"Louise af Sverige" omdirigeres hertil. For andre personer med samme navn, se
Louise af Sverige (flertydig)
.
Louise af Sverige og Norge
(
dansk
:
Louise Josephine Eugenie
;
svensk
:
Lovisa Josefina Eugenia
;
31. oktober
1851
?
20. marts
1926
) var
dronning
af
Danmark
fra
1906
til
1912
som ægtefælle til
Kong Frederik 8.
Louise var født som
prinsesse
af
Sverige
og
Norge
og var det eneste barn af kong
Karl XV
af
Sverige
-
Norge
. Selv om hendes far gentagne gange forsøgte at fa ændret
tronfølgelovens
bestemmelser for at gøre det muligt for Lovisa at blive hans tronarving, kunne hun som kvinde pa daværende tidspunkt ikke arve den svenske trone. I
1869
blev hun gift med den senere
Kong Frederik 8. af Danmark
. Den udprægede
skandinavisme
i de nordiske lande pa dette tidspunkt gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populært. Ægteskabet blev dog ikke udelt vellykket, da de to ægtefæller ikke havde mange fælles interesser. I befolkningen vedblev hun at være populær, mens hun i familien aldrig blev særlig afholdt, da hendes religiøsitet og smaborgerlige anskuelser ikke faldt i familiens smag. Parret boede pa
Amalienborg
og fik
Charlottenlund Slot
som sommerresidens. De fik otte børn, heriblandt
Kong Christian 10. af Danmark
og
Kong Haakon 7. af Norge
.
Prinsesse Lovisa med sine forældre (udateret).
Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge blev født den
31. oktober
1851
(
1851-10-31
)
pa
Stockholms Slot
.
Hun var det første barn af den daværende
Kronprins Karl
af
Sverige
-
Norge
i hans ægteskab med
Lovisa af Nederlandene
.
Hun tilhørte dermed den nye svenske kongeslægt,
Bernadotte
, der i
1818
havde overtaget den svenske trone.
Aret efter kom Prinsesse Lovisas lillebror, den længe ventede tronfølger
Prins Carl Oscar
, til verden. Den lille prins døde imidlertid i 1854, og Lovisa blev enebarn i en alder af tre ar. Tragedien blev endnu større, da det stod klart, at hendes mor, pa grund af en skade hun havde padraget sig i forbindelse med Carl Oscars fødsel, ikke kunne fa flere børn. Moderen siges at have tilbudt Kronprins Karl
skilsmisse
, hvad han dog nægtede.
[2]
Lovisa forblev dermed enebarn. Da den daværende
svenske tronfølgelov
fra
1810
fastlagde, at der kun var
mandlig tronfølge
i Sverige, kunne Lovisa som kvinde ikke arve den svenske trone.
[3]
Den svenske kongefamilie
i
1857
.
Kong Oscar 1.
døde den
8. juli
1859
, og den da syvarige Prinsesse Lovisas far efterfulgte ham som konge af Sverige og Norge under navnet
Karl 15.
Efter sin tronbestigelse forsøgte hendes far gentagne gange at fa ændret tronfølgelovens bestemmelser for at gøre det muligt for Lovisa at blive hans tronarving. Da hans bror
arveprins Oscar
fra 1858 og frem blev far til flere sønner, blev det imidlertid ikke anset for nødvendigt.
Tilstedeværelsen af mandlige tronarvinger i slægten Bernadotte, gjorde at kongen ikke kunne sikre sig støtte til en
forfatningsændring
, der ville gøre hans bror og nevøer arveløse blot for at tilfredsstille hans ønske om, at hans eget barn skulle bestige tronen; under alle omstændigheder kunne en datter foretage et fordelagtigt ægteskab og blive dronning i et andet rige, som det ogsa skete for Lovisa, der til gengæld arvede særdeles mange smykker og var yderst velhavende.
[5]
Lovisa som ung prinsesse.
Lovisa havde en lykkelig barndom. Som forældrenes eneste barn blev hun højt elsket og forkælet af sine forældre.
Hun skal have lignet sin far i væremade og sin mor i udseende og bliver beskrevet som energisk, selskabelig, maskulin og ganske fordringsløs. Hendes far behandlede hende som en søn, og de havde et nært forhold. Under sin tid i Sverige var Lovisa populært kendt som
Sessan
(forkortelse af
prinsessan
), mens hun i sine unge ar kaldte sig selv for
Stockholmer-rendestensungen
. Det chokerede hendes onkel, den senere kong
Oscar 2. af Sverige
, der fandt det chokerende, at ordet blev brugt om en prinsesse, og forsøgte at fa Louise til at holde op med at lade ordet passere hendes læber.
Karl XV's atelier
. Kongen sidder ved
staffeliet
, bag ham ses dronning Lovisa og ved vinduet prinsesse Lovisa.
