Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Myte
: (græsk μ?θο?
mythos
"fortælling")
Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. arhundrede, og i
Ordbog over det danske sprog
blev følgende betydninger registreret:
[1]
- Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
- (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
- Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.
Myte
bliver især i hverdagssproget ofte brugt synonymt med
legende
,
allegori
,
fiktion
eller
løgn
.
Videnskabelige studier af myter betegnes som
mytologi
.
I
religionsvidenskab
og
antropologi
betegner en myte en religiøs fortælling, der forklarer noget om virkelighedens indretning (se
ætiologi
). I modsætning til et
sagn
eller en
legende
kan en myte (ligesom et
eventyr
) forega uden for tid og rum. I
sociologien
interesserer forskningen sig især for mytens
funktion
i opbygningen af
fællesskaber
.
Roland Barthes
skelnede mellem mytens
struktur
og
normer
. Strukturen skaber genkendelighed og definerer fortælleformen, mens normerne udtrykker de værdier, myten skal formidle.
| Spire
|