Nenetskij autonome okrug
(
russisk
:
Ненецкий автономный округ
,
tr.
Nenetskij avtonomnyj okrug
) er en
autonom okrug
og en
føderal enhed
i
Rusland
. Nenetskij okrug ligger som en stribe langs kysten af
Ishavet
. Administrativt er okrugen en del af
Arkhangelsk oblast
.
Nenetskij autonome okrug grænser i vest op til
Hvidehavet
, i nord op til
Barentshavet
, i nordøst op til
Karahavet
, i øst op til
Jamalo-Nenetskij autonome okrug
, i syd op til
Republikken Komi
og i vest op til
Arkhangelsk oblast
. Foruden fastlandsomradet hører øerne
Kolgujev
og
Vajgatsj
til Nenetskij okrug.
Karastrædet
skiller Vajgatsj fra
Novaja Zemlja
, der hører til Arkhangelsk oblast.
Landskabet er stort set fladt. De største højdedrag er
Uralbjergene
i øst og den 300-400 meter høje
Timanhøjderne
i vest. Over 75% af Nenetskij okrug er dækket af
tundra
, kun længst i syd er der skov. Vigtige dyr er
rener
,
fjeldræve
,
rød ræve
,
isbjørne
,
sæler
og
hvalrosser
. Den største flod er
Petsjora
som har et løb pa 220 km inden for Nenetskij okrug. Der findes mange mindre søer og floder. Klimaet er arktisk. Arsnedbøren varierer mellem 280 og 420 mm.
Etnisk gruppe
|
Folketælling
1939
|
Folketælling
1959
|
Folketælling
1970
|
Folketælling
1979
|
Folketælling
1989
|
Folketælling
2002
|
Folketælling
2010
1
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Antal
|
%
|
Nenets
|
5.602
|
11,8 %
|
4.957
|
10,9 %
|
5.851
|
15,0 %
|
6.031
|
12,8 %
|
6.423
|
11,9 %
|
7.754
|
18,7 %
|
7.504
|
17,8 %
|
Russere
|
32.146
|
67,5 %
|
31.312
|
68,8 %
|
25.225
|
64,5 %
|
31.067
|
65,8 %
|
35.489
|
65,8 %
|
25.942
|
62,4 %
|
26.648
|
63,3 %
|
Komier
|
6.003
|
12,6 %
|
5.012
|
11,0 %
|
5.359
|
13,7 %
|
5.160
|
10,9 %
|
5.124
|
9,5 %
|
4.510
|
10,9 %
|
3.623
|
8,6 %
|
Ukrainere
|
1.402
|
2,9 %
|
2.068
|
4,5 %
|
1.224
|
3,1 %
|
2.596
|
5,5 %
|
3.728
|
6,9 %
|
1.312
|
3,2 %
|
987
|
2,3 %
|
Hviderussere
|
334
|
0,7 %
|
506
|
1,1 %
|
290
|
0,7 %
|
650
|
1,4 %
|
1.051
|
1,9 %
|
426
|
1,0 %
|
283
|
0,7 %
|
Tatarer
|
198
|
0,4 %
|
364
|
0,8 %
|
167
|
0,4 %
|
284
|
0,6 %
|
524
|
1,0 %
|
211
|
0,5 %
|
209
|
0,5 %
|
Andre
|
1.929
|
4,1 %
|
1.315
|
2,9 %
|
1.003
|
2,6 %
|
1.430
|
3,0 %
|
1.573
|
2,9 %
|
1.391
|
3,3 %
|
2.836
|
6,7 %
|
I alt
|
47.614
|
100 %
|
45.534
|
100 %
|
39.119
|
100 %
|
47.218
|
100 %
|
53.912
|
100 %
|
41.546
|
100 %
|
42.090
|
100 %
|
1
1.791 personen havde ikke angivet nationalt tilhørsfurhold og formodes at have fordelt sig proportionalt pa folkegrupperne.
[1]
|
Nenetskij okrug blev en del af Rusland i slutningen af
1400-tallet
. Ved mundingen af Petsjora og bredden af
Pustosøen
blev byen
Pustozersk
(
komi
: Sar-dor) grundlagt i
1499
. I løbet af arhundrederne flyttede bade
russere
og
komier
til byen, men byen mistede den militære og kommercielle betydning i slutningen af
1700-tallet
.
Den samojediske nationale
kraj
blev grundlagt i
1929
som et resultat af Sovjetunionens nationalitetspolitik.
Narjan-Mar
blev det administrative center i
1932
. Den samojediske nationale
kraj
fik som følge af den sovjetiske forfatning fra 1977 status som
autonom okrug
.
Nenetserne er
nomader
, der lever af
rendrift
, jagt og fiskeri. I
1930'erne
blev rendriften og fiskeriet kollektiviseret i kolkhoser, ligesom der blev oprettet landbrugskolkhoser, hvor bade komier og russere var medejere og medarbejdere. Nogen af nenetserne bosatte sig i tiden 1930-1950 i landsbyer omkring de nystartede kolkhoser og levede som fiskere og jægere i kolkhoserne. I 1960'erne blev en aktiv politik for at gøre rendriftsnomaderne bofaste indledt, planen var, at familierne skulle bo i landsbyer, mens mændene var pa tundraen med renerne. Denne politik var kun delvis vellykket, saledes lever mange nenetsiske samfund fortsat pa tundraen som nomader.
Fra 1920-erne blev der oprettet skoleinternater for nomadebørnene. Undervisningen er fortrinsvis pa
russisk
, med nenetsisk som andet sprog.
68°50′N
54°50′Ø
/
68.83°N 54.83°Ø
/
68.83; 54.83