Martin Borch
Foto:  Frederik Riise
Personlig information
Født	1. marts 1852 Skjern , Danmark
Død	8. februar 1937 (84 ar) København , Danmark
Gravsted	Hørsholm Kirkegard
Barn	Christen Borch
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Randers Statsskole , Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af	C.V. Nielsen , Hans J. Holm
Beskæftigelse	Kongelig bygningsinspektør , arkitekt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fortjenstmedaljen i guld (1910) , Ridder af Dannebrog (1901) , Eckersberg Medaillen (1894, 1901) , Dannebrogordenens Hæderstegn (1916)
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Martin Borch (født 1. marts 1852 i Skjern , død 8. februar 1937 i København ^[1] ) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør .

Uddannelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Han var søn af proprietær Frederik Borch (1807-1868) fra Skjerngaard i Jylland og Johanne Frederikke Borch født Frausing (1809-1886) og gik i Randers Latinskole 1863 - 66 og pa C.V. Nielsens tegneskole 1868 - 69 . Efter at have været i tømrerlære (svend 1870 ) gennemgik han fra 1869 til 1877 Kunstakademiet og vandt i 1878 den lille guldmedalje (for Et Bibliothek i gothisk Stil ). Samme ar var han tegner ved Conrad Engelhardts arkæologiske undersøgelser i Thy og havde tidligere, i 1874 , deltaget i opmaling af middelalderkirker pa Bornholm . Han modtog supplerende undervisning i akvarelmaling og malede hele livet igennem. I sin alderdom kastede han sig ogsa over skulptur .

Virke [ rediger | rediger kildetekst ]

Borch havde bl.a. Hans J. Holm som lærer i arkitektur . ^[2] Sammen med Martin Nyrop og Hack Kampmann er Borch en af de betydeligste repræsentanter inden for nationalromantikken . I 1901 vandt han Eckersberg Medaillen for den velkomponerede Skt. Andreas Kirke i København. Fra 1903 til 1923 var Martin Borch kongelig bygningsinspektør for 1. sjællandske distrikt og fik som sadan mange opgaver for bl.a. Københavns Universitet og Nationalbanken . Han var Ridder af Dannebrog .

Skæbnen har dog været Borchs værker ret ugunstig. Hans hovedværker ? ikke mindst Rigshospitalet ? er revet ned, nogle af hans overlevende værker er stærkt ombyggede og af de resterende bygninger er næsten ingen fredede. Studentergarden blev afvist som fredningsemne af Det særlige Bygningssyn i 2001, ^[3] og Sankt Andreas Kirke skal formentlig lukkes som kirke og afventer en uvis fremtid.

Øvrige tillidshverv [ rediger | rediger kildetekst ]

Borch var fra 1881 til 1912 fast arkitekt for De Danske Spritfabrikker , 1884 - 1920 arkitekt for Frederik VII's Stiftelse pa Jægerspris Slot , 1893 - 99 assistent ved Kunstakademiets Arkitektskole, blev i 1901 medlem af Kunstakademiet og var fra 1908 til 1920 medlem af Akademiraadet . Han var medlem af Det særlige Syn for Landets Hovedkirker 1904 - 35 , arkitekt for Børsen 1908- 36 , medlem af Det Særlige Bygningssyn 1918 - 33 og formand for Kunstnerhjemmet 1920- 31 .

Familie [ rediger | rediger kildetekst ]

Han blev gift 28. juli 1880 i Randlev med Martin Nyrops søster, Marie Henriette Nyrop (29. september 1853 pa Holmsland - 10. september 1943 i København), datter af pastor Christopher Nyrop (1805-1879) og Helene Nyrop født Ahlmann (1807-1874. Martin Borch er begravet pa Hørsholm Kirkegard . ^[1]

Hans søn, Christen Borch , blev ogsa arkitekt. Far og søn arbejdede i en periode sammen, og sønnen overtog mange af Martin Borchs opgaver uden dog at opna stillingen som kgl. bygningsinspektør.

