Et malebordsblad er et detaljeret topografisk landkort i stor malestok , som er opmalt i terrænet vha malebord . Malebordsblade, som oprindeligt blev fremstillet til militært brug, fungerede som grundkort, hvorfra kort i mindre malestok kunne udarbejdes. Et malebordsblad dækker normalt, afhængig af det pagældende land og kortsystem, et areal pa i størrelsesordenen 50-200 km ² , og der kræves derfor typisk flere hundrede eller tusinde blade for at dække et helt land.

Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Generalstabens topografiske Afdeling udgav i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet malebordsblade over Danmark i malestok 1:20.000. I midten af 1900-tallet blev de af Geodætisk Institut erstattet med de nuværende 4-cm-kort i malestok 1:25.000. ^[1]

Kortprojektioner [ rediger | rediger kildetekst ]

Nar den krumme jordoverflade skal afbildes pa et plant kort, ma man benytte en kortprojektion . Generalstabens topografiske Afdeling benyttede oprindeligt Flamsteeds modificerede kegleprojektion, ogsa kaldet Bonne-projektionen. ^[2] Omkring 1864 skiftede man til den sakaldte GS-projektion, som var en konform eller vinkeltro kegleprojektion af Lambert-typen, ^[3] hvor den krumme jord projiceres ud pa en keglestub , som for de danske korts vedkommende rører jordkloden ved 56° nordlig bredde, hvilket er nogenlunde midtvejs mellem Skagen og Gedser, Danmarks nordligste og sydligste punkter. ^[4] Efter Danmarks indtræden i NATO i 1949 gik man efter amerikansk forbillede over til at bruge den nuværende UTM-projektion .

Korttyper [ rediger | rediger kildetekst ]

I Generalstabens topografiske Afdelings første ar planlagde man at udgive et kortværk i malestok 1:80.000, men dette blev opgivet, bl.a. fordi kortene ikke ville blive tilstrækkeligt detaljerede til militært brug. I 1864 begyndte man, sikkert bl.a. foranlediget af nederlaget til Preussen i Anden slesvigske Krig , i stedet at fremstille malebordsblade i malestok 1:20.000, hvorved man kunne fa plads til 16 gange sa mange detaljer pa kortet. Disse kort blev udelukkende til pa grundlag af malinger udført i marken, dels nyopmalinger udført 1842-1887 samt rekognoscering udført 1900-1928.

Produktion af et bestemt malebordsblad forløb normalt over flere ar. Et malebordsblad deltes i fire kvarter, og det tog normalt en maleofficer og hans assistent en sommer (maj-oktober) at opmale en sadan kvart. Opmaling i marken med malebord var altsa ganske tidskrævende, ligesom ogsa den efterfølgende kartografiske fremstilling af det færdige malebordsblad. Kortet var derfor faktisk allerede ved udgivelsen forældet, fordi det afbildede landskab hele tiden ændrede sig, med nye huse, veje og arealanvendelser m.m. Malebordsbladene blev derfor ad flere omgange reviderede, typisk nar det enkelte blad var 20-40 ar gammelt, ved at man gennemgik terrænet pa ny og tegnede rettelser ind pa særlige blatryk af malebordsbladets kvarter.

Da offentligheden fra 1930-erne begyndte at bruge malebordsbladene, foruden de afledte atlasblade og 1 cm kort som bilkort, opstod der behov for at foretage hyppigere revisioner af især vejnettet og anden infrastruktur, og man begyndte at udgive malebordsblade med "enkelte rettelser". De forskellige kortelementer pa et sadant kort er derfor ikke altid udtryk for et øjebliksbillede af landskabet, men kan vise nye og gamle ting sammen.

Malebordsbladene viser alle bygninger, jernbaner, veje og stier, jordvolde, levende hegn, grøfter, gravhøje, ruiner og mindesmærker m. m. Desuden er vist vadomrader sasom søer, damme og vandløb, foruden mergel-, ler- og grusgrave, samt landskabstyperne skov, eng, mose, hede og klit. Opdyrket jord er uden signatur. Stednavne er skrevet med skrift af forskellig font og punktstørrelse efter et system, som viser genstandenes størrelse og betydning. Særlige bygninger som møller, fabrikker, teglværker, mejerier, hoteller, kroer, apoteker, præste- og lægeboliger, skoler osv. er angivet med forkortelser, fx "Pgd" for præstegard. Som regel er alle genstande tegnet i det rigtige størrelsesforhold og gengivet ved deres grundrids. Dog er jernbaner og veje for tydeligheds skyld tegnet bredere end deres virkelige mal. ^[5]

