- For alternative betydninger, se
Nørrebrogade (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Nørrebrogade
)
Nørrebrogade
er den mest centrale gade pa
Nørrebro
i
København
. Den løber fra
Dronning Louises Bro
mellem
Sortedams Sø
og
Peblinge Sø
i nordvestlig retning og krydser ca. midtvejs
Nørrebros Runddel
og fortsætter op til
Nørrebro Station
, hvor den bliver til
Frederikssundsvej
.
Som resten af Nørrebro har Nørrebrogade en udpræget multikulturel og kosmopolitisk karakter. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader præges saledes i høj grad af selvstændigt erhvervsdrivende indvandrere, der har abnet alt fra
pizzeriaer
og
grønthandlere
over
frisører
og
kiosker
til
slagtere
og
cykelhandlere
. Samtidig tilbyder de populære sidegader
Blagardsgade
og
Elmegade
pa
Indre Nørrebro
samt
Stefansgade
og dennes sidegade
Jægersborggade
pa
Ydre Nørrebro
et pulserende gadeliv med en række
modeforretninger
,
cafeer
,
restauranter
og
barer
.
Fra
1527
kendes en
bro
mellem
Sortedamssøen
og
Peblingesøen
, som forbandt byen med
Nørre Landevej
, som man den gang kaldte Nørrebrogade. I
1661
fik Johan Merhof tilladelse til at bygge et
værtshus
ved vejen, hvor der ogsa var opført en række
møller
. Det inderste stykke af Nørre Landevej blev brolagt i
1760
,
[1]
hvilket var nødvendiggjort af den intensive trafik mod nordvest fra
Nørreport
.
I
1700-tallet
var Nørrebro stadig langt ude pa landet, og omradet uden for
voldene
kun sparsomt bebygget, da
demarkationslinjen
før
1682
la ved
Søerne
, og fra 1682 ved Jagtvej - Falkoner Alle. Indenfor demarkationslinjen matte der ikke bygges grundmurede huse, kun et plans
bindingsværkshuse
, der hurtigt kunne nedbrændes for at give
kanonerne
frit skudfelt ved
krig
. Blegemændenes huse og møllerne fik dog lov til at blive staende indenfor linjen.
Der var kun spredt bebyggelse langs
Fælledvej
,
Blegdamsvej
og den del af Nørre Landevej, der la nærmest Søerne. Udover
landstederne
Blagard
,
Solitude
og Store Ravnsborg kunne man finde enkelte
udskænkningssteder
, blegedamme,
gartnerier
lidt
industri
og
handværk
. Mod slutningen af arhundredet begyndte folk fra embedsstanden og borgerskabet dog at flytte til Nørrebro, og da voldene blev nedlagt i
1852
, gik det stærk med tilflytningen. Ejendommene ud mod Nørrebrogade var nogle af de tidligst bebyggede, og omkring ar
1910
udgjorde Nørrebrogade ? med enkelte undtagelser ? et samlet forløb af fire og fem etagers ejendomme.
Fra
1886
til
1930
skar
jernbaneskinnerne
hen over Nørrebrogade, hvor den
grønne cykelrute
i dag krydser gaden. Jernbanen blev primært brugt til godstransport nordpa. Nørrebro Station var dengang placeret pa Havremarken, dvs. mellem de nuværende
Stefansgade
og
Hillerødgade
. Da jernbanen blev nedlagt frigjorde det et stort areal mellem beboelsesejendommene og industribygningerne. Løbende voksede der et grønt bælte op, der efterhanden blev til
Nørrebroparken
. Den grønne cykelrute følger saledes det gamle jernbanespor mellem Nørrebro og
Frederiksberg
.
Omtrent hvor
Den Røde Plads
ligger pa Superkilen foran
Nørrebrohallen
, la Skæremøllen allerede før arhundredeskiftet, som en del af den smaindustri, der var propfuldt af pa Nørrebro pa det tidspunkt. Praktisk nok la Skæremøllen sa nær ved Nørrebros gamle jernbanestation, at hestene kun skulle fragte de tunge træstammer et kort stykke vej. Pa Skæremøllen blev de skaret ud til planker og byggemateriale til den megen beboelse, der pa dette tidspunkt opstod pa Ydre Nørrebro.
