|
"Operahuset" omdirigeres hertil. Se
her
for en liste over alle sidenavne begyndende med "Operahuset".
|
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Operaen
pa
Holmen
i
København
er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af
dronning Margrethe 2.
den
15. januar
2005
. Den er tegnet af
arkitekt
Henning Larsen
og har
Mærsk Mc-Kinney Møller
som initiativtager,
bygherre
og
mæcen
.
Det huser to scener
Store scene
og
Takkelloftet
.
Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over
opera
opføres
balletter
og
koncerter
.
I en kronik i Politiken i
1999
foreslog operasanger
Stig Fogh Andersen
at opføre et operahus i København. I sine erindringer fra 2018 siger han, at han er lige ved at fortryde det.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
købte
Dokøen
for 120 millioner og bekendtgjorde i
2000
, at den ville donere et operahus til det danske folk. Fonden ville betale opførelsen, og
Det Kongelige Teater
skulle varetage driften. Der var to betingelser for donationen: Fonden skulle vælge beliggenheden samt arkitekten.
[1]
Beliggenheden blev pa grunden pa
Holmen
i
København
, der var købt i 1999, lige over for
Amaliehaven
og som blev en del af
Amalienborgaksen
. Udgravningerne begyndte i august
2001
, og i oktober præsenteredes arkitekt Henning Larsens projekt for offentligheden. Der kom en del protester, fordi byggeriet gik i gang inden det var forhandlet pa plads i kommunen, og udgravningen af grunden begyndte inden huset var færdigtegnet. I oktober
2002
præsenteredes en revideret model med en ændret glasfacade.
"Operaen København" blev forkortet til "Operaen", da det oprindelige navn blev fundet for tungt og langt.
[1]
Operahuset blev overdraget i oktober
2004
til
statsminister
Anders Fogh Rasmussen
pa vegne af den danske stat og
Det Kongelige Teater
.
Den 15. januar 2005 abnede Operahuset med en
gallaforestilling
(
se programmet nedenfor
) med gæster fra ind- og udland. Dronningen, andre medlemmer af
kongefamilien
,
regeringen
, bygherren Mærsk Mc-Kinney Møller,
ambassadører
samt repræsentanter fra erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige var med ved abningen.
300 billetter var til salg. Billetkontoret i Det Kongelige Teater blev belejret; nogle la i telt for at sikre sig billetter til gallaforestillingen. Hele abningen blev transmitteret direkte pa tv og havde ifølge Gallups TV-meter omkring 886.000 seere.
[2]
Den første
balletforestilling
var
Tre kompagnier - tre værker!
med premiere pa
Takkelloftet
(Operaens lille scene) den 16. januar 2005 og den første
operaforestilling
i huset var
Verdis
opera
Aida
med premiere pa Store Scene den
26. januar
2005.
Den berømte
spanske
tenor
Placido Domingo
sang pa
Det kongelige Teater
pa Operaen,
7. april
2006
, som Siegmund i
Valkyrien
af
Wagner
(iscenesættelse af
Kasper Bech Holten
).
Huset blev rost for sin indre arkitektur og
udsmykning
, og
akustikken
burde
[
ifølge hvem?
]
være i verdensklasse. Flere udenlandske journalister og dagblade roste ogsa Operaen ved gallaforestillingen.
[3]
Det samlede
etageareal
i bygningen er ca. 41.000 m² fordelt pa 14 etager, heraf 5 under jorden. De 7.000 m² bruges til de to scener og en foyer og 12.000 m² er under jorden.
Den ene scene, kaldet
Store Scene
har plads til mellem 1.492 og 1.703 tilskuere afhængigt af, hvor stor
orkestergraven
er til den enkelte forestilling.
[4]
Den kan rumme op til 110
musikere
.
[5]
Pladserne er fordelt pa traditonel vis, med pladser pa gulvet og pa de tre
balkoner
.
Den anden scene
Takkelloftet
kan maksimalt rumme 180 tilskuere. Selve rummet, der kaldes en "black box", kan laves om, sa det passer bedst muligt til forskellige kunstformer, og rummer blandt andet 13 flytbare tarne.
