Ole Rømer
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Født
|
Ole Christensen Rømer
5. oktober
1644
,
ns
25. september
1644
,
gs
Aarhus
|
---|
Død
|
19. september
1710
(65 ar)
København
|
---|
Nationalitet
|
Dansk
|
---|
Bopæl
|
København
|
---|
Ægtefælle
|
Anne Marie Bartholin
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
Aarhus Katedralskole
,
Københavns Universitet
(fra 1662)
|
---|
Medlem af
|
Academie des sciences
,
Det Preussiske Videnskabsakademi
|
---|
Beskæftigelse
|
Astronom
, universitetsunderviser
,
dommer
,
fysiker
,
matematiker
,
politibetjent
, opfinder
|
---|
Forskningsomrade
|
Astronomi
,
metrologi
og
ingeniørvidenskab
|
---|
Arbejdsgiver
|
Københavns Universitet
|
---|
Kendt for
|
Lysets hastighed
|
---|
Signatur
|
---|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Ole Christensen Rømer
(
25. september
1644
i
Aarhus
?
19. september
1710
i
København
[1]
) var en dansk
astronom
,
ingeniør
og
politidirektør
.
I
1675
paviste Rømer ? som den første ? at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed. Ved at male forskydninger i omløbshastigheden for jupitermanen Io kunne han ud fra data for jordbanens diameter beregne denne
hastighed
til ca. 230.000 km/s. Afvigelsen fra den nugældende værdi, i runde tal, pa 300.000 km/s skyldes primært usikkerhed pa jordbanens diameter. Det var en sensation, at lyset havde en sakaldt "tøven", dvs. en endelig hastighed. Hans opdagelse vækkede først en del modstand, men blev senere accepteret.
Ole Rømer blev født i
Aarhus
i
1644
. Han var søn af Chresten Pedersen fra
Rømø
, en handelsmand, der opnaede borgerskab i Aarhus i 1642 (som Chresten Pedersen Rømer), og hustru Anne Olufsdatter Storm, der kom fra en velrenommeret aarhusiansk familie. I
1662
blev Ole Rømer student fra
Aarhus Katedralskole
, og samme ar flyttede han til København for at studere ved
Københavns Universitet
. Her blev han elev af videnskabsmanden og
lægen
Rasmus Bartholin
, og Rømer blev involveret i at forberede en udgivelse af
Tycho Brahes
observationsjournaler. I
1671
assisterede han den
franske
astronom
Jean Picard
med at stedfæste Brahes
observatorium
pa
Hven
? et arbejde, der skulle hjælpe med til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt.
I
1672
rejste han sammen med Picard til
Paris
, hvor han de kommende 9 ar var beskæftiget med observationer pa det nye kongelige observatorium og var ansat af
Louis XIV
til at undervise tronarvingen (
le
dauphin
). Han blev medlem af
l'Academie Royale des Sciences
og assisterede ogsa ved udarbejdelsen af vandforsynings- og
fontænesystemerne
pa
Versailles
og
Chateau de Marly
. Det var i denne periode, han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor.
I
1681
vendte han tilbage til
Danmark
, hvor han blev udnævnt til
professor
i
astronomi
ved
Københavns Universitet
. Han var samtidig aktiv pa universitetets observatorium, der la pa toppen af
Rundetarn
, hvor han bl.a. brugte instrumenter, som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer og instrumenter tabt ved branden i
1728
, og da han selv kun publicerede ganske fa artikler, er meget af hans opsamlede viden gaet tabt.
Ud over det astronomiske arbejde gjorde han ogsa forarbejdet til indførelsen af den
gregorianske kalender
i
Danmark
-
Norge
i
1700
(dele af Nord
tyskland
foretog kalenderskiftet samtidig). Et andet indsatsomrade var hans
metrologiske
arbejde (fastlæggelse af mal og vægt), hvor han stod i spidsen for indførelsen af et nationalt system, der tradte i kraft
1. maj
1683
. Det var baseret pa
rhinske fod
, men det blev dog lavet om i
1698
, efter at Rømer havde opdaget, at denne basisenhed fandtes med forskellige mal. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mal- og vægtenheder, som var baseret pa astronomiske konstanter. Det gav sig blandt andet udslag i hans definition af en dansk
mil
, der blev sat til 24000
fod
svarende til 4 geografiske
bueminutter
. Denne definition blev udarbejdet i forbindelse med hans arbejde med at opmale de danske veje. Det skete i forbindelse med
Christian 5.s
projekt om at forbedre og om muligt udrette vejene i Danmark i løbet af
1690'erne
. En del af dette projekt udmundede ogsa i opsætningen af de første danske
milepæle
i sten. En del af disse eksisterer stadig og de bliver i faglitteraturen benævnt "Ole Rømer-sten". Ogsa temperaturskalaen søgte han at standardisere, og hans
Rømer-skala
dannede senere grundlag for
Fahrenheitskalaen
.
I
1694
blev han valgt til rektor for universitetet. Han blev genvalgt yderligere to gange og fratradte først i
1705
efter eget ønske. I
1694
blev han udnævnt til
justitsrad
med deraf følgende pligt til at møde som dommer i
Højesteret
, og i
1706
fik han titel af
etatsrad
.
Ole Rømer fik palagt andre job af kongen, herunder fra
1705
hvervet som
borgmester
samt
politidirektør
i
København
, hvilket nærmest svarede til vore dages stadsingeniør. I disse positioner udstak han bygningsregulativer, etablerede
kloakker
, m.v. Han opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus pa byens tiggere og
prostituerede
. Man kan ? som flere har gjort det ? ærgre sig over, at disse palagte hverv fratog Rømer tid, der ellers kunne have været brugt pa astronomisk forskning, der var hans hjertesag, men hans indberetninger viser dog, at han udførte hvervene med stor ildhu.