Gengivelser [ rediger | rediger kildetekst ]

• Afbildet pa gruppetegning af Erik Henningsen 1905 ( Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg Slot )
• Portrætmaleri af samme 1920 (udstillingsfonden, Charlottenborg )
• Portrætmaleri af Herman Vedel (Andreaskirken, København)
• Buste af Siegfried Wagner 1933
• Maske ( Radhushallen , København)
• Fotografier af Frederik Riise m.fl. ( Det Kongelige Bibliotek )

Hæder [ rediger | rediger kildetekst ]

• 1889: Ministeriel rejseunderstøttelse
• 1891 og 1901: Akademiets stipendium
• 1894 og 1901: Eckersberg Medaillen
• 1901: Ridder af Dannebrog
• 1910: Fortjenstmedaljen i guld
• 1916: Dannebrogmændenens Hæderstegn
• 1929: Æresmedalje fra Akademisk Arkitektforening

Værker [ rediger | rediger kildetekst ]

• De Danske Spritfabrikker i Roskilde (1886)
• Børneafdeling, Christiansminde, Jægerspris (1886)
• Avlslænger og tilbygning sammesteds (1887)
• Det store Kongeværelse, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 (1888, flyttet til Nationalmuseet i Brede )
• Ombygning af Holstenshuus ' hovedbygning (1889, brændt 1908 og genopført ved Vilhelm Petersen 1909-10, fredet 1990)
• Køge Vandtarn (1892)
• Provinsarkivet, nu Landsarkivet for Fyn , Odense (1892-93, fredet 1984) ^[4]
• Gardbogard i Albæk (1893)
• Borgerskole nu Kunstmuseet Køge Skitsesamling , Nørregade, Køge (1893, kraftigt ombygget)
• Den Ankerske Marmorforretning , Marmormolen, Københavns Frihavn (1895, delvist nedrevet) ^[5]
• 10 husmandsbrug, Gisselfeld (ml. 1895-1920, om- og nybygning) ^[6]
• Skoven Kirke , Draaby ved Jægerspris (1897, brændt 1982, genopbygget af Mangor & Nagel 1983) ^[7]
• Villa, Scherfigsvej 5, København (1897)
• Villa, Færgevej 24, Frederikssund (1890)
• Udvidelse af Brattingsborg pa Samsø (1897-98)
• Svaneapoteket, Skomagergade 12, Roskilde (1898-99)
• Tilbygning til Erholm (1899)

, Nørregade 2, København (1899)

