Mikhail Vasiljevitj Frunse
(
russisk
:
Михаи?л Васи?льевич Фру?нзе
) (partimæssige aliasser:
Mikhailov, Trifonytj, Arsenij
litterære psudonymer:
Sergej Petrov, A. Sjujskij, M. Mirskij
) (født
2. februar
1885
i
Pisjpek (nuværende Bisjkek)
, Semiretjenskaja oblast (nuværende delt mellem
Kirgisistan
og
Kasakhstan
), død
25. oktober
1925
i
Moskva
,
RSFSR
,
USSR
) var en
sovjetisk
militær
officer
og
politiker
. Frunse er kendt som en af de største militære ledere i den
Røde Hær
under
Den russiske borgerkrig
, politiker og som militærteoretiker. .
Frunse blev født i Pisjpek (nuværende
Bisjkek
i
Kirgisistan
), som dengang var en lille garnisonsby i den kirgisiske del af russisk
Turkestan
under
Det Russiske Kejserrige
. Frunse gik i gymnasiet i
Vernyj
, det nuværende Almaty, som han færdiggjorde i 1904. Derefter blev han optaget pa
Sankt Petersborgs
Polytekniske Institut. Her meldte han sig ind i
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
(RSDAP) og tilsluttede sig den
bolsjevikiske
gren af partiet: RSDAP(b). Som følge sine politiske aktiviteter, blev han tilbageholdt af politiet første gang i slutningen af 1904.
Under
den første russiske revolution fra 1905-07
udførte Frunse partiarbejde i
Moskva
. Han var under pseudonymet ”kammerat Arsenij” en af lederne bag en strejke i maj og juli 1905 blandt op mod 70.000 tekstilarbejdere i byerne
Ivanovo-Vosnesensk
og
Sjuja
.
I december 1905 deltog han i spidsen for en kampbrigade af arbejdere fra Ivanovo-Vosnesensk i det væbnede oprør i Moskva, der var kulminationen pa 1905-revolutionen.
I 1906 deltager han i RSDAP’s fjerde kongres i
Stockholm
, som repræsentant for arbejderne i Ivanovo-Vosnesensk. Han udpeges ogsa som delegeret til partiets femte kongres i 1907, men bliver forinden arresteret den 24. marts i Sjuja og sendt til fængslet i
Vladimir
.
27. januar 1909 bliver han ved en militærdomstol sammen med en anden indsat dømt til døden ved hængning for mordforsøget pa en soldat i forbindelse med arrestationen og for bolsjevikisk virke. Han flyttes til dødsgangen og efter en appel ophæves dødsdommen den 5. marts 1909 og hans sag henvises til en ny retssag. Ved en domstolsafgørelse under retssagen den 5.-10. februar 1910 om Ivanovo-Vosnesensk afdelingen af
RSDAP
, blev han idømt fire ars hardt arbejde. Under den anden retssag om mordforsøget den 22-23 september 1910, blev han igen dømt til døden; men under pres fra den offentlige opinion og fra forfatteren
Vladimir Korolenko
, blev dødsdommen den 7. oktober ændret til seks ars hardt arbejde og forvisning til
Sibirien
. Efter fire ars afsoning i fængslerne i
Vladimir
,
Nikolajevsk
og
Aleksandrovsk
blev Frunse 6. april 1914
eksileret
til landsbyen Mansurka, cirka 200 km nord for
Irkutsk
.
I et brev til sine parørende skriver han:
|
Her er jeg fri. Er i gar lige ankommet til Mansurka og har siden da været uden ledsagere og vagter… Her er gode jagtmuligheder, et malerisk omrade… Nu vil jeg stifte bekendtskaber, ga til landsbyens hus, undervise børn…
|
|
Michail Frunse
|
Frunse bliver igen arresteret den 31. juli 1915 for politiske aktiviteter i eksilet og sendes den 4. august til fængslet i
Irkutsk
. Det lykkes for Frunse at undslippe pa vej til fængslet og flygte til
Tjita
. Her far han med en anden persons dokumenter arbejde i et kontor for genbosættelse, som gav ham mulighed for at rejse rundt i omradet og skabe kontakt til andre revolutionære, der var gaet under jorden.
I foraret
1916
begynder han igen at komme i politiets søgelys og han bliver efter instruks fra partiet under navnet ”Mikhailov” sendt til
Minsk
i
Hviderusland
, for at udføre ”revolutionært arbejde” blandt soldaterne pa den russiske vestfront, ved at oprette underjordiske afdelinger af bolsjevikpartiet i hæren.
