Denne artikel har en liste med kilder , en litteraturliste eller eksterne henvisninger , men informationerne i artiklen er ikke underbygget , fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten . Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger pa passende steder. ( 2015 ) ( Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked )

Ole Rømer
Jacob Conings portræt fra ar 1700 ca.
Personlig information
Født	Ole Christensen Rømer 5. oktober 1644 , ns 25. september 1644 , gs Aarhus
Død	19. september 1710 (65 ar) København
Nationalitet	Dansk
Bopæl	København
Ægtefælle	Anne Marie Bartholin
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Aarhus Katedralskole , Københavns Universitet (fra 1662)
Medlem af	Academie des sciences , Det Preussiske Videnskabsakademi
Beskæftigelse	Astronom , universitetsunderviser , dommer , fysiker , matematiker , politibetjent , opfinder
Forsknings­omrade	Astronomi , metrologi og ingeniørvidenskab
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Kendt for	Lysets hastighed
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Ole Christensen Rømer ( 25. september 1644 i Aarhus ? 19. september 1710 i København ^[1] ) var en dansk astronom , ingeniør og politidirektør .

I 1675 paviste Rømer ? som den første ? at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed. Ved at male forskydninger i omløbshastigheden for jupitermanen Io kunne han ud fra data for jordbanens diameter beregne denne hastighed til ca. 230.000 km/s. Afvigelsen fra den nugældende værdi, i runde tal, pa 300.000 km/s skyldes primært usikkerhed pa jordbanens diameter. Det var en sensation, at lyset havde en sakaldt "tøven", dvs. en endelig hastighed. Hans opdagelse vækkede først en del modstand, men blev senere accepteret.

Biografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Ole Rømer blev født i Aarhus i 1644 . Han var søn af Chresten Pedersen fra Rømø , en handelsmand, der opnaede borgerskab i Aarhus i 1642 (som Chresten Pedersen Rømer), og hustru Anne Olufsdatter Storm, der kom fra en velrenommeret aarhusiansk familie. I 1662 blev Ole Rømer student fra Aarhus Katedralskole , og samme ar flyttede han til København for at studere ved Københavns Universitet . Her blev han elev af videnskabsmanden og lægen Rasmus Bartholin , og Rømer blev involveret i at forberede en udgivelse af Tycho Brahes observationsjournaler. I 1671 assisterede han den franske astronom Jean Picard med at stedfæste Brahes observatorium pa Hven ? et arbejde, der skulle hjælpe med til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt.

I 1672 rejste han sammen med Picard til Paris , hvor han de kommende 9 ar var beskæftiget med observationer pa det nye kongelige observatorium og var ansat af Louis XIV til at undervise tronarvingen ( le dauphin ). Han blev medlem af l'Academie Royale des Sciences og assisterede ogsa ved udarbejdelsen af vandforsynings- og fontænesystemerne pa Versailles og Chateau de Marly . Det var i denne periode, han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor.

I 1681 vendte han tilbage til Danmark , hvor han blev udnævnt til professor i astronomi ved Københavns Universitet . Han var samtidig aktiv pa universitetets observatorium, der la pa toppen af Rundetarn , hvor han bl.a. brugte instrumenter, som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer og instrumenter tabt ved branden i 1728 , og da han selv kun publicerede ganske fa artikler, er meget af hans opsamlede viden gaet tabt.

Ud over det astronomiske arbejde gjorde han ogsa forarbejdet til indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark - Norge i 1700 (dele af Nord tyskland foretog kalenderskiftet samtidig). Et andet indsatsomrade var hans metrologiske arbejde (fastlæggelse af mal og vægt), hvor han stod i spidsen for indførelsen af et nationalt system, der tradte i kraft 1. maj 1683 . Det var baseret pa rhinske fod , men det blev dog lavet om i 1698 , efter at Rømer havde opdaget, at denne basisenhed fandtes med forskellige mal. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mal- og vægtenheder, som var baseret pa astronomiske konstanter. Det gav sig blandt andet udslag i hans definition af en dansk mil , der blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter . Denne definition blev udarbejdet i forbindelse med hans arbejde med at opmale de danske veje. Det skete i forbindelse med Christian 5.s projekt om at forbedre og om muligt udrette vejene i Danmark i løbet af 1690'erne . En del af dette projekt udmundede ogsa i opsætningen af de første danske milepæle i sten. En del af disse eksisterer stadig og de bliver i faglitteraturen benævnt "Ole Rømer-sten". Ogsa temperaturskalaen søgte han at standardisere, og hans Rømer-skala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen .

