Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det makkabæiske oprør
var et oprør foranlediget af en jødisk befrielsesbevægelse, der forsøgte at løsrive det omrade, der i dag kendes som
Israel
, fra det hellenistiske
seleukide-dynasti
. Det resulterede i 165 f.Kr. i jødisk selvstændighed indtil 63 f.Kr.
I 167 f.Kr. blev det fra
Antiokia
, seleukidernes hovedby i det nuværende sydøstligste
Tyrkiet
, dekreteret, at jødisk religiøs praksis var forbudt, og at jøderne skulle tilbede seleukidernes græske guder. En jødisk præst,
hasmonæeren
Mattatias, startede oprøret, da han nægtede at følge ordren og ovenikøbet dræbte en hellenistisk jøde, der i hans sted forsøgte at ofre til de græske guder. Efter Mattatias' død fortsatte hans søn
Judas Makkabæeren
oprøret, og under hans ledelse vandt en jødisk hær sejr over seleukidernes hær.
Jødernes
Hanukkah
er en fest til minde om denne sejr.