[6]
I foyeren er der en cafe og en restaurant. Derudover er der ca. 1.000 rum til prøvesale til opera, ballet, orkester, omklædningsrum og lignende.
Den samlede pris for Operaen blev omkring 2,5 mia.
DKK
.
[7]
Pa pladsen foran Operaen er der 5.500
kvadratmeter
granit.
[8]
Derudover er der blevet brugt
sydtyske
kalksten
til at beklæde bygningen,
perlatinmarmor
fra
Sicilien
til gulvet i foyeren,
ahorntræ
til at beklæde
auditoriets
yderskal og 105.000 ark 24
karat
bladguld
til at belægge hovedscenens auditorium.
[9]
Et tilbageværende problem er trafikken til Operahuset, hvor adgangsforholdene er begrænset af husets beliggenhed ved
havnen
(se ogsa under
kritik
). En park med 300 underjordiske parkeringspladser og 100 cykelpladser abnede ved siden af Operaen i 2023.
[10]
Aftalen mellem A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og regeringen, ved overdragelse af Operaen til den danske stat
1. oktober
2004
siger blandet andet: "
Uden samtykke fra Almenfonden ma der ikke ændres pa den kunstneriske udsmykning, inklusive logo i foyergulv og andre steder i eller uden for OPERAEN
" og "
Der ma ikke uden Almenfondens samtykke etableres ny kunstnerisk udsmykning i publikumsomradet eller ændres pa placeringen af eksisterende kunstnerisk udsmykning i hele huset
".
[11]
Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren
Per Kirkeby
har leveret fire
bronzerelieffer
, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.
Dansk-islandske internationalt anerkendte
Olafur Eliasson
, har kreeret tre store lysekroner. De maler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.
Den danske designer
Per Arnoldi
, som skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad sta for farvesætningen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der bade er nedlagt i foyerens gulv og indgar i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi:
"Ud mod
Kongens Nytorv
pa toppen af
Gamle Scenes
bygning troner guden
Apollon
, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief pa
Stærekassens
facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder
Utzon-Franks
elegante Apollon med sin lyre. Pa Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig pa en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. Pa Operaens fortæppe er himlen ogsa den dybbla baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er pa scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede.
Lyren
, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser pa himlen."
[12]
Tal R
, som har modtaget Carnegie Art Award, star for udsmykningen af Takkelloftets foyer. Det er hans hidtil største billede pa 4 × 14 meter, et billede af
solbaden
, maske
[
ifølge hvem?
]
en hentydning til en skibsreder.
Malerier af
Erik A. Frandsen
,
Sonny Tronborg
,
Lars Nørgaard
,
Pia Andersen
,
Jesper Christiansen
,
Niels Erik Gjørdevik
og
Kasper Bonnen
beklæder væggene i omraderne bag scenen.
Den 15. januar 2005 abnede Operaen pa Holmen. Det Kongelige Teater sammensatte et program til den store fest, som bade var teatrets og de medvirkendes hyldest til scenekunsten og gavegiveren. Programmet bestod af uddrag af kendte klassikere som:
Giuseppe Verdis
opera
Aida
havde premiere i det nye operahus den
26. januar
2005.
Opførelsen af Operaen har vakt debat om
æstetikken
, bade med henblik pa beliggenheden og husets ydre. Senest er det kommet frem at arkitekten
Henning Larsen
overvejede at ga fra opgaven pga. uoverensstemmelser mellem ham og giveren,
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
. Uoverensstemmelserne mellem de to parter har primært drejet sig om udformningen af Operaens facade mod havnen, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller insisterede pa at fa indsat stalbjælker i den af Henning Larsens Tegnestue foreslaede glasfacade. Den store glasfacade med de store stalband har efterfølgende givet bygningen øgenavnene "Kølergrillen", "Sangskjuleren" og "Brødristeren".
[13]
Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat. Det er kutyme, at der udskrives en arkitektkonkurrence, nar den slags bygninger skal opføres, men i tilfældet med Operaen var det et af kravene for donationen, at
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
selv skulle vælge arkitekten. Desuden havde fondet vidtrækkende beføjelser mht. til designet, fordi projektet udsprang af en privat donation. Hr. Møller selv skal have været dybt involveret i processen, men ikke til alles fornøjelse. "
Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret ? det endda pa verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden
"
[14]
skrives der om ændringen af facaden pa den reviderede udgave fra 2002.