Oliemaleri:
Pierre Tetar van Elven
(1862)
I hendes fars regeringstid blev der ofte arrangeret børneballer for Sessan pa
slottet i Stockholm
, som dengang var højdepunktet i det gode selskabs børneballer, og som hendes fætre, prins Oscars sønner, ofte blev inviteret med til.
Hendes boglige uddannelse blev varetaget af hendes
guvernante
Hilda Elfving
fra
1857
til
1860
. En overgang havde hun ogsa en
engelsk
guvernante, "Miss Brown". I
1862
blev hun og hendes mor elever hos
Nancy Edberg
, der var pioner inden for
svømning
for kvinder.
Svømmesporten
blev i første omgang ikke anset for at være helt passende for kvinder, men da dronningen og hendes datter støttede den ved at deltage i undervisning, kom svømning hurtigt pa mode og blev accepteret for kvinder.
[8]
[9]
Portræt af Prinsesse Lovisa.
Oliemaleri:
Amalia Lindgren
Spørgsmalet om Prinsesse Lovisas fremtidige
ægteskab
blev tidligt genstand for spekulation. Den mest populære ægteskabskandidat var
Kronprins Frederik af Danmark
, der var den ældste søn af
kong Christian 9.
og
dronning Louise
af
Danmark
. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Pa trods af tidens udprægede
skandinavisme
i de nordiske lande, var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse
Frederik 7.
's død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge, pa trods af tidens politiske skandinavisme, ikke havde støttet Danmark mod
Preussen
og
Østrig
under den
Anden Slesvigske Krig
i
1864
. Efter 1864, begyndte bade Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik.
Alligevel havde begge parter reservationer overfor forbindelsen. Karl 15. var kritisk indstillet over for Christian 9., hvis personlige egenskaber han tvivlede pa, men han ønskede alligevel at se sin datter indga et fordelagtigt ægteskab og blive Danmarks dronning. Ogsa det danske kongehus havde forbehold over for alliancen, da prinsesse Lovisa ikke var nogen skønhed, og hendes kommende svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede ind i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet pa grund af tidens skandinavisme ville være populært, og efter krigen i 1864 ville ægteskabet med den svenske prinsesse være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie
Kronprins Frederik og Prinsesse Lovisa.
Lovisa og Frederik var blevet introduceret for hinanden første gang allerede i
1862
, da prinsessen var elleve og prinsen nitten ar. Karl 15. ønskede dog ikke at tvinge sin elskede datter til et
arrangeret ægteskab
og overlod derfor den endelige beslutning helt til hende selv.
Den
14. april
1868
blev der arrangeret et møde mellem Lovisa og Frederik pa
Backaskog slot
i
Skane
. Da udfaldet var afhængigt af, om Lovisa kunne lide Frederik eller ej, var ingen af gæsterne blevet informeret om arsagen til, at de var blevet inviteret til Backaskog i tilfælde af, at Lovisa ville sige nej. Hverken hendes onkel Oscar eller hans kone
Sofia
vidste derfor, hvorfor de var blevet inviteret, og bortset fra Frederik var kun den danske konge til stede fra den danske kongefamilie.
Kronprinsen forelskede sig straks i prinsessen, og ogsa Lovisa skal ogsa have været tilfreds og glad i sin vurdering af Frederik.
Forlovelsen
blev indgaet allerede dagen efter, den
15. juli
1868
, hvor Karl 15. gav besked om indgaelsen under frokosten pa Backaskog slot.
Tingene var gaet sa hurtigt, at et par officerer i al hast blev sendt afsted for at bestille et par ringe til parret i
Kristianstad
.
I løbet af forlovelsesperioden i
vinteren
1868
?
1869
lærte Lovisa
dansk
og studerede
dansk litteratur
,
kultur
og
historie
under vejledning af den
norske
digter
og
kunsthistoriker
Lorentz Dietrichson
.
Parret blev viet aret efter den
28. juli
1869
i slotskirken pa
Stockholms Slot
af
ærkebiskoppen af Uppsala
Henrik Reuterdahl
.
Brylluppet blev afholdt under udfoldelse af stor pomp og pragt i Sverige, og prinsessens medgift var udelukkende fremstillet i Sverige. Ægteskabet blev hilst velkommen af alle tre lande som et symbol pa den nye
skandinavisme
.
Lovisa var den første svenske prinsesse, der blev gift ind i det danske kongehus siden
Ingeborg Magnusdatter
var blevet gift med
Erik Menved
i
1296
. Prinsesse Lovisas bryllup var desuden første gang en svensk kongedatter var blevet gift bort siden
prinsesse Ulrika Eleonoras
bryllup med
Frederik 1. af Hessen-Kassel
i
1715
, og Lovisa var dermed den første prinsesse fra
Huset Bernadotte
, der giftede sig.
