Pablo Neruda
Spansk litteratur
Postmodernismen
|
---|
|
|
Pseudonym
| Pablo Neruda
|
---|
Født
| Ricardo Eliecer Neftali Reyes Basoalto
12. juli
1904
Parral,
Chile
|
---|
Død
| 23. september
1973
(69 ar)
Santiago de Chile
,
Chile
|
---|
Dødsarsag
| Forgiftning
|
---|
Gravsted
| Isla Negra
|
---|
Nationalitet
| Chilensk
|
---|
Politisk parti
| Chiles Kommunistiske Parti
|
---|
Far
| Jose del Carmen Reyes Morales
|
---|
Mor
| Rosa Neftali Basoalto Opazo
|
---|
Ægtefæller
| Marijke Antonieta Hagenaar Vogelzang
(fra 1930)
,
Matilde Urrutia
(1965-1973)
,
Delia del Carril
(1943-1966)
|
---|
|
Uddannelsessted
| Universidad de Chile
|
---|
Medlem af
| Modern Language Association
(1950)
,
Akademie der Kunste der DDR
,
American Academy of Arts and Sciences
|
---|
Beskæftigelse
| Selvbiograf
,
diplomat
, forfatter
,
digter
,
lyriker
,
politiker
|
---|
Fagomrade
| Diplomati
,
politik
,
litteratur
|
---|
Faglig interesse
| Realisme
,
nyheder
,
surrealisme
|
---|
Kendte værker
| Canto General
, Estravagario
, Crepusculario
, Fulgor y muerte de Joaquin Murieta
, 20 kærlighedsigte og en sang af fortvivlelse
med flere
|
---|
Genre
| Poesi
,
prosa
|
---|
Pavirket af
| Ruben Dario,
Francisco de Quevedo
, Gustavo Adolfo Becquer,
Federico Garcia Lorca
,
Arthur Rimbaud
med flere
|
---|
|
Udmærkelser
| Premio Atenea-prisen
(1964)
,
Solens Orden i Peru
,
International fredspris
(1955)
,
Golden Wreath
(1972)
,
Kommandør af Solens Orden i Peru
med flere
|
---|
|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Pablo Neruda
(født
12. juli
1904
, død
23. september
1973
) var en
chilensk
digter
,
diplomat
og
politiker
. I
1971
modtog han
Nobelprisen i litteratur
. Han anses for at være en af de vigtigste
latinamerikanske
digtere i det
20. arhundrede
. Hans rigtige navn var
Ricardo Eliecer Neftali Reyes Basoalto
, men han brugte pseudonymet
Pablo Neruda
(efter den
tjekkiske
forfatter
og digter
Jan Neruda
), for at hans forældre ikke skulle opdage, at han imod deres ønsker arbejdede som forfatter; senere tog han navnet Neruda. Under valgkampen i 1970 stillede Neruda op som præsidentkandidat for
Kommunistpartiet
, men tradte tilbage for at støtte Folkefrontens samlede præsidentkandidat
Salvador Allende
. Da en
militærjunta
væltede Præsident Allende 11. september 1973, knustes alle Pablo Nerudas drømme og hab. Neruda døde den 23. september, 1973 pa et privathospital i
Santiago,
formentlig efter at være blevet forgiftet med bakterien
clostridium botulinum
.
[1]
Neruda blev født i byen Parral 350 km syd for Santiago. Hans far, Jose del Carmen Reyes Morales, arbejdede ved jernbanen og moren, Rosa Neftali Basoalto Opazo, var lærerinde og døde to maneder efter Nerudas fødsel. Efter morens død flyttede familien til Temuco, hvor hans far giftede sig igen.
Den unge Neruda blev kaldt "Neftali", der var hans mors navn. Pa mange mader modsatte Neruda sig faderens krav og i protest begyndte han at skrive. Pa skolen, hvor han gik, arbejdede den fremtidige Nobelpris-modtager
Gabriela Mistral
, der opildnede Neruda til at fortsætte sit skriveri.
Hans første udgivelse var et essay tryk i den lokale avis "La Manana", som han skrev i en alder af 13 ar. I 1920 skrev han under pseudonymet Pablo Neruda og var allerede kendt for sine digte og essays.
