- Ikke at forveksle med
Offentlighed
.
Den
offentlige sektor
eller
det offentlige
er i moderne
samfund
den del af
økonomien
, som under ledelse af
politikerne
beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af
myndighed
eller ? i kritisk formulering ?
administration
af det offentlige
bureaukrati
. Modstykket til den offentlige sektor er den
private sektor
. De fleste moderne samfund er
blandingsøkonomier
, der er karakteriseret ved, at savel den private som den offentlige sektor udgør en betydelig andel af samfundsøkonomien. Lande med en stor offentlig sektor omtales ofte som
velfærdssamfund
.
Den offentlige sektors størrelse og rolle varierer fra land til land, men i de fleste vestlige lande udfører den offentlige sektor typisk opgaver inden for følgende omrader:
- levering af tjenester (typisk inden for omrader som
sundhedsvæsen
,
uddannelsessystem
, social omsorg som ældrepleje og børnepasning,
kollektiv trafik
,
retsvæsen
(
politi
og
domstole
),
forsvar
,
udenrigstjeneste
og central og lokal administration)
- planlægning og regulering (infrastruktur, by og bolig, virksomheds- og konkurrenceforhold m.v.)
- udbetaling af
overførselsindkomster
til
husholdninger
og
subsidier
til
virksomheder
- skatteopkrævning
- drift af offentligt ejede virksomheder (vand, el, statsligt tv og radio, infrastruktur m.v.)
Velfærdsøkonomisk begrundelse for en offentlig sektor
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige
udbud og efterspørgsels
-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være ? ikke
markedsmekanismerne
. I demokratiske lande har borgerne via valgene indflydelse pa den offentlige sektor.
Der er fire hovedbegrundelser for, at en offentlig sektor kan forbedre samfundsøkonomien
[1]
:
Som følge af mangelfuld information eller imperfektioner i det politiske system er den offentlige intervention dog ikke altid i praksis hensigtsmæssig for samfundsøkonomien. Præcis hvor stor den offentlige sektor bør være, er et almindeligt omdrejningspunkt i den politiske debat i vestlige demokratier.
Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab (
offentligt-privat partnerskab
) eller via
udlicitering
, hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner).
Den offentlige sektor finansieres i overvejende grad gennem
skatter
og
afgifter
, mens en mindre del finansieres via
brugerbetaling
.
Danmark
er i forhold til mange andre lande kendetegnet ved at have en forholdsvis stor offentlig sektor. Den offentlige sektor kan opdeles i
offentlig forvaltning og service
samt
offentlige virksomheder
.
Den offentlige forvaltning og service, som ofte er det, der menes, nar man taler om den offentlige sektor i snæver forstand, er inddelt i fire delsektorer:
[2]
Staten har ansvaret for en række generelle aktiviteter som
militær
,
retssystem
,
centraladministration
og
folkekirken
. Regionerne har ansvar for sundhedsvæsenet, regionaludvikling og trafik og varetager forskellige miljøopgaver. Kommunerne har ansvaret for at udføre en lang række offentlige serviceopgaver som børne- og ældrepleje, folkeskoler, trafik, miljø mm. Endelig varetager de sociale fonde administrationen af bl.a.
dagpengesystemet
.
[1]
Kommunerne er ansvarlige for godt 50 % af de offentlige udgifter, regionerne for 12 %, de sociale fonde for 5 % og staten for de sidste 33 % (2010). Disse tal giver dog ikke noget dækkende billede af kommunernes betydning for velfærdssamfundets betydning, da mange af de kommunale aktiviteter er reguleret af Folketinget, og kommunerne derfor administrerer disse ordninger med ret begrænsede muligheder for selvbestemmelse. Staten finansierer dermed ogsa 70 % af udgifterne, selvom den kun star for en tredjedel af den faktiske udførelse af opgaverne.
[1]
De offentlige selskaber er bl.a.
DSB
, kommunale
forsyningsvirksomheder
(f.eks. el og vand),
Ørsted A/S
,
Sund & Bælt Holding A/S
og
Post Danmark A/S
, der alle producerer
markedsmæssige
ydelser, der sælges.
[2]
De samlede udgifter til offentlig forvaltning og service var i
2018
pa 1.144 mia. kr.
[3]
Det svarede til 51,4 pct. af Danmarks
bruttonationalprodukt
.
[4]
Knap halvdelen heraf var offentlige forbrugsudgifter, mens en tredjedel blev brugt pa
overførselsindkomster
til husholdninger (f.eks.
dagpenge
,
folkepension
og
SU
). Malt som andel af BNP udgjorde det offentlige forbrug knap en fjerdedel (24,6 %) i 2018.
[4]
I august 2019 var der 832.000 ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for offentlig forvaltning og service. Det svarede til knap 30 % af samtlige lønmodtagere.
[5]
De offentlige indtægter var i 2018 pa 1157 mia. kr. Der var dermed et samlet overskud pa
den offentlige saldo
pa 12 mia. kr. Langt størstedelen af de offentlige indtægter kommer fra skatter og afgifter, men der er ogsa renteindtægter og
udbytter
fra offentligt ejede selskaber, visse indtægter fra salg af varer og tjenester (f.eks. brugerbetaling for daginstitutioner), kontingenter til
A-kasser
mv.
[3]
Den offentlige sektor er reguleret af en lang række
love
og andre retsregler.
[6]
Studiet af disse love mv. udgør til sammen den
juridiske
kategori
offentlig ret
.
[7]
Danmark har en temmelig stor offentlig sektor sammenlignet med de fleste andre vestlige lande.
Malt som andel af BNP udgjorde de offentlige udgifter i en række lande i 2017 ifølge
Eurostat
:
[8]
- ^
a
b
c
Torben M. Andersen (2012): Offentlig sektor. S. 64-100 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergard-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012.
- ^
a
b
P. U. Johansen og M. Trier (2013): Danmarks økonomi siden 1980 - en oversigt. Handelshøjskolens Forlag. S. 117.
- ^
a
b
Statistikbanken, tabel OFF3: Offentlig forvaltning og service, udgifter og indtægter. Hentet 25. oktober 2019.
- ^
a
b
P. U. Johansen og M. Trier (2019): Danmarks økonomi siden 1980 - en oversigt. DJØF Forlag, 17. udgave. Kapitel 8.
- ^
Statistikbanken, tabel LBESK02: Lønmodtagere efter sektor (2-grp). hentet 25. oktober 2019.
- ^
https://www.berlingske.dk/samfund/de-uddeler-en-halv-skattemilliard-hvert-aar-i-mindst-25-tilfaelde-til-sig
- ^
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201712L00068
- ^
General government expenditure by function (COFOG). Sidst opdateret 16. maj 2019, besøgt 25. oktober 2019.
|
---|
Emner
| | |
---|
Metoder
| |
---|
Problemstillinger
| |
---|
Specifikke modeller
| |
---|
Teorihistorie
| |
---|
Heterodoks økonomi
| |
---|
Lister
| |
---|
Andre emner
| |
---|
|