græsk
:
palaios
,
dansk
:
~ gammel
og
-gen?s
,
dansk
:
~ født
) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner ar siden
[1]
. I 1968 indførte den
Internationale Stratigrafiske Kommission
Palæogen, der afløste den ældste del af
tertiærtiden
. Tertiær blev fra da af en uformel betegnelse.
Igennem den palæogene
periode
har
pattedyr
udviklet sig fra sma simple former til mange forskellige efter
K/Pg-grænsen
. De fleste andre klasser af hvirveldyr har ikke ændret sig meget. Nogle af pattedyrene udviklede sig til store former som dominerede landjorden, mens andre tilpasser sig til at leve i havet og til flyvning.
Fugle
udviklede sig ogsa betydeligt gennem denne periode og der var repræsentanter for alle de
ordener
, som vi har i dag. Andre klasser af hvirveldyr udviklede sig ikke sa meget i sammenligning med pattedyr og fugle.
Der er et sammenfald mellem at
atmosfærens
iltindhold steg drastisk (fra en iltkoncentration pa ca. 17 til 21%) for ca. 50 millioner ar siden og den kraftigt øgede
diversitet
af
placentale pattedyr
(inkl. mennesket). Pattedyr og fugle har i forhold til krybdyr ca. 3?6 gange sa stort iltbehov til stofskiftet pr. kropsvægt. Man ved ikke præcis hvorfor iltindholdet steg, men det faldt ogsa sammen med
kiselalgernes
opblomstring. Store pattedyr ville ikke have været muligt uden den højere iltkoncentration.
Der er fundet gigantiske skildpadder, krokodiller og en slanges ryghvirvler estimeret til en total længde pa 13 meter, estimeret vægt pa 1135 kg (interval: 652..1819 kg) og kaldet
titanoboa
. De blev fundet i
Cerrejon formationen
i det nordøstlige af
Colombia
.
[2]
[3]
[4]
Fra ca. 45 millioner og ca. 23 millioner ar tilbage steg iltindholdet til hele 23% og faldt derefter til det nuværende pa 21%.
Noget
kontinentaldrift
er der sket i Palæogen, f.eks. abnede Nordatlanten sig sa
Grønland
og
Norge
blev adskilt.
Klimaet
blev koldere i løbet af Palæogen og de epikontinentale have trak sig ud af
Nordamerika
tidligt i denne periode.
- Evans, D. et al:
The Millennium Atlas of the North Sea
, 2003, Millennium Atlas Co.,
ISBN
1-86239-119-X
| Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
|