I 1921 flyttede den unge Neruda til Santiago for at studere fransk ved universitetet. Han havde planer om at læse til lærer, men opgav snart alt til fordel for digtene. I 1923 udgav han sin første digtsamling
Crespusculario
og aret efter udkom
Veinte poemas de amor y una cancion desesperada (Tyve kærlighedsdigte og en fortvivlet sang)
. Digtene var en samling kærlighedsdigte med meget erotik. Trods kritik blev digtene oversat til en lang række sprog, solgte over en million eksemplarer og blev i sidste ende Nerudas mest kendte arbejde.
Neruda var nu kendt bade i Chile og i udlandet, men alligevel levede han stadig i fattigdom. I 1927 blev han konsul i
Rangoon
,
Burma
. Senere var han udstationeret i
Colombo
(
Ceylon
),
Batavia
(
Java
) og
Singapore
. I Java mødte han sin første kone, Maria Antonia Hagenaar Vogelzang,
Maruca
.
Tilbage i Chile blev Neruda udnævnt som diplomat i
Buenos Aires
og senere i
Barcelona
. Her overtog han jobbet som konsul i
Madrid
efter Gabriela Mistral. Som konsul mødte han store spanske kunstnere som
Rafael Alberti
og
Garcia Lorca
. Desuden blev han skilt fra Vogelzang og giftede sig i stedet med den argentinske kvinde Delia del Carril.
Ved begyndelsen af den
spanske borgerkrig
blev Neruda for første gang indblandet i politik. Han udviklede sig politisk og blev
kommunist
. Neruda støttede den spanske regering i kampen mod General
Francisco Franco
og udgav en samling digte kaldet
Espana en el corazon
("Spanien i hjertet").
Som konsul arbejdede Neruda med at fa spanske flygtninge ud af Spanien. Neruda fik ansvaret for at fa 2000 spanske flygtninge i sikkerhed i Chile pa et skib kaldet "The Winnipeg". Dette kaldte Neruda for
"Det mest menneskelige arbejde jeg nogensinde havde udført"
Efterfølgende blev Neruda ansat som generalkonsul i
Mexico City
, hvor han arbejdede fra 1940-43.
Tilbage i Chile i 1943 arrangerede Neruda en tur til
Peru
, hvor han besøgte
Machu Picchu
. Det var her han begyndte at interessere sig for sine amerikanske forfædre og begyndte at skrive digtsamlingen
Alturas de Macchu Picchu
, som han udgav i 1945. Denne digtsamling blev samtidig starten pa arbejdet til hans kendte samling
Canto General
.
Den 4. marts 1945 blev Neruda valgt som senator for kommunistpartiet, opstillet i den nordlige provins
Antofagasta
.
I 1946, det radikal partis præsidentkandidat
Gabriel Gonzalez Videla
ansatte Neruda som sin kampagneleder. Gonzalez Videla blev støttet af en koalition af venstreorienterede partier. Men da han blev valgt som præsident begyndte han at kæmpe mod kommunistpartiet. Han beordrede massakren pa kommunistiske minearbejdere i Lota i 1947, hvor han ogsa sendte et stort antal kommunister i fængsel og internerede dem i koncentrationslejren i Pisagua. Under en tale i det chilenske senat anklagede Neruda Videla for disse overgreb og opfordrede til brud med Videla.
Som følge af Videlas modstand mod kommunistpartiet gik Neruda under jorden og gemte sig i over et ar. I september forbød Videla kommunistpartiet og Neruda flygtede i begyndelsen af 1949 over
Andesbjergene
til
Argentina
pa hesteryg.
Neruda var i eksil i tre ar, bl.a. i Argentina, hvor han blev venner med
Miguel Angel Asturias
. Neruda brugte Asturias' pas for at komme til Paris.
Pablo Picasso
modtog Neruda i Paris, hvor han talte ved et stort fredsmøde. De chilenske myndigheder benægtede imidlertid, at det havde været muligt for Neruda at forlade Chile.
Den biografiske dramafilm
Neruda
(
en
)
(af Pablo Larrain) fra 2016 omhandler den dramatiske flugt og tiden optil.