• Ny facade til orglet i Køge Kirke (ca. 1900) ^[8]
• Sankt Andreas Kirke , Gothersgade/Øster Farimagsgade, København (1898- 1901 , tildelt Arsmedaljen ) ^[9]
• Amaliegade 13 i garden, København (1899)
• Det danske Selskabs Skole, Forchhammersvej 18, Frederiksberg (1899-1900)
• Butik- og kontorbygning, Nørregade 2, København (1899-1900)
• Kapel, Ny Skt. Nicolai Kirkegard, Køge (1900)
• Præstegard, Skoven Kirke, Draaby ved Jægerspris (1900)
• Det gjensidige Forsikringsselskab "Danmark" 's bygning, nu Det Kongelige Danske Musikkonservatorium , Niels Brocks Gade 1, København (1901-03)
• Tilbygning til Rigsdagsbygningen, nu Østre Landsret mod Bredgade , København (1902-03) ^[10]
• Snubbekorset , Vridsløsemagle Mark (1903)
• Magasinbygningen mellem Vor Frue Plads/Fiolstræde/Krystalgade pa Københavns Universitet ( 1905 - 07 ) ^[11]
• Rigshospitalet pa Blegdamsvej (1905-11, sammen med Kristoffer Varming , næsten alt nedrevet 1956 ff., hovedbygningen nedrevet 1985. Sygeplejerskeboligerne og patienthotellet eksisterer endnu, men er bestemt til nedrivning) ^[12]
• Tilbygning til Statsanstalten for Livsforsikring , Havnegade 25, København (1906-07)
• Køge Sygehus , Sygehusvej, Køge (1907)
• Ungdomshjem i Aarup ( Aaruphallens nuværende forbygning) (1908) ^[13]
• Om- og tilbygning, Amaliegade 5, København (1909 og 1913)
• Postgodsforvaltningsbygningen, Amaliegade, København (1910, nedrevet 1973)
• Villa Shaw, Hillerødvejen 3, Fredensborg (1914)
• Studiegarden , Studiestræde 6, København (1915-16)
• Eget sommerhus, Teglstrup Hegn (1916, sammen med Christen Borch )
• Om- og tilbygning, Danmarks Nationalbank , Holmens Kanal /Havnegade (1917, nedrevet 1977)
• Røntgenafdeling, Rigshospitalet (1918-22, sammen med Christen Borch)
• Udvidelse og ombygning, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole , Frederiksberg (1918-26, sammen med Christen Borch)
• Næstved Posthus, Banegardspladsen 1, Næstved (1920)
• Institut for teoretisk Fysik, nu Niels Bohr Instituttet , Blegdamsvej 15, København (1920 sammen med Kristoffer Varming, senere udvidet ved samme)
• Kollegiet Studentergarden , Tagensvej 15 i København (1921-23) ^[14]
• Den Kgl. Mønt pa Amager Boulevard 115 (1922-23, gennemgribende ombygget, vinduer ændret) ^{[15] [16]}

Restaureringer og ombygninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Konsistoriets hus, Københavns Universitets gard (1904)
• Vor Frue Kirke , København (1904)
• Sankt Nicolai Kirke , Køge (1905, sammen med H.B. Storck )
• Buegangene i stueetagen pa Regensen ud mod Købmagergade over for Rundetarn (1908)
• Borchs Kollegium , København (1912-13)
• Gisselfeld med ny portbygning (1915)
• Ombygning og restauring, Kommunitetsbygningen , Nørregade , København (1918-20)
• Professorbolig, Københavns Universitets gard (1920)

Fredninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Gyttegard , villa i Billund (1916) . Fredet 1996. ^[17]
• Ombygning af Gisselfeld ved Faxe (1911-15). Fredet 1918. ^[18]
• Gardbogard ved Frederikshavn . Hovedbygningen (1896), fredet 1990. ^[19]
• Landsarkivet for Fyn Jernbanegade 36 Odense . Arkivbygningen og arkivarboligen med læsesal samt mellembygningen (1892-93). Fredet 1984. ^[20]
• De Danske Spritfabrikker Roskilde . Whiskyfabrikken (1881 af Martin Borch, tilbygget 1885 og 1914). Fredet 1964. Udvidet 1990 og 2017. Ringstedgade 76 A-78 og Møllehusene 5-19] (tidl. Ringstedgade 80). ^[21]

Projekter [ rediger | rediger kildetekst ]

• Statens Museum for Kunst (1885 og 1886, konkurrence, præmie og tillægspræmie)
• Christiansborg Slot (1887 og 1888, præmieret)
• Landsarkivet for Sjælland (1890, 2. præmie)
• Ny Carlsberg Glyptotek (1891, konkurrence)
• Skt. Andreas Kirke , København (1897, konkurrence, 1. præmie)
• Privatbanken (1900, konkurrence)
• Statshusmandsboliger (1908, konkurrence, 1. præmie og 2. præmie)
• Talescene , Det Kongelige Teater (1910-11)
• Aarhus Universitet (1926)

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

• Martin Borch pa Kunstindeks Danmark / Weilbachs Kunstnerleksikon
• Kraks Bla Bog 1910
• Weilbachs Kunstnerleksikon 1994

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Martin Borch