I 1694 blev han valgt til rektor for universitetet. Han blev genvalgt yderligere to gange og fratradte først i 1705 efter eget ønske. I 1694 blev han udnævnt til justitsrad med deraf følgende pligt til at møde som dommer i Højesteret , og i 1706 fik han titel af etatsrad .

Ole Rømer fik palagt andre job af kongen, herunder fra 1705 hvervet som borgmester samt politidirektør i København , hvilket nærmest svarede til vore dages stadsingeniør. I disse positioner udstak han bygningsregulativer, etablerede kloakker , m.v. Han opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus pa byens tiggere og prostituerede . Man kan ? som flere har gjort det ? ærgre sig over, at disse palagte hverv fratog Rømer tid, der ellers kunne have været brugt pa astronomisk forskning, der var hans hjertesag, men hans indberetninger viser dog, at han udførte hvervene med stor ildhu.

Han indgik ægteskab to gange. Første gang i 1681 med Rasmus Bartholins datter, Anne Marie Bartholin ( 1663 - 1694 ). Anden gang i 1699 med Else Magdalene Bartholin ( 1680 - 1763 ), datter af Caspar Bartholin den Yngre . Begge ægteskaber var barnløse. Da han døde, blev han begravet i Vor Frue Kirke med store æresbevisninger.

Bestemmelse af lysets tøven [ rediger | rediger kildetekst ]

Selvom Rømer var et enestaende multitalent, der udrettede meget i sin levetid, sa er hans opdagelse af lysets endelige fart dog den bedrift, som han især huskes og er internationalt berømt for.

Rømers metode gik ud pa at observere Jupiters mane Io i mere end et ar. Io har en rotationstid omkring Jupiter pa omkring 42½ time, og logisk set burde man altid male denne tid. Men Rømer fandt ud af, at Io nogle gange dukkede frem for tidligt og andre gange dukkede op for sent i forhold til de forventede tidspunkter.

Dette forhold tilskrev han Jordens rotation omkring Solen . De gange, han malte en for tidlig opdukken, matte Jorden være tættere pa Jupiter, og de gange, han malte en for sen opdukken, matte Jorden være længere væk fra Jupiter.

Han foretog den første serie observationer 1671 pa Hven sammen med Picard. Man ønskede at bestemme Uranienborgs længdegrad i forhold til Paris ' og derfor nedskrev man tidspunkterne pa en række observationer af Io. Da lederen af Parisobservatoriet, Giovanni Domenico Cassini , foretog nogle tilsvarende observationer i Paris kunne tidspunkterne efterfølgende sammenlignes og længdegraden udregnes.

I 1672 rejste Rømer til Paris, primært for at arbejde videre pa Brahes journaler. Men han kom i stedet til at assistere Cassini med yderligere observationsarbejde og med tabellæggelse af Ios formørkelser, sa de kunne anvendes til navigationsformal. I et samtidigt skrift skrev Cassini:

Cette seconde inegalite parait venir de ce que la lumiere emploie quelques temps a venir du satellite jusqu'a nous, et qu'elle met environ dix a onze minutes a parcourir un espace egal au demi-diametre de l'orbite terrestre .

- hvilket kan oversættes til:

Denne anden forskel synes at skyldes, at lyset tager en vis tid om at na os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance pa halvdelen af jordens rotationsdiameter .