Neruda brugte tiden i eksil pa at rejse rundt i Europa, Indien, Kina og i Sovjetunionen. Under en tur til Mexico blev Neruda syg og en chilensk musiker, Matilde Urrutia, blev ansat til at passe ham. Det udviklede sig og de blev senere gift.
Mens Neruda var i Mexico udgav han digtsamlingen
Canto General
, der omhandlede historie, geografi, blomster, natur og politik. Neruda havde skrevet en stor del af denne digtsamling, mens han var under jorden i Chile.
Canto General
blev ogsa udgivet i Chile, hvor den skabte stor ballade blandt Videlas tilhængere.
I 1952 gik Videla af som præsident og kommunistpartiet blev igen lovligt. Det var samme ar, at
socialistpartiet
udnævnte deres præsidentkandidat
Salvador Allende
, som trods støtte fra Neruda, tabte præsidentvalget.
Neruda brugte nu al sin tid pa at skrive og udgive digte. Han nød desuden allerede international berømmelse og hans digte blev kopieret og udgivet pa en lang række sprog. I Chile var han desuden blevet en anerkendt politisk kommentator.
I 1966 blev Neruda inviteret til at deltage i en international forfatterkonference arrangeret af FN. Officielt var han ikke velkommen i
USA
, da han var kommunist, men konferencens organisator
Arthur Miller
skaffede Neruda visum.
Pa vej hjem til Chile besøgte Neruda Peru, hvor han blev modtaget af Præsident
Fernando Belaunde Terry
. Belaunde havde boykottet samarbejdet med Cuba og Neruda blev kritiseret for at have besøgt fjenden. Dette sarede Neruda dybt, da han havde været en af fortalerne for den
cubanske revolution
og han besøgte aldrig
Cuba
igen.
Under valgkampen i 1970 stillede Neruda op som præsidentkandidat for
Kommunistpartiet
, men tradte tilbage for at støtte Folkefrontens samlede præsidentkandidat
Salvador Allende
. Allende blev præsident og udnævnte samme ar Neruda som Chiles ambassadør i Frankrig, hvor han var ansat fra 1970-72. Han tradte tilbage i 1972 som følge af et svækket helbred.
I 1971 modtog Neruda
Nobelprisen i litteratur
. Der var stor diskussion om hvorvidt Neruda var berettiget til at modtage prisen, grundet hans politiske meninger. Til hans held insisterede den svenske oversætter
Artur Lundkvist
pa at Neruda skulle have den.
I 1973 var Neruda dødeligt syg af prostatacancer. Da han vagnede om morgenen 11. september 1973 og hørte om militærkuppet, angrebet pa præsidentpaladset
El Palacio de la Moneda
og præsident
Salvador Allendes
død, blev Neruda grebet af dyb sorg. Efter general
Augusto Pinochets
magtovertagelse sa Neruda bogstavelig talt sit hab for et demokratisk, socialistisk Chile ga op i røg. Militæret anholdt tusinder af Allende-tilhængere og brændte marxistisk litteratur af i gaderne. Da Nerudas hus pa Isla Negra blev undersøgt af militæret, sagde Neruda en berømt bemærkning til den øverstbefalende:
"Se dig omkring ? der er kun en ting her, der er farlig for jer ? poesien"
Neruda døde af kræft om aftenen den 23. september 1973 pa et hospital i Santiago. Begge hans huse i
Valparaiso
og Santiago blev vandaliseret af militæret. Nerudas begravelse udviklede sig til den første demonstration mod militærdiktaturet og flere tusinde trodsede militæret og deltog i optoget gennem Santiago.
Nerudas navn og digte blev forbudt under militærdiktaturet og han blev et folkeligt symbol pa modstanden mod Pinochet.
Neruda ejede tre huse i Chile og de er i dag abnet for offentligheden og lavet om til museer.
Nerudas digte er blevet sat i musik af bl.a.
Sergio Ortega
,
Daniel Viglietti
,
Mikis Theodorakis
,
Los Jaivas
, Michael Bojesen og
Allan Pettersson
.
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.