Nevada
er en delstat i
USA
, som bestar af 90 procent
ørken
. Byerne
Las Vegas
og
Reno
ligger i Nevada. Hovedstaden er
Carson City
. Delstaten har omkring 3.104.614
(2020)
[1]
indbyggere.
Tidligere var Nevada (
The Silver State
) kendt for
minedrift
. I dag er delstaten mest kendt for
saltørkenen
, en liberal
ægteskabslovgivning
samt legalt
spil
og
prostitution
. Det amerikanske militær har flere baser i delstaten, blandt andre den sagnomspundne
Area 51
.
Nevada blev optaget som USA's 36. delstat den 31. oktober 1864.
Omradet har været befolket af indianere i over 20.000 ar, og de første nybyggere fra Europa ankom i slutningen af 1700-tallet. Disse var først og fremmest
spanske
missionærer
og pelshandlere. Som resultat af
Francisco Eusebio Kinos
ekspeditioner gennem det nordlige
Mexico
og det sydlige USA gik kontrollen over Nevada til Spanien, og i 1823 til Mexico. I 1800-tallet var det nybyggere og guldgravere, som bosatte sig i omradet, og efter den
mexicansk-amerikanske krig
i 1846-48 blev Nevada ved
Gualdalupe-Hidalgo-traktaten
en del af USA. I 1850 blev
Utah-territoriet
, som inkluderede det meste af det nuværende Nevada, grundlagt. I 1859 blev der gjort store sølvfund i
Comstock Lode
og minebyen
Virginia City
blev grundlagt, hvilket resulterede i en stor stigning i antallet af nybyggere.
I 1861 blev
Nevada-territoriet
udskilt af Utah-territoriet og fik sit nuværende navn, og i 1864 blev Nevada en delstat i USA. I 1870'erne var der nedgangstider i sølvindustrien og der blev satset pa kvægdrift. Da indtjeningen i begge disse erhverv senere viste sig ikke at være gode nok, blev mange byer forladt og en række spøgelsebyer opstod.
I begyndelsen af 1930'erne vedtog delstatsregeringen love, som tillod
prostitution
og
hasard
-spil. Der blev ogsa indført nye love, som gjorde det enklere at indga
ægteskab
og
skilsmisse
. Dette førte til, at kapital fra andre dele af USA blev investeret i luksushoteller og kasinoer i byerne
Las Vegas
og
Reno
. Turismen førte til en kraftig opblomstring i økonomien og den traditionelle industri fik et opsving, da den fik adgang til billig strøm da
Hoover Dam
ved
Colorado River
blev bygget. Dette har ført til, at delstaten er en af de mere velstaende i USA. De store, folketomme omrader i delstaten er blevet anvendt til militære formal som f.eks. prøvesprængning af atomvaben.
Nevadas parlament bestar af et Senat og et Hus. Medlemmerne af Senatet vælges for en 4-arig periode, mens medlemmerne af Huset sidder i to ar ad gangen. I øjeblikket kontrolleres Senatet af
republikanerne
og Huset af
demokraterne
. Nevadas guvernør er demokraten
Steve Sisolak
, som tiltradte i
2019
.
Nevada domineres ikke af noget enkeltparti. Republikanerne vandt i Nevada 3 gange i 1980'erne. Demokraten
Bill Clinton
vandt i staten ved præsidentvalgene i 1992 og 1996, og
George W. Bush
vandt delstaten i 2000 og 2004.
Delstaten har p.t. 1 republikansk og 1 demokratisk medlem af
USA's Senat
.
Nevada ligger øst for bjergkæden
Sierra Nevada
, som delstaten ogsa har faet sit navn efter. Landskabet bestar primært af ørken og bjerge og er tyndt befolket. Nevada grænser til
Utah
mod øst, til
Arizona
mod sydøst, til
Californien
mod vest, og til
Oregon
og
Idaho
mod nord.
Delstaten deles af flere nord-syd-gaende bjergkæder, og den nordlige del ligger i ørkenomradet
Great Basin Desert
, en ørken som har hede temperaturer om sommeren og frost om vinteren. Af og til fremkommer tordenvejr som følge af fugtighed fra Arizona, og storme fra Stillehavsomradet kan dække omradet med sne. Delstatens højeste malte temperatur var 52 °C i 1994.
[2]
Floden
Humboldt River
løber fra øst mod vest gennem den nordlige del af delstaten og flere floder løber fra Sierra Nevada østover, bl.a.
