Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Paa Sneen"
er et dansk
digt
af
Emil Aarestrup
udgivet i samlingen
Digte
i 1838.
I digtet ser det mandlige subjekt en kvinde i det vinterlige landskab, og han drages mod hende, men kan tilsyneladende ikke tage kontakt til hende. I stedet skaber han en imaginær erotisk kontakt mellem personernes skygger.
[1]
Digtet bestar af ti
strofer
pa hver fire linjer, hvis anden og fjerde linjer rimer.
[2]
"Paa Sneen" indgar i lyrikantologien af 12 digte i
Kulturkanonen
fra 2006.
| Spire
|
|
---|
Enkeltværker
| |
---|
Lyrikantologi
| |
---|
|