Lyrik
kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”. Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser, sanseindtryk og øjebliksstemninger. Lyrik er
digtekunst
, en
litterær
form. Den er ofte pa vers. Lyrik besynger, mens andre vers som heltekvad, lærestykker,
epos
og
fabler
fortæller. De fleste digte er pa vers og med gennemtænkt form og mønster i tryk og rim. Sproget afviger ofte fra normalsproget i bade form og ordstilling. Digte kan være svære at sætte i bas, da nogle digtere gør alt for at bryde alle former og vedtægter.
I 1050 fik kongemagten en central position. Der udvikledes en feudal (de øverste bestemmer) samfundsstruktur, hvor slægten fik en betydningsfuld rolle, der afspejledes i digtningen.
Folkeviser
: synge- og danseviser produceret for overklassen. Ridderviser, trylleviser og historiske viser.
Kirkens indflydelse blev svækket og skabte grobund for den humanistiske bevægelse, hvor det enkelte menneske frit kan udvikle sig. Samtidig voksede der en interesse for den gamle kulturverden fra oldtidens Grækenland og det romerske rige. Renæssance betyder genfødsel, og dens digterne skrev sonetter.
Lyrikken var kendetegnet af
enevældens
pompøse og imponerende stil. Forfatterne var afhængige af økonomisk støtte fra magthaverne og støttede mæcenerne i digtene. Litteraturen tilpassede sig specielt den enevældige konge og priste ham ved enhver lejlighed. Stilen var kendetegnet af et overdadigt udtryk med overdadigt overlæssede
metaforer
,
symboler
,
sindbilleder
, beskrivelser og tekstbilleder.
Tidens betydeligste salmedigter var
Thomas Kingo
, der udgav en
ny salmebog
i overensstemmelse med enevældens principper og roste enevælden i svulmende hyldestdigte og lovprisninger.
Thomas Kingo:
Vagn op og sla pa dine strenge
.
Den økonomiske situation blev bedre i 1700- tallet. Borgerskabet fastslog nu sin kulturelle og økonomiske position. Der opstod et behov for litteratur til denne uddannede gruppe.
Under indflydelse af oplysningstiden i udlandet lagde digterne vægt pa personlig ansvarlighed. Det storslaede blev afløst af en mere enkel og behersket stil, og nøgleordene blev det fornuftige, det naturlige og det nyttige.
Ludvig Holberg
blev gennem sine satiriske vers fortaler for den nye enkle og rationelle stil. Samtidig med den fornuftsprægede litteratur blev der skrevet mere følelsesladede værker. Den mest konsekvente udformning af følelsesretningen var pietismen, en religiøs bevægelse, der forsagede alle verdslige forlystelser. Salmedigteren
H.A. Brorson
var dens hjerteligste fortaler.
Brorson:
Den yndigste rose er funden
.
Romantikken opstod som en reaktion pa 1700- tallets rationelle og fornuftsprægede tankegang. Romantikken er en bevægelse, der vender blikket indad for der at finde det egentlige og dybe i tilværelsen, og det er det intense følelsesliv, der bliver dyrket.
Perioden deles i underperioder:
- Poetisk realisme og romantisme 1830-1845 med øget interesse for det virkelighedsnære. I den poetiske realisme skildredes kun en del af virkeligheden, som passede ind i de borgerlige normer.
J.L. Heiberg
var fortaler for denne periode i sine vaudeviller og for ætsende vittig satire i En Sjæl efter Døden. Romantismen gjorde op med universalromantikkens værdier og blev optaget af at overskride de vedtagne normer. Forfattere som
Christian Winther
og
H.C. Andersen
skrev betydningsfulde værker.
- Kritisk realisme og den mere uforpligtende litteratur 1845 ? 1870, hvor filosoffen
Søren Kierkegaard
ikke udgav digte, men inspirerede forfatteren
Paludan-Muller
til Adam Homo med oprør mod tidens materialisme og egoistiske livsform. Forfattere af historiske romaner
Carit Etlar
og
H.F. Ewald
skrev kun prosa.
