Mumun
keramiske
periode er en
arkæologisk
periode i
koreansk
forhistorie
, der daterer sig til ca. 1500-300 f.Kr.
[1]
[2]
[3]
Denne periode er opkaldt efter det koreanske navn for udekorerede køkkenlertøj og opbevaringslerkar, der udgør en stor del af keramikken gennemg hele perioden, men især 850-550 f.Kr..
Mumun-perioden er kendt for oprindelsen af intensivt
landbrug
og komplekse samfund bade pa den
koreanske halvø
og i det
japanske øhav
.
[2]
[3]
[4]
Denne periode eller dele af den er undertiden blevet mærket som "koreanske
bronzealder
", efter
Christian Jurgensen Thomsens
tre-periode-systems
klassifikation af menneskelige forhistorie fra det
19. arhundrede
. Anvendelsen af en sadan terminologi i den koreanske tilfælde er imidlertid noget misvisende, da den lokale
bronzeproduktion
ikke indtil indtil henimod slutningen af det 8. arhundrede f.Kr., de tidligste bronzegenstande er sjældne, og fordelingen af bronze er meget regionaliseret indtil efter 300 f.Kr.
[5]
[6]
Et boom i de arkæologiske udgravninger af Mumun-periode lokaliteter siden midten af 1990-erne har øget vores viden om denne vigtige formative periode i forhistorie
Østasien
.
Mumun-perioden indledes med den
Jeulmun
-keramiske periode (ca. 8.000-1.500 f.Kr.). Jeulmun var en periode med jagt, indsamling, og sma dyrkning af planter.
[6]
Oprindelsen af Mumun-perioden er ikke kendt, men
megalitiske
begravelser, Mumun-keramik og store bopladser fundet i Liao-flodens Basin og
Nordkorea
ca. 1800-1500 angiver sandsynligvis oprindelsen for Mumun-perioden i det sydlige Korea.
Svedjebrugsdyrkere
som brugte Mumun-keramik erstattede mennesker, der brugte Jeulmun-periodes levemader.
[7]
Tidlig (eller indledende) Mumun (ca. 1.500 til 850 f.Kr.) er kendetegnet ved at
flyttemarksdrift
indenfor landbruget,
fiskeri
,
jagt
og diskrete bebyggelser med rektangulære semi-underjordiske
grubehuse
. Den sociale inddeling i tidlige Mumun-samfund var egalitære i deres karakter, men den sidste del af denne periode er præget af stigende konkurrence inden for afvikling og maske tilstedeværelsen af tidsbegrænsede "stormands" lederskab.
[8]
Tidlige Mumun bosættelser er relativt koncentrerede i adalene dannet af bifloder til
Geum
-floden i det vest-centrale Korea. Men en af de største tidlige Mumun-bosættelser, Eoeun (Hangeul: 御銀), er beliggende i mellemste del af
Nam
-floddalen i Syd-centrale Korea. I sidste del af tidlig Mumun forekommer store bosættelser, som er sammensatte af mange
langhuse
sasom Baekseok-dong (Hangeul: 백석동), der dukkede op i omradet for den moderne
Cheonan
City, Chungcheong Nam-do.
Vigtige langvarige traditioner relateret til Mumuns ceremonielle og begravelsessystemer opstod i denne delperiode. Disse traditioner omfatter opførelse af megalitiske begravelser, produktion af rødt poleret keramik, og produktion af polerede slebne
dolke
.
Mellemste (eller klassisk) Mumun (ca. 850-550 f.Kr.) er karakteriseret ved intensivt landbrug, som det fremgar af de store og ekspansive tørre marker rester (ca. 32.500 m
2
) fundne ved Daepyeong, en spredt bebyggelse med flere mangfoldige grøfteindhegninger, hundredvis af grubehuse, en specialiseret produktion og beviser for tilstedeværelsen af begyndende eliter og social konkurrence.
[2]
[3]
[9]
En række vade marker (engelsk:
Paddy field
) er blevet udgravede i det sydlige Korea, hvilket indikerer, at
risdyrkende
landbrug ogsa blev praktiseret.
