Magefugle
(
Laridae
) er en
familie
af
fugle
, der tilbringer en stor del af tiden i luften, ofte nær vand.
Indtil det
21. arhundrede
omfattede magefugle kun fa
slægter
af egentlige
mager
.
[1]
[2]
Pa denne made kommer magefuglene til at omfatte ca. 23 slægter med 102
arter
, hvoraf der er truffet 34 arter i Danmark.
[3]
De fleste arter af magefamilien lever ved havets kyster, men der findes ogsa arter i det indre af kontinenterne, samt nogle arter, der tilbringer det meste af aret over og pa abent hav. Fuglene kan kun kolonisere tørre omrader, hvis abent vand kan besøges dagligt.
Saksnæb
findes kun i troperne og artsdiversiteten af ??terner er størst i troperne. Nogle mager og nogle terner, f.eks.
havterne
og
sydhavsterne
forekommer ogsa ved kysten af
Arktis
og
Antarktis
. Med undtagelse af den nataktive
svalehalemage
(Creagrus furcatus) er alle arter af magefamilien dagaktive. Mager lever af fisk, krebsdyr og andre hvirvelløse dyr, sma pattedyr og smafugle, æg og unge fugle. De samler ofte døde dyr pa stranden eller fra vandoverfladen. Terner spiser sma fisk, der fanges ved dykning, mens saksebiller forgriber sig pa sma fisk og hvirvelløse dyr, der fanges i at flyve tæt pa vandoverfladen.
De fleste arter af magefamilien yngler i grupper eller kolonialt i større foreninger. De foretrækker omrader, hvor der ikke er rovdyr, især øer. De fleste arter yngler pa jorden, nogle pa afsatser pa kystklipper, i træer eller pa flydende flader af plantemateriale.
Atlantisk Silketerne
(Gygis alba) balancerer deres enkelte æg i en grengaffel den at bygge rede. Laridae-arterne er monogame, og begge forældre deltager i avlen og opdragelsen af ungfuglene?.
Svartbag
(
Larus marinus
) i flugt over
kystnære
havomrader
.
Det videnskabelige navn pa familien (Laridae) stammer fra beskrivelsen af typearten for slægten
Larus
,
svartbag
, og følger af det
græske
ord
laros
(λαρο?), som betyder
glubsk
. Typearten blev oprindelig beskrevet af den svenske
naturforskeren
og
lægen
Carl von Linne
(Linnaeus) i 1758.
Det videnskabelige familienavn regnes i de fleste tilfælde som introduceret af den
irske
ornitolog
Nicholas Aylward Vigors i 1825, selv om nogen ogsa har krediteret den
amerikanske
naturforsker
Constantine Samuel Rafinesque i 1815 for det.
Nyere
DNA
-undersøgelser har vist, at de bør deles op i flere slægter, og at bl.a.
terner
(Sterninae) og
saksnæb
(Rynchopinae), to grupper som tidligere blev regnet som selvstændige familier; ternefamilien (Sternidae) og saksnæbfamilien (Rynchopidae). Den nye inddeling følger Illustrated Checklist of the Birds of the World. Inddelingen af underfamilierne regnes imidlertid ikke som afklaret.
Siden mange af arterne, specielt delgruppen
mager
(Larinae), er omdiskuteret med hensyn til sin status og hvilke taxa som indgar, ma fremtidige ændringer paregnes. Antallet arter vil imidlertid sandsynligvis hellere stige end synke.
Magefamilien bestar af relativt sma til ganske store (omkring 20?79 cm lange
havfugle
, men flere yngler ogsa langt inde i land, hvor de henter føde
søer
og aer.
Fuglene som indgar i denne familie har typisk lange og relativt smalle vinger i forhold til kroppen, og fra spinkle til kraftige
næb
, samt fødder med svømmehud mellem tæerne og en generelt afrundet
hale
. De er dygtige flyvere og gode svømmere, med en ofte højlydt vokal adfærd. Arterne har ofte en fjerdragt som er hvid pa undersiden og fra bleggra til sort pa oversiden, samt ofte sorte eller hvide markeringer pa vingerne. Nogle arter far en mørk (ofte sort) hætte i yngletiden. De fleste arter er desuden
trækfugle
.
Listen viser slægter med arter, der er truffet i Danmark. I parentes vises en art fra slægten. I Danmark er slægterne i magefugle-familien fordelt pa to underfamilier,
terner
og
mager
.
- Underfamilie
Sterninae
(
terner
)
- Underfamilie
Larinae
(
mager
)
- Hans Meltofte, Jon Fjeldsa,
Fuglene i Danmark
, Gyldendal, 2002.
ISBN
87-00-48446-6
.