Nurnberg
Nurnberg Kaiserburg
Vaben	Beliggenhed
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Bayern
Admin. region	Mittelfranken
Kreis	Kreisfri by
Overborgmester	Marcus Konig  ( CSU )
Statistiske data
Areal	186,38  km²
Højde	302 m
Indbyggere	518.365 (31/12/2018)
- Tæthed	2.781 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST ( UTC +1/UTC+2)
Nummerplade	N
Postnr.	90000-90491
Tlf.-forvalg	0911
Koordinater	49°27′N 11°5′Ø  /  49.450°N 11.083°Ø  / 49.450; 11.083
Hjemmeside	nuernberg.de

Nurnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern efter hovedstaden Munchen . Byen har 518.365 indbyggere (31/12/2018) , hvilket gør den til Tysklands 14. største by . Byen ligger ved Pegnitz (fra samløbet med Rednitz i Furth og fremefter: Regnitz , en biflod til Main ) og Main-Donau-Kanalen i Regierungsbezirk Mittelfranken , og det er den største by og den uofficielle hovedstad i Franken . Nurnberg danner et sammenhængende byomrade med nabobyerne Furth , Erlangen og Schwabach med et samlet indbyggertal pa 800.376 (2019), mens den større Metropolregion Nurnberg har omkring 3,6 mio. indbyggere. Byen ligger omkring 170 km nord for Munchen . Det er den største by i Østfranken

Byen rummer adskillige store uddannelsesinstitutioner som Friedrich-Alexander-Universitat Erlangen-Nurnberg , der med knap 40.000 studerende i 2017 var Bayerns 3. største og Tysklands 11. største universitet, med campuser i Erlangen og Nurnberg, samt et universitetshospital i Erlanden (Universitatsklinikum Erlangen). Technische Hochschule Nurnberg og Hochschule fur Musik Nurnberg bliver ogsa associeret med byen. Flughafen Nurnberg er den næsttravleste lufthavn i Bayern efter Munchen lufthavn , og det er den 10. travleste i Tyskland.

Staatstheater Nurnberg er en af fem bayeriske statsteatre, ^[a] der opfører opera , operetter , musical og balleter samt teater og koncerter pa sine scener i Operahaus, Schauspielhaus og Meistersingerhalle . Dets orkester, Staatsphilharmonie Nurnberg , er bayerns næststørste efter Bayerische Staatsopers Bayerisches Staatsorchester i Munchen. Nurnberg er fødestedet for Albrecht Durer og Johann Pachelbel . Byen rummer mange gamle bygninger helt tilbage fra middelalderen og renæssancen , herunder Nurnberger Burg og Nurnberg bymur . I udkanten af byen ligger den 63 hektar store Nurnberg Zoo (Tiergarten Nurnberg), hvor ca. 300 dyrearter er repræsenteret. ^[1]

Retsopgøret efter 2. verdenskrig fandt sted i byen. I dag er byen bl.a. kendt for sine mange messer, herunder verdens største arlige legetøjsmesse, Spielwarenmesse . I 2006 var Nurnberg en af værtsbyerne for VM i fodbold .

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Grundlæggelse af byen [ rediger | rediger kildetekst ]

Nurnberg blev grundlagt mellem ar 1000 og 1040, hvor grænserne mellem Bayern, Sachsen , Ostfranken og Bohmen blev fastlagt, og vigtige handelsveje opstod i omradet. Det er i hvert fald sikkert, at byen fra begyndelsen havde ret til at afholde markeder, fordi den i 1050 bliver nævnt af kejser Henrik 3. i Sigena-dokumenter under navnet Nuorenberc (klipperige bjerg). Borgen i Nurnberg viste sig hurtigt som et vigtigt støttepunkt for kejserriget. I 1065 grundlagde Henrik 4. et selvstændigt rets- (Hochgerichts) og forvaltningsomrade, der omfattede Nurnberg og den nærmeste omegn. Kejser Frederik 2. gjorde med sit store frihedsbrev (Großen Freiheitsbrief) fra 1219 Nurnberg til en selvstændig rigsby. Indtil 1427 blev byen regeret af borggrever . Borggreve Friedrich VI solgte sin titel til Nurnbergs byrad. Til overdragelsen til delstaten Bayern la den politiske magt i Nurnberg i hænderne pa dette rad.

Opblomstring og guldalder [ rediger | rediger kildetekst ]

Mange kejsere valgte Nurnberg som opholdssted, derunder Karl 4. , som i 1356 underskrev gyldne dokumenter (Goldene Bulle). 1423 overdrog kejser Sigismund rigsklenodierne i byens varetægt. De blev her til begyndelsen af det 19. arhundrede. Arene mellem 1470 og 1530 anses som Nurnbergs guldalder ? pa trods af tilbagevendende konflikter med stormænd som Gotz von Berlichingen og Conz Schott von Schottenstein . Byens rigdom blev grundlagt pa fremragende handværkskunst og positionen som en vigtig markedsplads midt i Europa . Nurnberg, Koln og Prag hørte til de største byer i det Tysk-romerske rige . Under Tredivearskrigen var omradet omkring Nurnberg i flere ar skueplads for en stillingskrig. Byen blev aldrig indtaget, men pa grund af de store skader i oplandet blev byen langvarigt økonomisk svækket. I 1649 fandt Friedensmahl (fredsmaltidet) sted, hvor krigens parter i flere dage fejrede fredsslutningen.

Under nazismen [ rediger | rediger kildetekst ]

Under nazisternes herredømme fik byen en opblomstring. Nazistpartiet holdt sine arlige Reichsparteitage i Nurnberg. Hotellet Der Deutscher Hof er kendt som Hitlers indkvarteringssted under denne kongres. I Nurnbergs periferi pabegyndtes et kæmpemæssigt byggeprojekt, Reichsparteitagsgelande , hvor disse festdage kunne afholdes.

Klima [ rediger | rediger kildetekst ]

Museer [ rediger | rediger kildetekst ]

• Germanisches Nationalmuseum
• Albrecht-Durer-Haus
• Kunsthalle Nurnberg
• Kunstverein Nurnberg
• Neues Museum Nurnberg
• Spielzeugmuseum Nurnberg
• Verkehrsmuseum Nurnberg

Galleri [ rediger | rediger kildetekst ]

• Nurnberg
• 
  Den middelalderlige bymur i Nurnberg.
• 
  Det kejserlige slot.
• 
  St. Sebald.
• 
  Reichsparteitagsgelande .
• 
  Kongreshallen.
• 
  Hans Sachs springvand.
• 
  Weissgerber gyde.
• 
  Rochus kirkegard.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Flughafen Nurnberg

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nurnberg