Frem til midten af 1800-tallet diskuterede man, hvorvidt landskabets højdevariationer skulle gengives ved hjælp af de sakaldte lehmanske bakkestreger, udviklet i 1799 af den tyske topograf J.G. Lehmann, eller vha højdekurver . ^[6] I 1845 blev lavet et prøveblad for Nysted i begge versioner. ^[7] Pa de tidligste malebordsblade over Sjælland og Lolland-Falster fra Generalstabens topografiske Afdeling brugtes dels bakkestreger og dels højdekurver, men med den nye kortserie fra 1864 brugtes udelukkende højdekurver, som siden har været eneradende. ^[8] Bakkestregerne fik dog senere en slags renæssance, idet de i form af skyggelægninger blev brugt pa de færøske malebordsblade, til tydeliggørelse af fjeldterræn. ^[6]

Jordoverfladens form er altsa fremstillet ved højdekurver, hvis højdeforskel oprindeligt var 5 fod , svarende til 1,57 m. I 1889 gik man over til metersystemet , og herefter var højdeforskellen pa den sjællandske øgruppes malebordsblade 2,5 meter (nogle blade omkring København har 1,25 meter-kurver), pa den fynske øgruppe, i Sønderjylland og pa Bornholm 2 meter og pa Færøerne 10 meter. ^[5]

Høje malebordsblade [ rediger | rediger kildetekst ]

I arene 1864-1899 fremstillede man høje malebordsblade, hvis størrelse var defineret med den danske mil (7.532 m) som maleenhed: hvert blad dækkede i bredden 5/6 mil og højden 1 mil, hvilket ved en malestok pa 1:20.000 gav en bladstørrelse pa 10 × 12 decimaltommer (B x H = 31,4 × 37,7 cm), idet hvert blad dækker et areal pa godt 47 km ² . ^[1] Denne bladserie omfatter ca. 1.200 blade.

Lave malebordsblade [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1901 gik man over til at fremstille lave malebordsblade, som har samme højde som de høje blade, men i stedet er 5/4 mil i bredden, idet man ud af tre høje blade lavede to lave blade. Bladstørrelsen blev sa 15 × 12 decimaltommer (B x H = 47,1 × 37,7 cm), idet hvert blad dækker et areal pa 71 km ² . Der skulle 835 blade til for at dække landet.

De lave malebordsblade er trefarvede: blat markerer vand (hav, søer, aer m.m.), brunt bruges til højdekurver, mens resten er markeret med sort.

Tuschtegnede 4 cm-kort [ rediger | rediger kildetekst ]

1957-78 blev malebordsbladet afløst af det nuværende 4-cm-kort i malestoksforholdet 1:25.000. Den ændrede malestok var en følge af Danmarks indtræden i NATO og behovet for at koordinere det danske kortværk med standarden i forsvarssamarbejdet, som var fastlagt af USA. Man besluttede, at de nye 4 cm kort skulle have et nyt format, idet kortene ellers ville blive for sma. Ud fra ni tilgrænsende malebordsblade (3 x 3) lavede man fire af de nye 4 cm kortblade (2 x 2), sadan at et 4 cm kort kom til at svare til to en kvart malebordsblad. Dette gav en bladstørrelse pa B x H = 56,5 x 45,2 cm, idet hvert blad dækker et areal pa 159,7 km ² . Der skal 406 kortblade til at dække Danmark.

Ligesom malebordsbladene er disse 4 cm kort rentegnet med pen og tusch pa papir. Man genfinder de bla, brune og sorte farveanvendelser fra de lave malebordsblade, men desuden er der anvendt grønt til skov og rødt til veje, foruden lyserød til lyngarealer. ^[5]

Kortbladene over Jylland blev til pa grundlag af revision i marken udført i arene 1953-1973, pa grundlag af malebordsblade. Kortene over resten af landet blev til pa grundlag af fotogrammetrisk udtegnede rakort, som blev revideret i marken i arene 1967-1976. ^[9]

Graverede 4 cm-kort [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1970-erne ændrede 4 cm kortene udseende, bl.a. fordi man nu overalt baserede kortet pa fotogrammetrisk udtegning. Man bibeholdt kortrammerne, men i stedet for at rentegne med pen og tusch graverede man nu i stedet kortets detaljer ned i særlige plasticark med et graverinstrument, et ark for hver farve pa kortet. ^[10] Man afskaffede stort set de stiplede og prikkede signaturer, som var besværlige at gravere, i modsætning til linjer, men indførte til gengæld to forskellige grønne farver for nale- hhv løvskov, samt gra for haver. Veje blev nu vist uden farve.

De graverede kortblade over Jylland, undtagen Sønderjylland, blev til pa grundlag af revision i marken 1977-1990, og revision af resten af landet var afsluttet i 1997. ^[11]

Eksempel: Sørvad [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa malebordsblade og 4-cm-kort kan man følge, hvordan omradet omkring den vestjyske landsby Sørvad har udviklet sig gennem de seneste godt 100 ar. De fire kortudsnit herunder over det samme omrade dækker 6,5 x 6,5 km.