Efter indvielsen, tog Henning Larsen det usædvanlige skridt at udgive en kritisk bog om byggeriet og byggeprocessen, "
De skal sige tak! Kulturhistorisk testamente om Operaen
",
[15]
hvor han undsiger sit eget værk og kalder det et "mausoleum" for Mærsk Mc-Kinney Møller og "uden sammenligning den mest bygherreinficerede 'worst case' i mine halvtreds ar som selvstændig arkitekt ? klemt mellem The Phantom of the Opera himself, skibsredere og jurister." I bade dansk og international sammenhæng er det uhørt for en arkitekt at sta offentligt frem med personlig kritik som denne mod en bygherre. Men Henning Larsen var dybt krænket over den made, hvorpa Mærsk Mc-Kinney Møller havde behandlet ham selv og hans bygning. Bogen giver klart udtryk for dette og er et kultur- og arkitekturhistorisk dokument i særklasse.
Mange mente at det store bygningsværk ville skæmme havnen, bl.a. fordi den ikke passe ind i de historiske omgivelser, og da tegningerne blev offentliggjort og byggeriet kom i gang tog protesterne til. Den store "klods" pa taget har ogsa været genstand for kritik. Flere lokale byggeplaner matte vige for projektet og derfor modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester i oktober 2001.
Det er ogsa blevet nævnt, at Operaen er en made at etablere et varigt minde for Mærsk Mc-Kinney Møller pa, der ikke kunne forventes at leve evigt. Det skulle være forklaringen pa, at udgravningerne til fundamentet gik i gang inden bygningen var færdigtegnet.
I november
2002
skrev
Ekstra Bladet
, at A.P. Møller Fonden ligefrem tjente penge pa at donere penge til opførelsen af operahuset. Pga. særlige skatteregler for Fonde, kunne den nemlig fa et
skattefradrag
der var større end udgifterne til Operaen.
[16]
[17]
Den generøse gave udgjorde saledes en god statsfinansieret indkomst for fonden. Herudover skulle udgifter til vedligeholdelse og drift ogsa afholdes af skatteborgerne, og det beløb er op mod 140 millioner om aret. Mange mener endvidere at det er en stærkt begrænset del af befolkningen, der far glæde af Operaen, dels fordi Operaen ligger i København og derfor ikke er til stor glæde for dem, der bor i andre dele af landet, dels fordi opera har et stærkt begrænset publikum, økonomisk savel som interessemæssigt.
[18]
Oktober
2007
skulle
TV2
have sendt et program, der handlede om den
kinesiske
granit
, der er blevet brugt til Operaen. Programmet var produceret af
Bastard Film
og omhandlede arbejdsforholdene for de kinesiske arbejdere, der tilsyneladende ikke havde adgang til tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. Udsendelsen skulle være sendt under navnet
"Mislyd i Operaen
", men administrerende direktør
Anders Kronborg
besluttede at programmet ikke skulle sendes, da han ikke mente at der var tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne.
[19]
Adgangs- og parkeringsforhold har ogsa været udsat for kritik stort set fra byggeriets begyndelse. Der er nemlig et stærkt begrænset antal p-pladser i nærheden af bygningen. Selv med offentlig transport kan det være problematisk at komme til Operaen, da
havnebussen
, der lægger til ved
Dokøen
, har begrænset kapacitet, og busserne til operaen ikke kører sa ofte, som man kunne ønske. Efter abningen af Operaen kunne man mærke en tydelig fremgang i passagertal i havnebusser, der i 2002 havde omkring 285.000 passagerer og i
2004
395.000, mens der i de første syv maneder af 2005 var 423.000 passagerer. For at imødekomme efterspørgslen er der blevet sat ekstra havnebusser ind, nar der er forestilling i Operaen.
[20]
- Spillet om Operaen
af Jan Cortzen, People's Press, 2004
55°40′55″N
12°36′2″Ø
/
55.68194°N 12.60056°Ø
/
55.68194; 12.60056