Grundtvig:
Nu falmer skoven trindt om land
B.S. Ingemann:
I sne star urt og busk i skjul
H.C. Andersen:
Hist, hvor vejen slar en bugt
Det moderne gennembrud
inddeles i følgende underafdelinger:
- Naturalismen 1870- 1890, naturalismen er en reaktion mod romantikkens religiøse idealisme, og den har tydelig forbindelse med naturvidenskabens vækst i det 19. arhundrede. Naturalismens digte er fatallige. I malerkunsten og litteraturen bestræbte naturalisterne sig pa en tro gengivelse af virkeligheden.
Georg Brandes
holdt i 1871 forelæsninger pa Københavns Universitet, hvori han gjorde op med romantikkens digtere. De mest berømte forfattere i denne periode var:
J.P. Jacobsen
,
Henrik Pontoppidan
og
Herman Bang
. J. P. Jacobsen skrev digte, mens Pontoppidan og Bang brillerede med deres prosa.
- Symbolismen 1890-1900. Mod 1890 var der oprør mod den naturalistiske tankegang, og betydningen af det religiøse liv blev fremhævet. De danske digtere lod sig inspirere af den franske symbolisme, hvis poesi var et vigtigt element til at gengive verden. Virkeligheden forvandledes til et symbol. De danske symbolister var
Sophus Claussen
,
Ludvig Holstein
,
Gustav Wied
(der skrev fa digte) og
Helge Rode
. Helge Rode skrev nationale digte: "Som en rejselysten flade" og "Prinsesse Tove af Danmark",
- Den folkelige realisme 1900-1914. Lyrikken blev igen realistisk, og det blev kulturen pa landet, der blev dominerende. Forfattere som
Jeppe Aakjær
og
Johan Skjoldborg
skrev lyrik om landbobefolkningen. Mens Johannes V. Jensen koncentrerede sig om "frokosten".
- Krigslitteraturen 1914-1920; 1. verdenskrigs udbrud inspirerede ogsa i Danmark til national lyrik. Her kan nævnes
Axel Juel
og
Emil Bønnelycke
.
Helge Rode:
Som en rejselysten flade
Efter 1. verdenskrig blev livssynet endnu mere pessimistisk, og der skete en opløsning af de gamle værdier. Det skabte baggrund for det moderne, og livsstilen blev mere afslappet og hektisk. Radioen slog for alvor igennem i 30'erne. Ogsa litterært kom massekulturens jule- og seriehefter samt filmromaner.
Jacob Paludan
skildrer brydningen mellem gammelt og nyt, og forfattere som
Tom Kristensen
og
Nis Petersen
skildrer en menneskelig usikkerhed. I 30'erne talte venstreorienterede forfattere som
Poul Henningsen
til fornuften. Og sang om frigørelsen. Forfattere som
Hans Kirk
,
Harald Herdal
og
Hans Scherfig
skrev socialkritiske romaner, der skildrede samfundsforholdene som afgørende for menneskets udvikling.
Poul Henningsen
var med til at skabe den samfundskritiske revy. Det psykologiske aspekt i romaner og noveller ses hos forfattere som
H.C. Branner
,
Leck Fischer
og
Knuth Becker
, der skildrer den lille mand, der er kommet i klemme. Under besættelsen 1940 ? 1945 opstod "modstandsdigtere" som
Kaj Munk
,
Morten Nielsen
og
Halfdan Rasmussen
.
Poul Henningsen:
Man binder os pa mund og hand
Eksistentialisme
er en filosofi, der lægger vægt pa det enkelte menneskes ansvar for sin egen tilværelse ? gennem nogle eksistentielle valg opnar man identitet. Forfattere som
Ole Sarvig
,
Ole Wivel
,
Kjeld Abell
og
Carl Erik Soya
var tilhængere af denne filosofi, men skrev uendeligt lidt lyrik: De samledes omkring et kulturtidsskriftet Heretica.
1950'erne blev den litterære tone mere humoristisk og optimistisk som ses hos forfatterne
Finn Søeborg
,
Finn Gerdes
og
Halfdan Rasmussen
. Halfdan rasmussen skrev digte ? Søeborg og Gerdes aldrig.