Den 5. marts
1917
under
februarrevolutionen
blev Frunse (under navnet ”Mikhailov”) valgt som leder af
bymilitsen
i Minsk og af mere privat karakter bliver han i april gift med Sofja Aleksejevna Popova (1890-1926). I de følgende maneder deltager han bl.a. i den første kongres for bondedeputerede, hvor han vælges til præsidiet. Han vælges som medlem af bolsjevikkernes Minsk-udvalg og den anden kongres for bondedeputerede i provinserne Minsk og
Vilnius
blev afviklet under ledelse af Frunse. I august 1917 bliver Frunse af partiets centralkomite efter anmodning fra partiets distriktsledelse i
Ivanovo-Vosnesensk
sendt til
Sjuja
, for at lede partiets arbejde i omradet. Frunse bliver blandt andet formand for Sjuja
sovjetten af arbejdere, bønder og soldater
og et revolutionært udvalg. Frunse skriver selv, at al magt i omradet var overdraget til sovjetterne under bolsjevikkernes ledelse halvanden maned før
oprøret i Petrograd
. Under oktoberrevolutionen leder Frunse en styrke pa et par tusinde arbejdere og soldater fra Ivanovo-Vosnesensk, der tager til
Moskva
og hjælper med at erobre byen.
I løbet af foraret og sommeren 1918 varetog Frunse udover opgaven som formand for Ivanovo-Vosnesensk provinsens partiapparat ogsa hvervene som formand for provinsens administration, styret for landbrug samt kommissær for provinsens militær. Efter opstanden i
Jaroslavl
bliver han fra august 1918 udnævnt til dette distrikts militærkommissær og den 28. december 1918 udnævnes han til kommandør for den 4. arme pa østfronten.
I april
1919
, hvor
Koltjaks
Hvide hærs
forarsoffensiv var pa sit højeste og truede
Kasan
,
Simbirsk
og
Samara
udnævntes Frunse til kommandør for de fire armeer pa den sydlige del af fronten (1., 4., Turkestanske og 5. arme). Frunse organiserede og gennemførte i perioden fra marts til juli 1919 fra
Busulukregionen
et slag mod flanken pa de angribende Koltjak-armeer. Dette betød et sammenbrud for Koltjaks offensiv og hans hær foretog en hurtig tilbagetrækning over hele østfronten. For dette modtog Frunse den 8. juli 1919
Røde Fane-ordenen
.
I august 1919 overtog Frunse kommandoen for armeerne pa den turkestanske front og i løbet af september maned gennemførte han at angreb for at ødelægge Koltjaks sydlige arme. Som resultat heraf blev forbindelserne med Turkestan genoprettet. I løbet af december ledte han operationerne for at afvikle fronten ved
Ural
, som han sluttede sidst i december med indtagelsen af bjergene. Herefter rykkede man frem til
Guriev
og besatte bredden ved det
Kaspiske Hav
.
Herefter bliver han medlem af kommissionen for den Alrussiske Centrale Eksekutivkomite for Turkestans Anliggender samt medlem af kommissionen for kommunistpartiets centralkomite for Turkestan.
Frunse arbejdede frem til august
1920
i Turkestan, hvor han ledte angrebene mod den
Hvide hær
i Semiretjensk (nuværende omrade i
Kasakhstan
omkring
Almaty
). I slutningen af august havde han ansvaret for operationerne mod
Bukhara-Emiratet
, som blev udskiftet med en sovjetrepublik.
I september 1920 blev han udnævnt til kommandant for hæren pa sydfronten, der kæmpede mod
Pjotr Wrangels
Hvide hær
. Ved de afsluttende kampe, kendt som
Perekop ? Tjongar operationen
, kæmpede Frunse sammen med
Nestor Makhno
, som han i oktober 1920 havde indgaet en aftale med om kampen mod de hvide og som han havde et godt personligt forhold til. I slutningen af november afsluttede Frunse operationen ved at indtage
Krim
-halvøen. Frunse havde tilbudt Wrangel, at de kunne slippe afsted pa resterne af den kejserlige russiske flade, hvis de opgav modstanden. Frunse blev den 25. november hædret med et
Æresværdigt revolutionært vaben
.