. Mærkværdigvis forlod Cassini denne teori og argumenterede imod den resten af sit liv, mens Rømer tog den til sig, og snart kunne han fremlægge overbevisende observationer til at støtte den. Han fandt frem til, at det tager lyset 22 minutter at tilbagelægge jordbanens diameter; det korrekte tal er senere fundet til 16 minutter og 40 sekunder.

Hans opdagelse blev præsenteret for Academie Royale des Sciences og kort tid efter i en kort artikel i Journal des Savants den 7. december 1676 med titlen Demonstration touchant le mouvement de la lumiere trouve par M. Roemer de l'Academie Royale des sciences .

Rømer var dog ikke i stand til at male lysets hastighed ud fra disse data, idet han ikke kendte jordbanens diameter , men Christiaan Huygens brugte senere Rømers data til at bestemme lysets hastighed til at være omkring 2,3 · 10 ⁸ m/s.

Den nye kalender [ rediger | rediger kildetekst ]

Den kalender, som man brugte i Danmark ? den julianske kalender ? var kommet 11 dage bagud i forhold til den gregorianske kalender, som man brugte i det meste af Europa. Rømer fik derfor til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark. Det gjorde han ved at beslutte at rive dagene 19.-28. februar 1700 ud af kalenderen og ga direkte fra 18. februar til 1. marts. ^[2] Da ar 1700 er deleligt med 100, men ikke med 400, var det ikke et skudar, og derfor havde februar ikke 29 dage.

Landobservatoriet [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Observatorium Tusculanum

I 1704 opførte Rømer et land observatorium i Vridsløsemagle , langt fra Københavns forstyrrende rystelser. Han kaldte det Observatorium Tusculanum , og i breve udtrykte han sin store glæde over endelig at have sit eget observatorium ? det havde været hans store ønske i mange ar.

Kort efter Rømers død forfaldt observatoriet dog, og dets præcise placering gik snart i glemmebogen. Adskillige eftersøgninger bade i 1700-tallet og i 1900-tallet slog fejl. Først i 1978 lykkedes det Claus Thykier at fastsla den rette position. Stedet er i dag fredet , og der er indrettet museum pa den nærliggende gard Kroppedal .

Kildehenvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Per Friedrichsen (red.), Ole Rømer ? videnskabsmand og samfundstjener , Gad, i samarbejde med Kroppedal, 2004. ISBN   87-12-04139-4 .
• Carl B. Boyer: Early estimates of the velocity of light , in: Isis , 33 (1941), S. 24-40
• Albert van Helden: Roemer and the speed of light , in: Journal for the History of Astronomy , 14 (1983), S. 137-141
• Mogens Lehmann: Lysets Tøven , (2001) ISBN   87-987650-3-5
• Andrzej K. Wroblewski: De Mora Luminis , in: American Journal of Physics 53 (1985), S. 620-630
• August Ziggelaar: Ole Roemer. Short life story of a danish astronomer , in: Jim Hunt (Hrsg.): Cosmos, an educatonal challenge. Proceedings of the GIREP-conference 1986 , European Space Agency, Paris 1986, S. 121-128
• Per Friedrichsen & Chr. Gorm Tortzen (red.), Ole Rømer ? Korrespondance og afhandlinger samt et udvalgt af dokumenter , C.A. Reitzels forlag, 2001. ISBN   87-7876-258-8

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ole Rømer
• Ole Rømer og lysets tøven. Inst. For Fysik og Astronomi
• Ole Rømer og lysets tøven. Niels Bohr Inst
• Ole Rømer pa dansk 50-kroneseddel fra 1970
• Ole Rømers Venner
• Fysikeren Ole Rømer Arkiveret 16. april 2003 hos Wayback Machine
• Dansk Biografisk Leksikon
• Kroppedal
• Historien om landobservatoriet , kopi opbevaret af Internet Archive (archive.org).
• Ole Rømer Online Arkiveret 1. marts 2012 hos Wayback Machine

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Rømer-skalaen
• Ole Rømer Observatoriet
• Rømersgade (i København)
• Ole Rømer-medaljen
• Rømer-satellitten
• Hesitation of Light