Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En oversigt over skeletmuskulaturen.
Muskler
(fra
latin
musculus
, diminutiv af
mus
"
mus
"
[1]
) er kroppens
kontraktive
væv
og kommer fra embryonale kønscellers
mesoderm
. Muskelceller indeholder kontraktive filamenter, som bevæger sig forbi hinanden og ændrer cellens størrelse. De klassificeres som
skeletmuskulatur
(tværstribet),
hjertemuskulatur
eller
glat muskulatur
. De producerer styrke og skaber
bevægelse
. Muskler kan enten skabe bevægelse af hele organismen eller bevægelse af
indre organer
. Hjerte- og glat muskulaturs sammentrækning sker
ubevidst
og er nødvendig for overlevelse. Eksempler er sammentrækningen af
hjerte
og
peristaltikken
, som skubber mad gennem
fordøjelsessystemet
. Frivillige sammentrækninger af skeletmuskulatur bevæger kroppen og kan finkontrolleres. Fx bevægelsen af øjnene eller af
quadriceps
i
laret
. Kroppen har 639 muskler.
Muskeltyper
Der findes tre typer muskler:
- tværstribede muskler
eller "frivillige muskler" er forankret til
knogler
via
sener
og bruges til at pavirke
skelettets
bevægelser og til at holde kroppen oprejst. Selv om denne oprejsningskontrol er en underbevidst refleks, reagerer musklerne pa bevidst kontrol pa samme made som andre muskler. Selv om skeletmuskler generelt kontrolleres af bevidstheden, kan de ogsa reagere pa reflekser som elektrisk stød eller andet.
[
kilde mangler
]
En normal voksen mand bestar af 40-50% skeletmuskel og en voksen kvinde af 30-40% (procent af kropsmassen).
[
kilde mangler
]
- Glatte muskler
eller "ufrivillige muskler" findes i organer og strukturer som
spiserøret
,
maven
,
tarmene
,
bronkierne
,
livmoderen
,
urinrøret
,
blæren
,
blodarerne
og huden (hvor de kontrollerer kropsharenes rejsning). I modsætning til skeletmusklerne er glatte muskler ikke under bevidsthedens kontrol.
- Hjertemuskler
er ogsa "ufrivillige muskler" men ligner skeletmuskler og findes kun i hjertet.
Hjerte- og skeletmuskler er stribet, da de indeholder
sarkomerer
og er pakket ind i meget regulære bundter. Mens skeletmuskler ligger i regulære, parallelle bundter, ligger hjertemuskler i forgrenede og usædvanlige vinkler. Stribede muskler sammentrækkes og slapper af i korte, intense træk hvorimod glatte muskler har længere eller næsten permanente sammentrækninger.
Skeletmuskler er delt i flere undertyper:
- Type I, langsomme eller "røde" muskler er fyldt med
kapillærer
og rige pa
mitokondrier
og
myoglobin. D
et giver muskelvævet dets karakteristiske røde farve. De kan transportere mere
oxygen
og klare
aerobisk
aktivitet.
- Type II, hurtige muskler, har tre større underklasser, som er delt efter kontraktiv hastighed (fra langsom til hurtig):
[2]
- Type IIa, er som langsomme muskler aerobe, rige pa mitokondrier og kapillærer og synes røde.
- Type IIx (eller type IId), som er fattigere pa mitokondrier og myoglobin. Det er den hurtigste muskeltype hos mennesker. Den kan trække sig sammen hurtigere og med større styrke end oxidative muskler, men kan kun klare kort,
anaerobisk
brug af aktivitet, før muskelsammentrækning bliver smertefuld (hvilket ofte fejlagtigt angives som pa grund af opbygning af
mælkesyre
). I nogle bøger og artikler er denne muskeltype i mennesker kaldt type IIB.
[3]
- Type IIb, som er anaerobisk,
glykolytisk
, "hvid" muskel, som er endnu fattigere pa
Mitokondrier
og
myoglobin
. I sma dyr som
gnavere er
IIb den store, hurtige muskeltype. Det forklarer deres køds lyse farve.
En tværstribet muskel har tre funktioner: den kan arbejde i lang, kort og statisk form.
Antagonist
betyder, at musklen har en modsat virkning pa bevægelsen i et
led
.
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png) | Søsterprojekter med yderligere information:
|
![Naturvidenskab](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/22/Science-template.svg/40px-Science-template.svg.png) | Spire
|