Minaret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Minareter pa moskeen i Aswan i Egypten .

En minaret ( arab. ???????? man?ra " fyrtarn ") er i muslimsk arkitektur et slankt tarn , der typisk findes ifm. en moske .

Anvendelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Minareten bruges bade som en synlig markør for tilstedeværelsen af en moske og ogsa ofte som udgangspunkt for det muslimske bønnekald ( adhan ). I de henseender kan det sammelignes med kirkes klokketarne .

I Danmark findes der minareter ifm. Khayr el-Barriya-moskeen pa Rovsinggade og Imam Ali-moskeen pa Vibevej, begge i Københavns Nordvestkvarter , og ifm. Ayasofya-moskeen i Roskilde . [1] De bruges dog ikke til bønnekald.

Forbud og debat om forbud [ rediger | rediger kildetekst ]

I Schweiz stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne. [2] Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler. Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tarnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn pa grund af love mod støjforurening.

I Danmark har Dansk Folkeparti foreslaet et lignende forbud, [3] og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud. [4]

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen , afviste forslaget med henvisning til at: "Vi lovgiver ikke i Folketinget om enkelte bygninger" . [5]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]