I 1950'erne tog opbygningen af velfærdsstaten for alvor fart, og de fleste danskere fik bedre materielle forhold. Dette medførte ogsa en større fremmedgørelse, idet det blev almindeligt, at bade manden og kvinden var pa arbejdsmarkedet. Nogle forfattere advarede mod fremmedgørelsen, iblandt disse var
Villy Sørensen
,
Klaus Rifbjerg
,
Cecil Bødker
og
Benny Andersen
.
De fleste var optaget af at skildre de psykologiske konflikter i familien, pa arbejdspladsen og i kærlighedslivet.
Tove Ditlevsens
digte var populære.
Tove Ditlevsen:
Jalousi
Tove Ditlevsen:
Skolebørnene
I midten af 60'erne var velstandens bølge pa sit højeste og protester mod samfundsudviklingen hørtes. Ogsa i digte. Resultatet blev et studenteroprør, der bl.a. betød, at man satte spørgsmalstegn ved alle de traditionelle værdier. De bedst kendte nyrealister er
Anders Bodelsen
,
Christian Kampmann
,
Klaus Rifbjerg
og
Leif Panduro
. Rifbjerg skrev digte. Ogsa i pop/rock-verdenen opstod grupper, som gjorde oprør mod materialismen.
Gasolin
:
Rabalderstræde
'
.
Danmark oplevede oliekrisen i 1973, der udløste en økonomisk krise og stor arbejdsløshed. En stor del af litteraturen i sidste del af 70'erne var en brugslitteratur, hvor budskabet spillede en stor rolle. Mange af tidens forfattere skrev i en enkel og hverdagsagtig stil, hvor de politiske og sociale budskaber havde stor betydning. Her kan nævnes
Vita Andersen
,
Martha Christensen
og
Dea Trier Mørch
. Pop- og rocklyrikken var ligeledes præget af de politiske og sociale budskaber.
- I 80'erne var arbejdsløsheden lige sa stor som i 70'erne, men der skete en holdningsændring fra en solidaritetsfølelse til en mere jeg-centreret holdning. De fleste forfattere tog afstand fra hverdagsrealismen og begyndte at skrive alternativer til den almindelige hverdag.
Troels Kløvedal
udgav bøger om sine togter til forskellige eksotiske rejsemal med sit sejlskib. Historiske romaner af
Ebbe Kløvedal Reich
og
Helle Stangerup
blev yderst populære.
- Den danske befolknings optagethed af det fremmedartede ses i en særlig genre, der hedder den fantastiske fortælling. Det er en sammenblanding af realisme og eventyrelementer, der giver læserne spændende oplevelser. Forfattere som
Ib Michael
og
Peter Høeg
dyrker denne fortællerstil, men den spores ikke i deres lyrik.
- Postmodernisme er en tænkemade, der bygger pa en erkendelse af, at vi lever i en tid. hvor der findes mange forskellige meninger, men ikke nogen overordnet mening. Tilværelsen bestar af en masse flimrende øjebliksbilleder, der sætter sanserne i gang. Blandt hovednavnene i denne bevægelse er
Michael Strunge
,
Bo Green Jensen
,
Jens Fink-Jensen
,
Pia Tafdrup
og
Søren Ulrik Thomsen
.
- Flere af de sakaldte firserlyrikere (lyrikere som debuterede i begyndelsen af 1980erne) manifesterede sig markant som medlemmer af den oprindelige kreds af digtere, der samledes i gruppen omkring "Hvedekorn"-redaktøren
Poul Borum
. I 1980 arrangerede Jens Fink-Jensen og Michael Strunge sammen med filminstruktørerne
Rumle Hammerich
og
Linda Wendel
samt journalisten
Synne Rifbjerg
, generations-manifestationen "NA!!80" i Huset i København.
- I poplyrikken hos specielt
Peter A. G
og
Lars Lilholt
er det det individuelle følelsesliv og digterens digterliv, der bliver hovedtemaet.
Peter A.G. Nielsen:
Ridser, Revner & Buler
Lars Lilholt:
Nu søger de hinanden
Lars Lilholt:
Digteren
Associationer
,
Billedsprog
,
Metaforer
,
Besjælinger
,
Personifikationer
,
Rim
,
Konnotationer
,
Klicheer
,
Slang
,
Symboler
,
Overdrivelser
,
Underdrivelser
,
Ironi
,
Strofer
,
Vers
,