Begravelser daterede til den sidste del af mellemste Mumun (ca. 700-550 f.Kr.) indeholder et par højstatus gravlæggelser med bronzegenstande. Bronzeproduktionen begyndte sandsynligvis omkring dette tidspunkt i det sydlige Korea. Andre højstatus begravelser indeholder grønsten (eller
jade
) ornamenter.
[4]
[9]
En række megalitiske begravelser med dybe skaktgrave, omfattende 'brolægninger' med afrundede brosten og prestigegenstande sasom bronzedolke, jade og rød-brændte kar anlagte i nærheden af den sydlige kyst i sen mellemste Mumun. Højstatus megalitiske begravelser og store bygninger med hævet gulv pa steder som Deokcheon-ni (Hangeul: 덕천리) og
Igeum-dong
i Gyeongsang Nam-do giver yderligere beviser pa væksten af social ulighed og eksistensen af politiske enheder, der var organiseret pa mader, synes at svare til simple "høvdingedømmer".
[4]
Koreanske arkæologer omtaler undertiden mellemste Mumun-kultur som
Songguk-ri
kultur
(Hanja: 松 菊 里 文化; Hangeul: 송국리 文化).
[1]
Fælles forekommende genstande og funktioner, der er grupperede som
Songguk-ri
-kultur findes i bopladser i
Hoseo
- og
Honam
-regionerne i det sydøstlige Korea, men Songguk-ri kulturens bosættelser findes ogsa i det vestlige
Yeongnam
. Udgravninger har ogsa afsløret
Songguk-ri
-bosættelser i
Ulsan
- og
Gimhae
-omraderne. I 2005 afdækkede arkæologer
Songguk-ri
-kulturens grubehuse pa et sted dybt inde i det indre af Gangwon. Den mest vidtgaende geografiske udstrækning af
Songguk-ri
-kulturen synes at have været
Jeju
-øen og det vestlige
Japan
.
Mumun-kultur er begyndelsen pa en langsigtet tradition for risdyrkende landbrug i Korea, der forbinder Mumun-kulturen med nutidens, men beviser fra ældre og mellemste Mumun antyder, at selv om ris blev dyrket, var det ikke den dominerende afgrøde.ref name="Crawford2003" /> Under Mumun-kulturen dyrkedes
hirse
,
byg
,
hvede
,
bælgfrugter
, og man fortsatte med at jage og fiske.
Sen (eller post-klassisk) Mumun (550-300 f.Kr.) er kendetegnet ved stigende konflikter, befæstede bakketop-bosættelser, og en koncentration af befolkningen i det sydlige kystomrade. En sen Mumun-bosættelse blev fundet i Namsan bebyggelsen, som ligger pa toppen af en bakke 100 m over havets overflade i det moderne Changwon City, Gyeongsang Nam-do. En
køkkenmødding
blev fundet i nærheden af Namsan, hvilket indikerer, at - ud over landbruget - var udnyttelse af skaldyr en del af eksistensen i sen Mumun i nogle omrader. Grubehuse pa Namsan var placerede inde bag en ringgrøft, der er omtrent 4,2 m dyb og 10 meter i bredden. Hvorfor skulle sadan en formidabel ringgrøft, af sa massiv i størrelse, have været nødvendig? Et muligt svar er politiske konflikter mellem folkegrupper. Arkæologer foreslar, at sen Mumun var en periode med konflikt mellem større grupper af mennesker.
Antallet af bosættelser i den sene Mumun-periode er meget lavere end i den foregaende delperiode. Dette indikerer, at befolkningen blev omflyttet og at bebyggelser sandsynligvis blev mere koncentrerede i et mindre antal større bygder. Der er en række grunde til at dette kunne have sket. Der er nogle tegn pa, at et voksende antal konflikter eller klimaændringer førte til
misvækst
.
Det er værd at bemærke, at ifølge den traditionelle
Yayoi-kronologiske
tidsinddeling begyndte Mumun-agtige bosættelser at dukke op i det nordlige Ky?sh? (Japan) under sen Mumun. Mumun-periode sluttede, da
jern
dukkede op i de arkæologiske fund sammen med grubehuse, hvis indre havde spor efter sammensatte central-ovne i lighed med den historiske periode (Hangeul: 아궁이, agungi).