3. december 1920 blev udnævntes Frunse til repræsentant for det revolutionære militære rad i Ukraine og kommandør for de væbnede styrker i Ukraine og Krim. Samtidig blev han valgt til
Politbureauet
for Ukraines kommunistiske parti.
I 1921-22 nedkæmper han
Makhnobevægelsen
i
Ukraine
, og Nestor Makhno ma flygte udenlands.
For dette modtager Frunse for anden gang
Røde Fane-ordenen
i 1924.
I perioden fra 5. november
1921
til 31. januar
1922
er Frunse pa diplomatisk mission i
Ankara
under den
Tyrkiske uafhængighedskrig
som ambassadør for den Ukrainske Sovjetrepublik. Her skaber han bl.a. forbindelse mellem
Kemal Ataturk
og de russiske bolsjevikker der medfører, at tyrkerne opnar militær og økonomisk støtte fra
Rusland
.
Kemal Ataturk hædrede Frunse ved at lade en statue af ham indga i det
Republikkens Monument
, der i
1928
blev rejst pa
Taksim-pladsen
i
Istanbul
.
Fra februar 1922 var han næstformand for
Folkekommissærernes rad
for den
Ukrainske Sovjetrepublik
og i december medvirker han til Ukraines tilslutning til dannelsen af
Sovjetunionen
.
I marts
1924
udnævnes Frunse til næstformand for Sovjetunionens revolutionære militærrad og fra april til folkekommissær for militære og maritime anliggender. Samtidig bliver han stabschef for den
røde hærog
lederen af Røde Hærs
Militærakademi
.
Fra januar 1925 blev han formand for Sovjetunionens Revolutionære Militære Rad og Folkekommissær for militære og fladens anliggender.
Under Frunses ledelse blev der gennemført en militærreform i arene 1924-25, der reducerede hæren, indførte princippet om kommandoenhed, omorganiserede militærapparatet med politisk ledelse af den
Røde hær
og kombinerede strukturen i de væbnede styrker i en staende hær og en territorial
milits
. Frunse skrev en række militærteoretiske værker. Frunses militære doktrin var baseret pa anvendelsen af
marxisme
pa militær teori og hvor der tildeles en særlig plads i hæren til politiske afdelinger og
kommunistiske
celler.
Frunse var blevet bemærket blandt de kommunistiske ledere som en, der var i besiddelse af et meget kreativ og næsten uortodoks syn pa spørgsmal om gennemførelse og politik. Han fik respekt og beundring af sine kammerater takket være sin frygtløse og succesrige forfølgelse af komplicerede militære mal og hans udholdenhed i den periode, hvor det kommunistiske parti var ulovligt. Han var blevet betragtet som en potentiel efterfølger for
Lenin
(der døde i 1924) pa grund af sin styrke i bade teoretiske og praktiske spørgsmal om at fremme den kommunistiske partidagsorden og hans tilsyneladende mangel pa personlig ambition adskilt fra partiet.
Frunse havde kronisk mavesar og han var mange gange var blevet opfordret til at gennemga operation. Efter en særlig alvorlig episode i 1925 blev Frunse indlagt pa hospital.
Stalin
og
Anastas Mikojan
besøgte ham og pressede pa, for at han skulle lade sig operere.
Frunse skrev til sin kone, Sofja Aleksejevna:
"Jeg er stadig pa hospitalet. Lørdag kommer der en ny konsultation. Jeg er bange for, at de ikke ville afvise operation ..."
"Pa nuværende tidspunkt føler jeg mig helt sund, og det er pa en eller anden made latterligt ikke bare at ga, men jeg ma ogsa at tænke pa operationen. Ikke desto mindre blev det besluttet pa begge konsultationer."
Frunse døde den 31. oktober 1925. Der har været spekulationer om, at enten
Stalin
eller
Trotskij
i hemmelighed beordrede hans død, men der er ingen beviser for at støtte dette. Imidlertid blev Frunse bedøvet med en dosis kloroform dosis, som syv gange overskred den dosis, der normalt blev anvendt til at inducere narkose.
Sovjetunionen
Røde Fane-ordenen 2x
|
Æresværdigt revolutionært vaben.
|
- Frunse blev begravet ved
Kremlmurens nekropolis
, den 3. november 1925.
Stalin
holdt en meget kort tale, hvor han udtrykte partiets sorg ved at have mistet en af de reneste, mest ærlige og mest frygtløse revolutionære i vores tid.
