Et modelfly er et fly bygget i lille skala. Hvis der er et virkeligt forbillede, taler man om en skalamodel.

Modelfly kan være bygget alene med henblik pa udstilling eller med henblik pa flyvning. Der findes fire hovedkategorier:

• fjernstyring
• fritflyvning
• linestyring
• indendørs

Organisation [ rediger | rediger kildetekst ]

I Danmark er al modelflyvning organiseret igennem Modelflyvning Danmark. ^[1] Modelflyvning Danmark er hovedorganisation for bade hobby og sportsudøvelse. Derudover er Modelflyvning Danmark den eneste organisation i Danmark som tilbyder en kollektiv modelflyver forsikring.

Modelflyvning som konkurrencesport er organiseret internationalt gennem FAI ( Federation Aeronautique Internationale ) og i Danmark gennem KDA ( Kongelig Dansk Aeroklub ). Medlemskabet til KDA er inkluderet i Modelflyvning Danmark medlemskabet.

Fjernstyrede modelfly [ rediger | rediger kildetekst ]

Ofte er radiostyrede modelfly kun semi-skala (flyets proportioner er ikke helt som det rigtige fly), da sma vinger opfører sig anderledes i luften end deres store forbilleder. Af samme grund findes der mange modeller, som er bygget fra bunden til fjernstyring uden at have et forbillede.

Byggematerialer til modelfly skal være meget lette og kan f.eks. omfatte skummaterialer (f.eks. flamingo , EPP , Depron ), balsatræ , tynd krydsfiner , kulfiber , glasfiber , pianotrad og beklædning i form af ( ris ) papir og folier (f.eks. solarfilm).

Fremdrift af modelfly kræver energi. Den kan komme fra elektricitet , methanol , benzin eller jetfuel . Mens der ikke er sket sa meget indenfor traditionelle forbrændingsmotorer til modelfly siden 1960'erne , er elektriske motorer og jetmotorer under hastig udvikling i tiden efter ar 2000. De ganske sma og lette jetmotorer har nu sa stor kraft, at de benyttes til at drive full-size svævefly frem. Tilsvarende er batteriteknologi og elektronik sa fremskreden, at elektriske fly kan opna samme flyvetider og kraftoverskud som deres brændstofdrevne brødre. Dog er elektrisk flyvning stadig noget mere kostbar, men fordelene er et markant mindre støjniveau og intet svineri med olie.

I Danmark er modelflyvning underlagt reglerne i luftfartsloven. Den del, der vedrører modelflyvning, hedder BL9-4.

Man bruger frekvenser omkring 35 MHz, 40 MHz og 2.4 GHz. Medens 35 MHz er forbeholdt modelfly, er 40 MHz ogsa tilladt at bruge til modelbiler. 27 MHz er forbeholdt at bruge til biler samt bade og ma ikke benyttes til fly og helikoptere. Inden for de seneste ar (fra ca. 2007) er der dukket en del udstyr op pa det uregulerede 2,4 GHz band. Disse sendere er kendetegnende ved enten dynamisk at vælge en ledig kanal og/eller at benytte sig af frequency hopping spread spectrum (FHSS) . For øjeblikket (2009) sker der et massivt skift til 2,4 GHz udstyr og vil, hvis udviklingen fortsætter, helt dominere markedet inden for ganske fa ar.

Den engelske betegnelse for fjernstyring er "Radio Control", dvs. radiostyring. Derfor støder man nogle gange pa betegnelserne RC-flyvning eller R/C-flyvning.

Fritflyvning [ rediger | rediger kildetekst ]

Modelflyvning, hvor piloten ikke har indflydelse pa flyvningen efter starten. Der konkurreres pa flyvningens varighed med en maksimumstid pa typisk 3 minutter. En konkurrence kan fx have 5, 7 eller 10 starter.

Der konkurreres i følgende hovedkategorier:

• svævemodeller
• gummimotormodeller
• motormodeller
• chuckglidere

Yderligere information om fritflyvning kan findes pa Fritflyvnings-Unionens ^[2] hjemmeside som nu er en del af Modelflyvning Danmark ^[1] .

Linestyring [ rediger | rediger kildetekst ]

Modelflyvning, hvor modellen styres via to liner.

Modellen flyver derfor i en halvkuppel, omkring et centrum, hvor piloten styrer modellen med et handtag forbundet til linerne. Modellen drives af en stempelmotor, men ogsa elektriske motorer er ved at finde vej frem i cirklen.