Nogle forskere antyder, at Mumun-keramikkens periode skal forlænges til ca. 0 f.Kr. pa grund af tilstedeværelsen af et udekoreret lertøj, der var populært mellem 400 f.Kr. og Kristi fødsel og som kaldes
jeomtodae
(koreansk: 點 土臺). Men bronze var meget vigtigt i ceremoniel og elitens liv fra 300 f.Kr.. Der ud over findes jern-genstande i stigende grad i det sydlige Korea efter 300 f.Kr. Disse forhold udskiller klart tidsperioden 300 f.Kr. - 0 fra de kulturelle, teknologiske og sociale forhold, der var til stede i Mumun-keramikkens periode. Den uensartede tilstedeværelse af bronze og jern i øgede mængder i et par højstatusgrave efter 300 f.Kr. skiller denne periode fra Mumun-keramikkens periode. Det er derfor, at Mumun som en kulturelt-teknisk periode, anses som afsluttet ca. 300 f.Kr.
Fra omkring 300 f.Kr. synes bronzegenstande at være blevet de mest værdsatte prestigevarer i forbindelse med gravlæggelser, men jerngenstande blev handlet og derefter produceret pa den koreanske halvø pa dette tidspunkt. Køkkenmæddingen fra sen Mumun-
ældre jernalder
pa Neuk-do Island gav et lille antal jerngenstande,
Lelang
- og
Yayoi
-keramik og andre beviser for, at i starten af sen Mumun blev lokale samfund trukket ind i en tættere økonomisk og politisk kontakt med samfund som det sene
Zhou-dynasti
, sen Jomon, og tidlig
Yayoi
.
Bronzeproduktionen begyndte mellem det 15. og 13. arhundrede f.Kr.
[10]
Det hører med til det arkæologiske kompleks kaldet "
bronzedolkkulturen
", som omfatter
Manchuriet
. De omfatter
dolke
og
hellebarder
i bronze med "hvepseform" samt
spejle
, dekorerede med lineære motiver. Den væsentligste forskel fra Kina og Zhou-dynastiet er fraværet af trebenede vaser.
[11]
Men ogsa den meget begrænsede udstrækning af anvendelsen af bronze, savel indenfor eliter som i den brede befolknings udstyr.
Ved slutningen af denne periode, omkring 400, dukkede jerngenstande op, først forarbejdet jern og derefter udvundet iron
[12]
hvilket gør bronzealderen i Korea til en særlig kort periode.
Nogle historikere mener, at overgangen til Mumun skyldes ankomsten af et folk, der kom fra det sydlige Manchuriet og medbragte ris, bronze, skikken med stendysser og heste, og har endda antaget, at de medbragte det koreansk sprog og man har villet knytte dem til de Yemeak-folket.
[13]
Andre mener imidlertid, at denne udvikling skyldes den langsomme omdannelse af en elite i forbindelse med en forøgelse af produktiviteten i landbruget
[11]
Det første pottemageri fra bronzealderen,
kangmok toldaemun
, er kun dekoreret med en udsmykning under randen, præget regelmæssigt ved trykket af et smalt og lige værktøj. De ses pa lokaliteter, der udviser sene
yngre stenalder
og
ældre bronzealder
-træk. Deres udførelse genoptager de træk, der ligner dem fra den foregaende periode.
Den tidlige mumun-keramik dukkede op i det 13. arhundrede, i grubehuse, der overvejende var rektangulære og smalle. Det er meget mere holdbart og har en lavere absorptionskoefficient
[14]
end
Joulmun
-keramik. Flere typer er spredt over Korea-halvøen og i Manchuriet (Liaodong). I
Nordkorea
forekommer
Misong-ni
-stil med bred abning og smal hals, ved mundingen af Chongch'on-floden og Liaodong.
Konggwi-ri
-stilen med flad bund, urner med to handtage pa siderne og skale med perforerede kanter er fundet pa den midterste del af løbet for
Yalou
-floden. En "perforeret indretning" stil er almindelig langs
Tumen
-floden i det nordøstligste omrade.