Kortudsnittene viser et forholdsvis kuperet landskab fra næstsidste istid, højtliggende mod V og N, hvorfra det skraner jævnt mod SØ. Landskabet gennemskæres af et antal bække, som i midten af udsnittet samles i Vegen A . Denne løber mod N og forsvinder ud af kortet gennem en ret dyb slugt Ø for Svenstrup.

Færøerne [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1895 gik Generalstabens topografiske Afdeling i gang med en nymaling af Færøerne , og i 1901 forela resultatet i form af 75 høje malebordsblade, som de danske i malestok 1:20.000. I sommeren 1938 blev Færøerne rekognosceret af topografer fra Geodætisk Institut, og i 1943 forela resultatet i form af 53 nye lave malebordsblade. Disse blev i midten af 1970-erne erstattet af en rettet udgave, baseret pa luftfotos optaget i 1970.

I 1982 pabegyndte Geodætisk Institut fremstilling af et helt nyt sæt færøske malebordsblade, fremstillet ved gravureteknik ud fra luftfotos og rekognoscering i marken, med skyggelægning af de høje færøske fjelde. Man anvendte stadig malestokken 1:20.000, og de 37 kortblade blev udgivet i slutningen af 1990-erne. ^[12]

Tyskland [ rediger | rediger kildetekst ]

I første halvdel af 1800-tallet pabegyndte man i de forskellige tyske konge- og fyrstedømmer geodætiske opmalinger og fremstilling af detaljerede kort, efter lidt forskellige retningslinjer. Da de tyske stater i 1871 blev samlet i det Tyske Kejserrige , begyndte man pa at fremstille et samlet kortværk af malebordsblade i malestok 1:25.000 over riget, det sakaldte TK 25. Flere af de forskellige tyske delstaters oprindelige geodætiske institutioner fortsatte dog deres selvstændige virke i kejsertiden, ikke mindst Preussische Landesaufname i Berlin, og kortene blev først efterhanden gjort mere ensartede. I det gamle preussiske omrade blev kortene lavet i sort-hvid, mens man i Sachsen , Hessen , Baden , Wurttemberg og Bayern lavede trefarvede kort, med brune højdekurver, bla vandløb og resten sort ^[13] (hvilket muligvis har været inspiration, da Generalstabens topografiske Afdeling i begyndelsen af 1900-tallet begyndte pa de lave, danske malebordsblade).

Storbritannien [ rediger | rediger kildetekst ]

Britiske malebordsblade er de sidste godt 200 ar blevet fremstillet af institutionen Ordnance Survey under det britiske forsvarsministerium. Institutionen blev oprettet i forbindelse med den første hovedtriangulation af Storbritannien , som blev gennemført i arene 1783-1853. ^[14] I 1801 tryktes det første britiske malebordsblad, eller one-inch-to-the-mile kort, i skala 1:63.360. Det dækkede grevskabet Kent sydøst for London , og snart fulgte kort over resten af det sydøstlige England. Hele Storbritannien var dækket af denne type kort i 1891. ^[15]

I 1824 pabegyndte man en mere detaljeret opmaling, af Irland som dengang var en del af Storbritannien. Opmalingen førte til de sakaldte six-inches-to-the-mile kort, i skala 1:10.560, som i 1846 dækkede hele Irland. I 1841 vedtog man, bla pa baggrund af det hastigt voksende jernbanenet, at ogsa England og Wales skulle dækkes af kort i denne detaljerede malestok, og loven tillod som noget nyt, at opmalerne ikke behøvede hjemmel for at kunne færdes pa folks private ejendom. Fra 1856 begyndte man at opmale opdyrkede og beboede omrader i malestok 1:2.500, til brug for matrikelkort, og disse kort dannede herefter grundlag for fremstilling af kortene i 1:10.560, de sakaldte County Series kort. Storbritannien var fra 1890-erne dækket af begge disse kortserier. ^[15]

I 1930-erne gik Ordnance Survey over til at bruge metersystemet i sit nye koordinatsystem OSGB36, og man begyndte at fremstille en ny kortserie, i malestok 1:25.000, idet one-inch kortene dog stadig blev fremstillet frem til 1970-erne, hvor de blev afløst af kort i malestok 1:50.000. ^[15]

Frankrig [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1688 oprettedes det sakaldte Depot de la Guerre, som fik til opgave at vedligeholde de franske militære arkiver og fremstille topografiske kort til brug for militæret. I 1827 begyndte man fremstilling af generalstabskort i malestok 1:80.000, de sakaldte cartes d’Etat-Major . Man indmalte højdekurver, som brugtes som grundlag for skravering vha lehmanske bakkestreger, til markering af terrænets udformning. I 1898 gik man over til malestok 1:50.000. Samtidig skiftede man projektion fra Bonne til Lambert, som man havde gjort det i Danmark 34 ar tidligere. ^[16]