- Den røde Hærs Militærakademi var i perioden 1925-1998 opkaldt efter ’M.V. Frunse’
- Hovedstaden
Bisjkek
i
Kirgisistan
var i perioden 1926-1992 opkaldt efter ’Frunse’
- Metrostationer i
Moskva
,
Skt. Petersborg
og
Minsk
- Desuden fabrikker, talrige veje i byer, krigsskibe mv. er blevet navngivet efter Frunse.
- Frunse M.V.: Om Ungdom, udg. 1937 (russisk: Фрунзе М. В. О молодёжи / Фрунзе М. В. - М.: Мол. гвардия, 1937)
- Frunse M.V.: Udvalgte værker, udg. 1950 (russisk: Фрунзе М. В. Избранные произведения. - М.: 1950)
- Frunse M.V.: Udvalgte værker, Bind 1, 1918-1925, udg. 1957 (russisk: Фрунзе М. В. Избранные произведения. Т. 1: 1918-1925 гг. / Фрунзе М. В. - М.: Воениздат, 1957)
- Frunse M.V.: Udvalgte værker, Bind 2, 1921-1925, udg. 1957 (russisk: Фрунзе М. В. Избранные произведения. Т. 2: 1921?1925 гг. / Фрунзе М. В. - М.: Воениздат, 1957)
- Frunse M.V.: Udvalgte værker med forord af M. Garejeva, udg. 1977 (russisk: Фрунзе М. В. Избранные произведения / Предисл. М. Гареева. - М.: Воениздат, 1977)
- Frunse M.V.: Ukendt og glemt: Journalistik, erindringer, dokumenter og breve, udg. 1991 (russisk: Фрунзе М. В. Неизвестное и забытое: Публицистика, мемуары, документы и письма / Фрунзе М. В. - М.: Наука, 1991)
- Frunse M.V.: Fælles militær doktrin og Den Røde Hær, udg. 1921 (russisk:Фрунзе М. В. Единая военная доктрина и Красная армия // Красная новь : журнал / под ред. А. К. Воронского. - М., 1921. - № 1)
- Mirskij M.: Europæiske civilisatorer og Marokko, udg. 1925 (russisk: М. Мирский. Европейские цивилизаторы и Марокко. - Шталь А. В. Малые войны 1920?1930-х годов. М.: ACT; СПб.: Terra Fantastica, 2003 - Военный вестник, 1925)
- Vladimirov, M.I; Ivanov, E.E.;; Kanevskij, B.M. (1984).
M.V. Frunse. Militære og politiske aktiviteter (russisk: М. В. Фрунзе. Военная и политическая деятельность)
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (
link
)
73 s. Udgivet i anledning af 100-aret for Frunses fødsel og indeholder bl.a. hans autobiografi
LitMir Elektronisk Bibliotek
Arkiveret
13. februar 2022 hos
Wayback Machine
- Ivanov (2018). "Den røde kommandør Mikhail Frunse".
Historiske informationer Webportalen istorija.RF. Hentet marts 2020 (russisk:Источник информации - портал История.РФ,
командарм Михаил Фрунзе
Arkiveret
13. februar 2022 hos
Wayback Machine
)
- 24smi.org (2019). "Vigtige berømtheder politik: Mikhail Frunse".
Biografi fra nyhedssitet 24smi
Михаил Фрунзе
(hentet marts 2020)
- Volkogonov, Dmitri (1989).
Triumf og Tragedie- I. V. Stalin: Et politisk portræt (russisk: Триумф и Трагедия - И. В. Сталин: политический портрет)
. Vol. 1.
Новости Publications. Moscow. 1989.
LitMir Elektronisk Bibliotek
Arkiveret
13. februar 2022 hos
Wayback Machine
- Basjanov, Boris (1977).
Jeg var Stalins sekretær (tysk: Ich war Stalins Sekretar)
. s. 47.
Baschanow, Boris: Ich war Stalins Sekretar. Ullstein Verlag, 1977
ISBN
9783550173509
- Stalin, Josef (1947).
Komplet værk nr. 7
.
Stalins tale ved Frunses begravelse, offentliggjort i Pravda 5. november
komplet værk, Bind 7 (1925)
(russisk: Иосиф Виссарионович Сталин, сочинений #7), Moskva, Politisdat 1947
|
Wikiquote
har citater relateret til:
[[q:{{{1}}}|
Mikhail Vasiljevitj Frunse
]].
|