Morten Nielsen
, døbt
Karl Bent Lebrecht Nielsen
(ændret til kaldenavnet "Morten", da han var voksen)
[1]
(født
3. januar
1922
i
Aalborg
, død
29. august
1944
i
København
) var en
dansk
digter
og modstandsmand.
Han voksede op i Kærlundsvej 26
[2]
i Aalborg, men flyttede efter studentereksamen til København, hvor han indgik i kredsen omkring tidsskriftet
Vild Hvede
sammen med
Tove Ditlevsen
,
Halfdan Rasmussen
,
Piet Hein
og
Ib Spang Olsen
. Nielsen knyttede sig især til den lidt ældre Halfdan Rasmussen, der nærede stor beundring for den rødharede alborgenser, der i et brev udtrykte sig sadan: "
Man skal ikke skrive Digte om Livet, man skal skrive Digte som selv er Liv.
"
[3]
I efteraret
1940
stiftede Tove Ditlevsen Unge Kunstneres Klub, der holdt det gaende i halvandet ar, og ogsa kom til at omfatte Morten Nielsen. Hun bemærkede, at han var "
forelsket i
Sonja Hauberg
, og Piet Hein i mig. Det er blevet afgjort pa fa torsdage.
"
[4]
Morten Nielsen kom ind i
modstandsbevægelsen
i
1942
, hvor han hjalp med at trykke
illegale blade
, samt planlægningen af flugtruter til
Sverige
for transport af
jøder
. I 1944 blev han involveret i selve transporterne. Han havde ogsa deltaget i en stikker
likvidering
, men uden selv at affyre vaben.
Den 29. august 1944 blev Nielsen efter et møde med "Citronen" fundet død af et pistolskud i brystet. Den officielle forklaring var ogsa den gang, at det var et vadeskud. Flere centrale personer i
Holger Danske
mente dog at vide, at "Citronen" havde dræbt Morten Nielsen. Motivet skulle være jalousi, fordi Nielsen skulle have haft en affære med "Citronen"s kone. Ved sin død var Nielsen imidlertid kæreste med Tutti Lutken, omtalt i Tove Ditlevsens erindringsbog
Gift
.
[5]
Om Nielsens død skriver
Arne Herløv Petersen
, at Morten Nielsen skulle aflevere en
Luger
-
pistol
til
Jørgen Haagen Schmith
("Citronen") og blev ramt af et skud i brystet.
Thomas Bredsdorff
har undersøgt sagen, og kom til den konklusion, at det nok var et vadeskud.
[6]
Mødet med "Citronen" drejede sig om en vabenoverlevering, deriblandt afprøvningen af en pistol. Lugeren var kendt for at være usikker; den kunne ga af ved mindste berøring af aftrækkeren. Da der blev taget ladegreb, gik skuddet af oppefra og nedefter. Det ramte Morten Nielsen i hjertet og gik derfra ud gennem ryggen. Han var død pa stedet. Ifølge Nielsens ungdomsven Mogens Krustrup havde Nielsen faet i opgave at overlevere "Citronen" en række
vaben
. Sa gik et skud af, sandsynligvis affyret af "Citronen", selv om han aldrig indrømmede det. Han forklarede tværtimod, at Nielsen havde skudt sig selv. Men ud fra skudvinklen er den forklaring helt umulig, og Morten Nielsen havde intet motiv for pludselig at bega
selvmord
. Noget depressivt gemyt var han heller ikke. "Citronen" var efterfølgende meget tavs og præget af hændelsen. Ved
begravelsen
den
5. september
fra
Budolfi Kirke
[7]
i Aalborg, skulle "Citronen" ifølge Krustrup have henvendt sig til den afdødes mor, som om han ville undskylde sig; men da han selv døde 14 dage efter, kan oplysningen ikke bekræftes.
[5]
Inden Morten Nielsens død havde han kun publiceret en enkelt
digtsamling
,
Krigere uden Vaaben
. Størstedelen af digtene handlede om forholdet til døden.
Efter hans død udkom
Breve til en Ven
,
Breve fra Morten Nielsen
og
Efterladte Digte
.
Han er begravet pa
Almen Kirkegard
i Aalborg.
[8]
En DR
podcast
,
Speditørens død
i fire afsnit, undersøger Nielsens død nærmere.
[9]
Digtet
Øjeblik
er taget med i
den danske kulturkanon
.
[10]
- Her gar de udad, udad, falder og synker væk,
- og din var deres munterhed og desperate skræk.
- De synker i dag, og i morgen med, og hvem star vel sa for tur
- til møderne ude pa isgra marker eller imod en mur?
- Her gar de udad, udad, unge mænd som vi selv,
- og ingen af dem fik levet sit liv, og ingen fik sagt det farvel.
- Alt, hvad der lever i verden -
- af dig, der engang var min ven,
- af dig er der kun dit dødsøjebliks
- knugende angst igen.
- Æblerne bliver tunge
- og sitrer i dagenes sensommerglød.
- Men hardt som en kulde i mig
- star budskabet om din død.
[11]