P'aengi
-stilen med buet eller brystvorte-fod findes i
Hwanghae
-omradet. I Sydkorea forekommer
Yoksam-dom
-stilen, svarer til "perforerede dekoration" stil, og
Karak-tong
-stilen, der minder om
p'aengi
-stilen. Disse to typer dannede til sidst en ny type keramik med perforeret dekoration, der spredt over hele Sydkorea.
Songgung-ni
-typen dukkede op omkring 900 f.Kr. pa vestkysten af provinsen Ch'ungch'on (Chungcheong). Denne stil er forskellig derved, at krukken (der er slank pa en flad men smal base) her blev normen. Her var boligen rund eller firkantet. Denne stil er ogsa forbundet med en udbredt dyrkning af ris.
Endelig i den klassiske Mumun forekommer en rød og tyndvægget keramik lavet af en meget fin ler, mens den sædvanlige mumun-keramik er lavet af grovere ler. Denne røde keramik kaldes ogsa "rødbrunt keramik", fordi leret er blevet belagt og poleret med jernoxid før eller efter brændingen. Det er udbredt især i den sydlige del af halvøen. Det giver udseende af en lille gryde med kort krave, eller en skal med fod. Det har ogsa været anvendt som en begravelseskeramik.
Den traditionelle dyrkning af
hirse
suppleres med dyrkning af
ris
, som praktiseres intenst fra klassisk Mumun, blandt andet ved brug af
kunstvanding
.
Hvede
og
sojabønner
forekommer, desuden
byg
,
hamp
,
azuki
-bønner,
shiso
og andre grøntsager fra
Kina
.
[15]
Dog udgjorde jagt og fiskeri fortsat en stor del af levemaden. De værktøjer, der anvendes ved landbrug, er af slebne sten.
I det gamle Mumun var boligerne grubehuse af rektangulær form. Det var meget store og kunne rumme op til seks ildsteder. Fra 900 f.Kr. blev husene mindre, hvilket indikerer overgangen fra en flergenerationsbolig til et separat hjem for en kernefamilie. Husene er stadig grubehuse, men de kan være firkantede, runde eller ovale. Størrelsen af landsbyerne var lille. Det er kun i den klassiske Mumun, at større lokaliteter med op til flere hundrede huse forekommer. Det var pa dette tidspunkt, at de første forekommer med et system af
gulvvarme
, først i den nordlige del af landet.
I modsætning til Joulmun-bebyggelserne, som blev lagte tæt ved havet og floder, er landsbyerne i Mumun placerede pa højdedrag.
[16]
Megalitiske grave og begravelser i krukker er blevet fundet.
Stenkister
bruges første gang som i de nordlige kulturer før dysser forekommer. Disse var grupperede og anvendes til nedgravning af en person.
[17]
Ved afslutningen af den klassiske Mumun, var nogle af gravene særligt store og krævede et betydeligt arbejde. Et lille antal grave indeholdt prestigefyldte genstande sasom dolke, bronze, jade og rød-brændt keramik.
Der kendes ca. 30.000 stendysser fra bronzealderen i landet. Koreanske
dysser
inddeles i tre typer:
- Den første er (ligesom de europæiske neolitiske stendysser) lavet af to eller tre lodret rejste sten, overdækkede af en dæksten;
- Den anden har samme udseende, pa den anden side de understøttende sten ikke er blevet rejst, men rullet ned i en lavning;
- Den tredje type er ikke længere helt en stendysse, da der ikke er nogle rejste sten.
De koreanske stendysser var ikke grave for høvdinge eller ekstraordinære personer. Dertil er de for talrige.
Den største koncentration af dysser i Korea er i
Jeolla
(全羅道), men de forekommer over hele halvøen. Pa øen
Ganghwa
der 120 stendysser, arrangeret i en cirkel.
- ^
a
b
Ahn, Jae-ho (2000). "Hanguk Nonggyeongsahoe-eui Seongnib (The Formation of Agricultural Society in Korea)".
Hanguk Kogo-Hakbo
(koreansk).
43
: 41-66.
- ^
a
b
c
Bale, Martin T. (2001). "Archaeology of Early Agriculture in Korea: An Update on Recent Developments".
