Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nationalitet
er det juridiske forhold mellem en
person
og en
suveræn stat
.
[1]
Nationalitet giver staten jurisdiktion over personen og giver personen beskyttelse af staten. Hvad disse rettigheder og pligter er, det varierer fra stat til stat.
[2]
Ved
international folkeret
og international konventioner, er det enhver stats rettighed, at bestemme hvem dens nationaliteter er.
[3]
Sadanne bestemmelser er en del af
nationalitetslov
. I nogle tilfælde er bestemmelserne af nationalitet ogsa styret af
almen international lov
?for eksempel gennem
traktater
for
statsløshed
og
European Convention on Nationality
.
Nationalitet adskiller sig teknisk og juridisk fra
statsborgerskab
, som er et andet juridisk forhold mellem en person og et land. Navneordet
national
kan inkludere bade statsborgere og ikke-statsborgere. Den mest almindelige forskel er, at statsborgerskab giver rettigheder til at deltage i
politik
i staten, det kan være gennem
stemmeret
eller
valgbarhed
ved politiske valg. Tiltrods for dette, sa har de fleste i de fleste moderne lande bade nationalitet og statsborgerskab i deres stat, og fulde statsborgere er altid nationaliteter i deres stat.
[1]
Pa engelsk, dansk og nogle andre sprog benyttes ordet
nationalitet
nogle gange til at referere til et
folkeslag
(en gruppe af folk der deler en fælles etnisk identitet, sprog, kultur, afstamning, historie, osv.). Denne betydning af nationalitet defineres ikke af politiske grænser eller
pas ejerskab
og inkluderer
nationer
, som ikke har en
uafhængig stat
(sasom
skotter
,
walisere
,
englændere
,
baskere
,
kurdere
,
kabyler
,
tamiler
,
hmong
,
inuitter
,
maorier
og
sikher
).
Individer kan ogsa betragtes som nationaliteter af grupper med
autonomi
, som har
afgivet noget magt
til et større styre.