Der konkurreres i en række internationale discipliner, fx:

• kunstflyvning
• hastighedsflyvning
• holdkapflyvning
• kampflyvning

Indendørs [ rediger | rediger kildetekst ]

Der flyves bedst i store haller. Af den grund findes indendørs modelflyvning kun i meget begrænset omfang.

Indendørs modelflyvningen er delt i to kategorier:

Indendørs fritflyvende gummimotormodeller:

Modellerne er ekstremt spinkle konstruktioner. En model med en vingespændvidde pa fx 60 cm vejer nogle fa gram, heraf er halvdelen gummimotoren!

Indendørs fjernstyrede modeller:

Disse modeller ma i Danmark veje op til 500 gram, og dækker bade helikoptere og fastvingede fly, samt mere usædvanlige modeller, eksempelvis ornihoptere (fly der "basker" med vingerne). Flyene styres ligesom de udendørs af fjernstyringer pa 35 MHz, de anvender dog normalt elektromotorer til fremdrivningen.

Lovgivning [ rediger | rediger kildetekst ]

I Danmark er flyvningen med ubemandede modelfly reguleret efter BL 9-4, Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25 kg, udgave 3, 9. januar 2004 ^[3] .

De almindelige bestemmelser angiver blandt andet: ^[4]

• Flyvningen ma ikke udsætte andres liv og ejendom for fare.
• Flyvning skal forega mindst 5 km fra banerne pa en offentlig flyveplads og mindst 8 km fra banerne pa en militærflyvestation.
• Afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej skal være mindst 150 m.
• Flyvehøjden ma højst være 100 m over terræn.
• Tæt bebyggede omrader, (bl.a. sommerhusomrader og beboede campingpladser), samt omrader, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, ma ikke overflyves.
• Særligt følsomme naturomrader ma ikke overflyves.

Straffen for overtrædelse af de almindelige bestemmelser er bøde.

Godkendte droneoperatører [ rediger | rediger kildetekst ]

Trafikstyrelsen giver mulighed for, at man kan søge om dispensation og blive godkendt droneoperator , hvilket blandt andet kræver tegningsberettigelse , beskrivelse af enheden, oplysninger om pilot og redegørelse af erfaring, ansvarsforsikring og driftshandbog.

I Danmark er der pr. juni 2015 omtrent 80 godkendte droneoperatører ^[5] . Blandt operatørerne findes bade deciderede drone-virksomheder, filmproduktionsselskaber, medievirksomheder (bl.a. DR og Fynske Medier ), myndigheder (bl.a. Københavns Brandvæsen , Odense Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ) og uddannelsesinstitutioner (bl.a. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ).

Kategorier [ rediger | rediger kildetekst ]

Droneoperatører er godkendt i en eller flere af nedenstaende kategorier:

• 1A: 0-1½ kg
• 1B: 1½-7 kg
• 2: 7-25 kg

Kilder/referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• UAV og drone
• FlightGear
• Elektrohydrodynamisk-lifter

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har medier relateret til: Modelfly

Generelt [ rediger | rediger kildetekst ]

Den danske sammenslutning af modelflyveklubber indenfor radiostyringsgrenen hedder Modelflyvning Danmark.

Pa modelflyvning danmarks hjemmeside kan man bl.a. finde en oversigt over alle danske modelflyveklubber. Der er ogsa et forum .

I de fleste klubber kan man fa lov at prøve modelflyvning med klubbens skoleflyver, før man selv gar ud og investerer i sit eget udstyr.

Simulatorer [ rediger | rediger kildetekst ]

• jenswilly.dk: Hvordan virker en fjernstyret helikopter? Arkiveret 17. februar 2006 hos Wayback Machine citat: "...bedste helikoptersimulator er Reflex' Reflex XTR...Som nybegynder skal man starte med at bruge en hel del timer i simulatoren..."
• Fly Model Simulator Citat: "...FMS er en 3D simulering af modelfly. FMS er udviklet i Tyskland af Michael og Roman Moller. FMS er freeware og kan frit kopieres og du ma lave lige sa mange kopier som du matte have lyst til..."
• Mac OS X: RC Helicopter Simulator
• Flight Club ? an online glider simulator Arkiveret 7. november 2005 hos Wayback Machine

Radiofjernstyring [ rediger | rediger kildetekst ]

• Principle of RC Slope Soaring Citat: "...RC equipment...Learn to fly..."