Stykket fra Jagtvej ud til Nørrebro Station hed tidligere Lygtevej, indtil den blev omdøbt i
1873
. Vejen var opkaldt efter
Lygteaen
, som løb fra Lersøen, der hvor
Lersøparken
ligger i dag, til Søerne. Lygteaen dannede i arhundreder grænseskellet mellem København og
Brønshøj
Sognekommune. Aen løber nu i rør under asfalten af
Lygten
. For enden af Lygtevejen la den populære Lygtekro, der siden 1700-tallet havde betjent de vejfarende til og fra hovedstaden. Kroen blev revet ned i
1904
, og pa dens sted opførte man i
1906
Slangerupbanen
,
[2]
senere omdøbt til
Hareskovbanen
. I
1920'erne
blev den nuværende Nørrebro Station anlagt.
Nørrebroes Sporvejsselskab grundlagde i
1867
en
sporvognsstrækning
fra Lygtevej (Nørrebrogade) til
Kongens Nytorv
ad
Gothersgade
. Sporvognsremisen blev anlagt pa Lygtevej ved
Baldersgade
. Remisen blev ombygget i
1897
til de røde murstensbygninger, der i dag rummer Nørrebrohallen. Linjen blev oprindelig betjent af hestesporvogne, der i
1897
blev afløst af
akkumulatorvogne
. Der var dog tekniske problemer med dette system, og i
1902
gik man derfor over til elektriske sporvogne med luftledninger som i resten af byen. Samme ar fik linjen nummer 7. En linje var dog ikke nok til at betjene gaden, og i
1903
suppleredes derfor med linje 5, mens linje 16 kom til i
1920
. De tre linjer omstilledes som de sidste i København til busdrift i
1970
(16),
1971
(7) og
1972
(5)
[3]
.
Den danske milliardær
Alex Brask Thomsen
vakte i
1992
opmærksomhed, da han tilbød
Københavns Kommune
250 millioner kroner mod, at gaden blev opkaldt efter ham.
[4]
I kraft af, at gaden er en central trafikare, der forbinder Københavns nordvestlige kvarterer og bydele, er gaden stærkt trafikeret af
biler
,
busser
og
cyklister
.
Det vurderes, at den dagligt befærdes af ca. 30.000 cyklister. For at gøre livet lettere for cyklisterne besluttede
Københavns Kommune
i efteraret
2006
etablerede en
grøn bølge
for cyklister pa denne strækning
[5]
.
For at begrænse biltrafikken og dermed fremme brugen af cykel og offentlig transport besluttede Københavns Kommune i
2008
at lukke Nørrebrogade for gennemkørsel ved Fælledvej, Nørrebros Runddel og Nørrebrohallen i en tremaneders forsøgsperiode.
En undersøgelse af trafikforsøgets virkninger viser, at malene om at begrænse biltrafikken lykkedes. Tallene viser, at biltrafikken pa Nørrebrogade generelt er faldet med 40 procent i
myldretiderne
. Faldet varierer fra 30 procent ved Nørrebro Station til hele 80 procent pa strækningen mellem Fælledvej og Elmegade. Til gengæld steg trafikken op til 10 procent pa Tagensvej og Aboulevarden
[6]
.
I
2009
besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune at gøre trafikforsøget pa Nørrebrogade permanent. Der blev dog vedtaget en række ændringsforslag, der blandt andet betyder, at der i dag kun er en bussluse ved Fælledvej, mens slusen pa Ydre Nørrebro ved Nørrebrohallen er flyttet ud til Nørrebro Station
[7]
.
Lukningen af Nørrebrogade har været meget omstridt. Eksempelvis mener halvdelen af Nørrebrogades erhvervsdrivende ifølge en meningsmaling, at deres omsætning er gaet ned pa grund af trafikforsøget
[6]
.
Nr. 140: Arbejdernes Kødforsyning, en billig slagter med speciale i flæsk, fra 1903-68.
Nr. 142: Her la Skt. Stefans apotek fra 1900 og til nu.
Nr. 148: I garden la Ølunds Mølle.
Hjørnet ud mod Jagtvej (nr. 140-142) er et skoleeksempel pa 1890'ernes arkitektur, hvor det gerne matte være asymmetrisk, her ses det i placeringen af
karnapperne
. Se ogsa tarntaget "den tyske
hjelm
".
Nr. 154-158: Der er tydeligvis tale om de samme bygherrer til en del af husene, da Nørrebro virkelig voksede. Se fx nr. 154-158, som er af samme type i røde
mursten
(til gaden; til garden er det de billigere gule), men har faet lidt variation i om der er fuger, vandrette fuger eller kvaderfuger i underetagen. Om der er en lige ramme om vinduerne, eller en rund eller trekantet overligger. Det er endnu mere tydeligt i nr. 150-152, men der er ogsa pynt for alle pengene! Løvehoveder, blomsterranker, muslingeskaller, søjler der ingenting bærer og fup-balustrader under vinduerne. Har tilmed en ridderhjelm fra en rustning over døren. I øvrigt sammenstillet med et W.