Walker River
,
Truckee River
og
Carson River
.
Bjergtoppene, hvoraf nogle er højere end 4.000 m, huser frodige skove oppe over ørkenenstepperne. Dalomraderne ligger typisk ikke lavere end 900 m.
De østlige dele af delstaten modtager mere sommerfugtighed og har et lidt mere grønklædt terræn.
Bynke
gror overalt og enkelte floder og bække bryder ørkenterrænet.
Den sydlige del af delstaten, inkl. Las Vegas-omradet, ligger i
Mojave-ørkenen
. Omradet modtager mindre nedbør om vinteren, men mere fugtighed fra Arizona om sommeren. Terrænet er ogsa lavere, mestendels under 1.200 m, hvilket giver hede sommerdage og koldere vinternætter.
Den største bjergkæde i den sydlige del af delstaten er
Spring Mountains
, som ligger lige vest for Las Vegas. Delstatens laveste punkt ligger langs
Colorado River
.
Der er 16 amter i Nevada og 2 nationalparker:
Nevadas 10 største byer (2004):
Paradise, Sunrise Manor og Spring Valley er en del af det større Las Vegas-omrade.
Nevadas bruttodelstatsprodukt blev i 2003 anslaet til 88 mia. USD.
[3]
Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger var samme ar 31.910 USD, den 19. højeste i USA. Nevadas landbrug producerer kvæg, hø, græs, mælkeprodukter, løg og kartofler. Industriproduktionen bestar bl.a. i
turisme
, minedrift, maskinfremstilling, trykkerivirksomhed, fødevareforarbejdning og elektronisk udstyr. Delstaten er især kendt for hasard-spil og prostitution. Store kasinoer tiltrækker besøgende fra hele verden.
Uden for Las Vegas og Reno er minedrift og kvægavl de største erhvervssektorer. I værdi er
guld
det vigtigste udvundne mineral. I 2005 blev der udvundet guld i Nevada til en værdi af 2,84 mia. USD, og i alt 8,7% af verdens guld blev produceret her.
Sølv
er det andetvigtigste mineral til en værdi af 69 mio. USD i 2004. Andre mineraler, der udvindes i Nevada omfatter bl.a.
kobber
,
gips
og
litium
. Selv om der er store mineralreserver, er omkostningerne forbundet med minedrift i Nevada generelt høje, og produktionen er derfor meget sarbar over for verdensmarkedspriserne.
I januar 2006 var der et anslaet antal pa 500.000 kvæg og 70.000 far i Nevada.
[4]
Nevada er en af de fa delstater i USA, der ikke har indkomstskat og virksomhedsskat.
[5]
Momsen ligger pa 6,5%.
Hasardspil var udbredt i de tidlige minebyer men blev forbudt pa nationalt plan i 1909. Som resultat af den forværrede økonomiske situation under
depressionen
gjorde delstaten spil lovlige igen i 1931 med den forventning, at det ville være midlertidigt. Imidlertid har det aldrig været seriøst overvejet at forbyde hasardspil igen, eftersom det i dag er Nevadas største indtægtskilde.
Nevada havde i 2007 en anslaet befolkning pa 2.565.382, hvilket var en stigning pa 28,38% i forhold til 2000.
Arizona
har nu tangeret Nevada som den befolkningsmæssigt hurtigstvoksende delstat i USA. I hele 60 ar var Nevada ellers den delstat i USA, hvis befolkning procentuelt havde den højeste tilvækst. Fordi befolkningen vokser sa relativt hurtigt, er andelen af personer, der er født i en anden delstat den højeste blandt alle USA's delstater.
Flertallet af befolkningen bor i omradet omkring
Las Vegas
og
Reno
, og bare i Stor-Las Vegas bor ca. to tredjedele af delstatens indbyggere.
De største ophavsgrupper i delstaten er tysk-amerikanere (14,1%), mexicansk-amerikanere (12,7%), irsk-amerikanere (11%), britisk-amerikanere (10,1%), italiensk-amerikanere (6,6%), filippinsk-amerikanere (5,2%) og amerikansk (4,8%). Nevada har tillige en betydelig befolkning med baskisk ophav.
De religiøse tilhørsforhold blandt befolkningen i Nevada er:
- Kristne
? 78%
- Jøder
? 1%
- Andre religioner ? 1%
- Ikke-religiøse ? 20%
39°N
117°V
/
39°N 117°V
/
39; -117