Han indgik ægteskab to gange. Første gang i
1681
med Rasmus Bartholins datter, Anne Marie Bartholin (
1663
-
1694
). Anden gang i
1699
med Else Magdalene Bartholin (
1680
-
1763
), datter af
Caspar Bartholin den Yngre
. Begge ægteskaber var barnløse. Da han døde, blev han begravet i
Vor Frue Kirke
med store æresbevisninger.
Selvom Rømer var et enestaende multitalent, der udrettede meget i sin levetid, sa er hans opdagelse af
lysets
endelige
fart
dog den bedrift, som han især huskes og er internationalt berømt for.
Rømers metode gik ud pa at observere
Jupiters
mane
Io
i mere end et ar. Io har en rotationstid omkring Jupiter pa omkring 42½ time, og logisk set burde man altid male denne tid. Men Rømer fandt ud af, at Io nogle gange dukkede frem for tidligt og andre gange dukkede op for sent i forhold til de forventede tidspunkter.
Dette forhold tilskrev han
Jordens
rotation omkring
Solen
. De gange, han malte en for tidlig opdukken, matte Jorden være tættere pa Jupiter, og de gange, han malte en for sen opdukken, matte Jorden være længere væk fra Jupiter.
Han foretog den første serie observationer
1671
pa
Hven
sammen med Picard. Man ønskede at bestemme
Uranienborgs
længdegrad i forhold til
Paris
' og derfor nedskrev man tidspunkterne pa en række observationer af Io. Da lederen af Parisobservatoriet,
Giovanni Domenico Cassini
, foretog nogle tilsvarende observationer i Paris kunne tidspunkterne efterfølgende sammenlignes og længdegraden udregnes.
I
1672
rejste Rømer til Paris, primært for at arbejde videre pa Brahes journaler. Men han kom i stedet til at assistere Cassini med yderligere observationsarbejde og med tabellæggelse af Ios formørkelser, sa de kunne anvendes til navigationsformal. I et samtidigt skrift skrev Cassini:
- Cette seconde inegalite parait venir de ce que la lumiere emploie quelques temps a venir du satellite jusqu'a nous, et qu'elle met environ dix a onze minutes a parcourir un espace egal au demi-diametre de l'orbite terrestre
.
- - hvilket kan oversættes til:
- Denne anden forskel synes at skyldes, at lyset tager en vis tid om at na os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance pa halvdelen af jordens rotationsdiameter
.
.
Mærkværdigvis forlod Cassini denne teori og argumenterede imod den resten af sit liv, mens Rømer tog den til sig, og snart kunne han fremlægge overbevisende observationer til at støtte den. Han fandt frem til, at det tager lyset 22 minutter at tilbagelægge jordbanens diameter; det korrekte tal er senere fundet til 16 minutter og 40 sekunder.
Hans opdagelse blev præsenteret for
Academie Royale des Sciences
og kort tid efter i en kort artikel i
Journal des Savants
den
7. december
1676
med titlen
Demonstration touchant le mouvement de la lumiere trouve par M. Roemer de l'Academie Royale des sciences
.
Rømer var dog ikke i stand til at male lysets hastighed ud fra disse data, idet han ikke kendte jordbanens
diameter
, men
Christiaan Huygens
brugte senere Rømers data til at bestemme lysets hastighed til at være omkring 2,3 · 10
8
m/s.
Den kalender, som man brugte i Danmark ? den julianske kalender ? var kommet 11 dage bagud i forhold til den gregorianske kalender, som man brugte i det meste af Europa. Rømer fik derfor til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark. Det gjorde han ved at beslutte at rive dagene 19.-28. februar 1700 ud af kalenderen og ga direkte fra 18. februar til 1. marts.
[2]
Da ar 1700 er deleligt med 100, men ikke med 400, var det ikke et skudar, og derfor havde februar ikke 29 dage.
I
1704
opførte Rømer et land
observatorium
i
Vridsløsemagle
, langt fra
Københavns
forstyrrende rystelser. Han kaldte det
Observatorium Tusculanum
, og i breve udtrykte han sin store glæde over endelig at have sit eget observatorium ? det havde været hans store ønske i mange ar.
Kort efter Rømers død forfaldt observatoriet dog, og dets præcise placering gik snart i glemmebogen. Adskillige eftersøgninger bade i
1700-tallet
og i
1900-tallet
slog fejl. Først i
1978
lykkedes det
Claus Thykier
at fastsla den rette position. Stedet er i dag
fredet
, og der er indrettet
museum
pa den nærliggende gard
Kroppedal
.
- Per Friedrichsen (red.),
Ole Rømer ? videnskabsmand og samfundstjener
, Gad, i samarbejde med Kroppedal, 2004.
ISBN
87-12-04139-4
.
- Carl B. Boyer:
Early estimates of the velocity of light
, in:
Isis
, 33 (1941), S. 24-40
- Albert van Helden:
Roemer and the speed of light
, in:
Journal for the History of Astronomy
, 14 (1983), S. 137-141
- Mogens Lehmann:
Lysets Tøven
, (2001)
ISBN
87-987650-3-5
- Andrzej K. Wroblewski:
De Mora Luminis
, in:
American Journal of Physics
53 (1985), S. 620-630
- August Ziggelaar:
Ole Roemer. Short life story of a danish astronomer
, in: Jim Hunt (Hrsg.):
Cosmos, an educatonal challenge. Proceedings of the GIREP-conference 1986
, European Space Agency, Paris 1986, S. 121-128
- Per Friedrichsen & Chr. Gorm Tortzen (red.),
Ole Rømer ? Korrespondance og afhandlinger samt et udvalgt af dokumenter
, C.A. Reitzels forlag, 2001.
ISBN
87-7876-258-8