Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se
NFC
.
Brug af nærfeltskommunikation til betalingsoverførsel
Nærfeltskommunikation
(Near Field Communication, NFC) er en netværksteknologi, der gør, at to enheder kan kommunikere tradløst over kortere afstande. Nærfeltskommunikation forgar ved
elektromagnetisk induktion
- ikke med
radiobølger
.
Teknologien kan ogsa benytte
radiofrekvens identifikation
(RFID).
- Lavinebipper
- kan anvendes op til 30-80 meter afstand.
- Balise
- Rævejagt (signaljagt)
- rævejagter pa de lavere kortbølgeband foregar ved nærfeltskommunikation.
- Nærfeltskommunikation anvendes primært til at dele data, parre enheder og udføre transaktioner, f.eks.
mobilbetaling
(ca. 4-20 cm):
Den maksimale afstand, som nærfeltskommunikation virker med, er ganske vist kun nogle fa centimeter, men kommunikationen er i sig selv ikke sikker. Eftersom NFC er tradløs, risikerer man aflytning. Derfor bør
[
hvem mener det?
]
enheder, der implementerer NFC, f.eks. fremtidige betalingssystemer tilknyttet mobiltelefoner, gennemføre en form for kryptering af de overførte data.
For at opna maksimal sikkerhed, kræves et samarbejde mellem forskellige parter: producenterne bør f.eks. beskytte NFC-mobiltelefoner gennem krypterings- og autoriseringsproces, brugeren bør anvende kodeord, tastaturlas og et antivirusprogram for at beskytte sin enhed eller mobiltelefon; programudviklere og de, som leverer transaktionstjenester bør anvende antivirusprogrammer og andre sikkerhedsløsninger for at forhindre, at systemet inficeres af spionprogrammer og sabotageprogrammer.
[2]
Den første telefon med indbygget NFC-understøttelse var Nokia 6131 fra 2007,
[3]
mens den første smarttelefon med NFC-understøttelse var den
Android
-baserede Samsung Nexus S fra 2010.
[4]
[5]