Nr. 156:
Frihedsradet
blev stiftet i begyndelsen af sept.
1943
i en lejlighed pa denne adresse. Radet proklamerede offentligt fra den samme adresse deres eksistens. Nørrebro var et gammelt arbejderkvarter og blev arnested for modstanden under
besættelsen
. Desuden havde besættelsesmagten indrettet sig i hjertet af Nørrebro, i politistationen pa Fælledvej.
Nr. 163: Det var tidligere adresse Lygtevejen 8. Her havde en
urtekræmmer
Ottesen, som ogsa fungerede som den lokale
postmester
og fattigforstander, sin store bolig. Det var hans butiksdreng, der bragte posten ud.
Nr. 168: Uranienborg, tegnet i
1902
af
Anton Rosen
med alt hvad den kan trække af
granit
, indmurede
sandsten
,
dyrekredsen
pa de solide altaner (og hemmelige soltegn) og en bort i hver side (meget usædvanligt at markere afgrænsningen til nabohusene pa den made). Enorme andelslejligheder med bad og wc pa hver etage, bygherre Chr. Dahl. Der er udgivet et lille festskrift af Hugo Hansen, Bent Henriksen, Svend Jørgensen:
Festskrift til beboere 75 ar
, oktober
1977
. Findes pa
København bymuseums
billedarkiv under Nørrebrogade, lige numre.
Nr. 174-176: Her ligger det
funktionalistiske
Zøllnerhus
[8]
(
1934
-
1936
af
Charles I. Schou
og
Erik Kragh
, fredet
2006
). Omkring 1890'erne la her et lavt hvidt hus Gæstgiveriet Svanen i landlige omgivelser.
Nr. 180A & B: I hollandsk
renæssancestil
, kig op og se et grønglaseret tegltag, kobberhalvtag og spir som pa
Børsen
og
Rosenborg
. Ud mod
Gormsgade
er der farvede glasfliser i
korsform
, hvilket er sjældent at se i Danmark.
Naboen er en funktionalistisk bygning fra 1930'erne, hvor man bygger med store vinduer, glatte
facader
og tydelige og enkle bærende
betonsøjler
hele vejen ned i gennem huset.
Nr. 184: Stjerne Apothek fra 1910-50.
Nr. 194: Baldershus fra 1897.
[9]
Nr. 198: Hovedkontoret for
A/S Atlas
la i denne bygning, tegnet af arkitekten
Alfred Thomsen
.
Nr. 200: var 1901 et lille hvidt hus, hvor Chr. Petersens Bageri havde til huse. Gavlen pa det 4-etagers nabohus var en
reklame
for ATLAS
køleskabe
. I 1910 var der Stefans Biografteater i stuen. Har nu nogle fine sma og smilende børnehoveder som pynt i facaden.
Nr. 212: Her blev det første
bibliotek
pa Ydre Nørrebro abnet i
1888
, men flyttede en del rundt til andre adresser i omradet.
Nr. 216: Her la 1877-1915 Fiala, JCL Schibbye Sprit- og Gjærfabrik. I
1913
blev afgiften pa
snaps
sat voldsomt op, og forbruget raslede ned. I forhusene i hvert fald boede en del advokater og velstaende forretningsdrivende og mestre, sa Nørrebro var ret blandet.
Nr. 217: En stor biograf la herude for enden af Nørrebrogade, Nora Bio Films Teater.
[10]
Nora Bio abnede den
12. april
1935
. Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg for København, det senere AOF. Det var en luksusbiograf med 1.184 siddepladser og det var dengang Københavns tredjestørste biograf. Nora lukkede den
2. april
1977
. Som sa mange andre biografer endte den sine dage som supermarked, i dag El-Giganten.
[11]
Nr. 220, den nuværende
Aksel Larsens
plads, var der i 1970-75 to sma træpavilloner foran remisen, bl.a. med Elvis Blomster. Der var ogsa en
Esso
tankstation med tilhørende autoværksted.
Hvor Cafe Castro ligger i dag, var der tidligere en meget fin og høj træbro over jernbaneskinnerne. Og pa den store gavl bag Castro averterede en Carl Jacobsen & Co samtidigt med sit "førsteklasses Skrædderi".
For en charmerende gennemgang af hvilke butikker der la hus for hus pa ydre Nørrebrogade anno 1910, se:
Link:
http://www.mimersgadekvarteret.dk/index.php?id=584
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
55°41′32.1″N
12°33′7.13″Ø
/
55.692250°N 12.5519806°Ø
/
55.692250; 12.5519806