I 1887 blev fransk kortfremstilling overtaget af det nydannede Service geographique de l'armee (SGA), som i 1940 omdøbtes til Institut geographique national (IGN). I dag er malestokken 1:80.000 afløst af 1:25.000. ^[17]

USA [ rediger | rediger kildetekst ]

Fremstilling af topografiske kort over USA er siden 1879 blevet varetaget af United States Geological Survey (USGS), som udover geologisk kortlægning ogsa tager sig af biologiske , geografiske og hydrologiske opgaver for de amerikanske forbundsmyndigheder. Det amerikanske basiskort er det sakaldte quadrangle kort, som adskiller sig fra de fleste andre landes kort ved, at kortrammerne er sammenfaldende med længde- og breddegrader. Pga den benyttede projektion bliver kortets over- og undergrænse svagt buet, mens kortgrænserne i siderne er rette, men ikke helt parallelle. Dette betyder ogsa, at i modsætning til fx de danske malebordsblade har de amerikanske kortblade forskellig størrelse afhængig af breddegraden: pa 30° N, fx svarende til New Orleans i staten Louisiana mod syd, dækker et 7,5 minutes kortblad et areal pa 166 km ² , mens det pa 49° N, svarende til grænsen til Canada mod nord og nordvest, dækker 127 km ² . ^[18]

Oprindeligt fremstilledes de sakaldte 15 minutes kort, hvor hvert blad dækker et omrade pa 15 breddeminutter og 15 længdeminutter. Kortene havde malestokken 1:62.500 (1 km er 1,6 cm pa kortet) og man brugte farverne sort, bla og brun pa samme made som pa de danske lave malebordsblade, idet man dog fra 1910-erne ogsa brugte grøn til skovarealer og fra 1920-erne rød til veje. ^[19] Efter Anden Verdenskrig gik man over til at lave quadrangle kort pa 7,5 breddeminutter og 7,5 længdeminutter, sa at fire af de nye kort svarede til et af de gamle. Malestokken var nu 1:24.000 (1 km er 4,17 cm pa kortet). 7,5 minut kortene blev fremstillet ud fra luftfotos, som blev kontrolleret ved inspektion i terrænet, hvor man bla indmalte fikspunkter, kortlagde bygninger, veje og stier og indsamlede navnestof fra lokale indbyggere. ^[20]

De ca. 57.000 kortblade i malestok 1:24.000 over de 48 sammenhængende amerikanske delstater var færdigmalt i 1992. I 2008 begyndte man pa et nyt digitalt kortværk, US Topo , med samme malestok og kortbladsinddeling, men med data fra GIS databaser som placeres pa kortbladene vha særlig software. De nye kort skulle benytte den moderne projektion US National Grid (USNG), som afløste det forældede North American Datum of 1927 (NAD27). I sommeren 2009 begyndte fremstilling af de nye kort, og efter to ar var der produceret ca. 40.000 kortblade. Processen er sa automatiseret, at der kun skal bruges ca. 2 timers manuelt arbejde pr kortblad, især mht tilretning af tekstplacering. Man tilstræber at de nye kort skal opdateres ca. hvert tredje ar, og de er derfor langt mere tidssvarende end de gamle. Til gengæld mener mange brugere, at det kartografiske design lader en del tilbage at ønske, sammenlignet med de gamle handtegnede kort. ^[20]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• E. Sørensen og E. Sloth Arentzen (red.)(1978):  Geodætisk Institut 1928-1978 . Geodætisk Institut, 158 sider, ISBN   87-7450-036-8
• Holger Hedemann: Kortblade og flyvefotos ; 1976; ISBN   87-11-02248-5
• Klaus K. Sørensen m.fl. (red.)(1997): Topografernes historie og topografhistorier . Kort- og Matrikelstyrelsen, 191 sider, ISBN   87-7866-048-3 (kan hentes her Arkiveret 14. marts 2016 hos Wayback Machine som pdf)
• Peter Korsgaard (2006): Kort som kilde - en handbog om historiske kort og deres anvendelse. Dansk Historisk Fællesrad, 150 sider, Arkiveret 10. juli 2016 hos Wayback Machine ISBN   87-7423-100-6
• Peter Michaelsen (2012): 4 cm kortets historie. Danmark 1:25.000 (4 cm kort) 1952-98, produktionshistorie, 26 sider Arkiveret 10. juli 2016 hos Wayback Machine

Eksterne kilder/henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• SDFI kortviser
• Malebordsblade i 1:25.000 over Tyskland fra arene 1870-1943 (Deutsche Fotothek)
• Den britiske Ordnance Survey kortviser
• Den franske IGN kortviser
• Den amerikanske USGS kortviser
• Vlasenko kortviser til russiske kort

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]