Bulletin of the Indo-Pacific Prehistory Association
.
21
(5): 77-84.
- ^
a
b
c
Crawford, Gary W.; Gyoung-Ah Lee (2003).
"Agricultural Origins in the Korean Peninsula"
.
Antiquity
.
77
(295): 87-95.
- ^
a
b
c
Rhee, S. N.; Choi, M. L. (1992). "Emergence of Complex Society in Prehistoric Korea".
Journal of World Prehistory
.
6
: 51-95.
doi
:
10.1007/BF00997585
.
- ^
Kim, Seung Og (1996).
Political Competition and Social Transformation: The Development of Residence, Residential Ward, and Community in Prehistoric Taegongni of Southwestern Korea
. Ann Arbor: University of Michigan Press.
- ^
a
b
Lee, June-Jeong (2001).
From Shellfish Gathering to Agriculture in Prehistoric Korea: The Chulmun to Mumun Transition
. Madison: University of Wisconsin-Madison Press.
- ^
Kim, Jangsuk (2003). "Land-use Conflict and the Rate of Transition to Agricultural Economy: A Comparative Study of Southern Scandinavia and Central-western Korea".
Journal of Archaeological Method and Theory
.
10
(3): 277-321.
doi
:
10.1023/A:1026087723164
.
- ^
Bale, Martin T.; Min-jung Ko (2006). "Craft Production and Social Change in Mumun Period Korea".
Asian Perspectives
.
45
(2): 159-187.
doi
:
10.1353/asi.2006.0019
.
- ^
a
b
Nelson, Sarah M.
(1999). "Megalithic Monuments and the Introduction of Rice into Korea". I Gosden, C.; Hather, J. (red.).
The Prehistory of Food: Appetites for Change
. London: Routledge. s.
147
?165.
ISBN
0-415-11765-8
.
- ^
Catalogue
L'art coreen au musee Guimet
, Paris 2001,
ISBN
2-7118-4027-1
, notice p. 174 : ces objets, sans doute d'usage ceremoniel, honorifique ou commemoratif, se trouvent des le Neolithique. Mais a la fin de l'Age du bronze, comme ici au
IV
, leur foyer se situe au Nord et en Mandchourie. A l'age du fer, ils disparaissent au profit d'armes nouvelles, a pointe fine, specifiques a la Coree. La pierre etait choisie pour sa couleur et ses veines.
- ^
a
b
Sarah Milledge Nelson" "Megalithic monuments and the introduction of rice in Korea" (i: Chris Gosden et Jon G. Hathe (red.): The Prehistory of Food: Appetites for Change; Routledge, 1999, s. 145-163.
- ^
Choi Jongtaik i:
Early Korea
1, 2008; s. 165
- ^
Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall, James B. Palais:
East Asia: A Cultural, Social, and Political History
; Cengage Learning, 2009, s. 5,
- ^
Early Korea
1, 2008, s. 164-168
- ^
Olivier Van Ingelgem:
L'agriculture sud-coreenne
; L'Harmattan 2012.
- ^
Peter Neal Peregrine, Melvin Ember:
Encyclopedia of Prehistory: Volume 3: East Asia and Oceania
; Springer 2001.
- ^
Sarah Milledge Nelson: "Megalithic monuments and the introduction of rice in Korea" (i: Chris Gosden et Jon G. Hathe:
The Prehistory of Food: Appetites for Change
; Routledge, 1999; s. 145-163,
- Mark E. Byington, Kang Hyun Sook, Kwon Oh Young, Park Cheun Soo, Choi Jongtaik, Shoda Shinya et Bale Martin T.,
Early Korea
1: reconsidering early Korean history through archaeology (broche), Cambridge, USA, Korea Institute, Harvard University, coll. "Early Korea Project", 2008;
ISBN
978-89-86090-30-7
og 978-0-9795800-1-7 ("The development of the pottery technologies of the korean peninsula and their relationship to neighboring regions", s. 157-192).
- Nelson, Sarah M. (1993).
The Archaeology of Korea
. Cambridge: Cambridge University Press.
ISBN
0-521-40443-6
.