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise.
Den
10. august
1869
gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse.
Med Louises indtræden i den danske kongefamilie fulgte ogsa en hel del pragtfulde smykker. Ved ankomsten til København i 1869 kunne hendes smykker fylde et
billardbord
[15]
. Heriblandt var perlepoiresættet, der ofte er blevet baret af
dronning Margrethe 2.
, og rubinsættet, der bæres af
dronning Mary
.
Kronprinsesse Louise med sin datter
Prinsesse Louise
.
Oliemaleri:
Laurits Tuxen
(1883)
Kronprinsparret fik bolig i
Frederik VIII's Palæ
pa
Amalienborg
og fik tildelt
Charlottenlund Slot
nord for
København
som sommerbolig. Her havde de et fristed langt væk fra
hoflivet
pa Amalienborg og her blev flere af deres børn født. Frederik og Louise fik otte børn, der blev født mellem
1870
og
1890
:
prins Christian
(den senere kong Christian 10.),
prins Carl
(den senere kong Haakon 7. af Norge),
prinsesse Louise
,
prins Harald
,
prinsesse Ingeborg
,
prinsesse Thyra
,
prins Gustav
og
prinsesse Dagmar
.
[16]
Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med kuppel og sidefløje.
Kronprinsesse Louise med sin svigerinde,
Prinsesse Thyra
.
Louise fik en vanskelig tid som kronprinsesse, selv om hun vedblev at være populær i befolkningen. Hun blev set som intelligent og skal have haft let ved at optræde folkeligt og ubesværet i officielle sammenhænge, hvor hun blev beskrevet som majestætisk og imponerende.
Men hun blev aldrig særlig afholdt ved hoffet eller i den danske kongefamilie, og ægteskabet medførte ikke den ønskede forbedring i forholdet mellem de danske og svenske kongehuse.
Tværtimod blev Louise, der bare var 17 ar gammel, da hun kom til Danmark, frosset ud af kongefamilien, hvor hendes udadvendte svigermor, dronning Louise, havde en dominerende indflydelse. Hendes selvbevidste svigerinder Alexandra og Dagmar brød sig ikke om hende, og kronprinsen var for veg til at støtte sin hustru.
Kun til sin yngste svigerinde,
Prinsesse Thyra
, havde hun et godt forhold. Hendes personlighed og væremade passede ikke ind ved det danske hof, hvor hendes kække ligefremhed kunne fremkalde bestyrtelse.
Da hendes svigermor pa et tidspunkt beordrede hende til at skifte frisure, havde hun svaret med den jargon, hun havde været vant til i Sverige: "Tag den med ro, Pedersen", hvad der gjorde Dronning Louise sa vred, at hun bad kronprinsparret om at forlade landet i tre maneder.
Kronprinsesse Louise fortalte den svenske besøgende
Fritz von Dardel
, at hendes svigermor forsøgte at placere hende i skyggen selv i officielle sammenhænge, hvor hendes tilstedeværelse var pakrævet: ved en lejlighed havde dronningen afvist en anmodning fra en gruppe besøgende studenter fra
Uppsala universitet
om at synge for kronprinsessen. Da Dardel spurgte til arsagen, svarede Louise: "Af jalousi, selvfølgelig".
Hendes religiøsitet og smaborgerlige anskuelser faldt ikke i familiens smag, og hendes ægteskab blev heller ikke udelt vellykket. De to ægtefæller havde ikke mange fælles interesser.
Louise grundlagde en række velgørenhedsinstitutioner og interesserede sig for handarbejde og religion, hvor især
Indre Missions
tanker og ideer vandt genklang.
Dronning Louise
Den
29. januar
1906
døde kong Christian 9. efter en regeringstid pa over 42 ar, og Frederik besteg tronen som kong Frederik 8. Louise blev derved dronning af Danmark efter have været kronprinsesse i 36 ar.
Som dronning skal Louise have holdt sig velorienteret og politisk opdateret men aldrig have blandet sig i politiske spørgsmal. Hun var fortsat afholdt i befolkningen for sit sociale engagement, velgørenhedsarbejde og pligtopfyldelse. Sammen med sin mand tog hun pa flere officielle besøg i udlandet, lige som de ofte rejste rundt i Danmark.
Hendes tid som dronning blev dog kort, da Frederik 8. døde af hjertetilfælde i
Hamborg
allerede i 1912 efter en regeringstid pa bare seks ar.
Som enke var Louise den sidste danske dronning, der bar titlen
enkedronning
. Hun fortsatte sit velgørenhedsarbejde, og tog sig af sine ugifte børn. Hun byggede 1915-1917 godset
Egelund Slot
og overlod det til sin yngste ugifte søn, prins Gustav. Hendes yngste datter, prinsesse Dagmar, blev til trods for hendes modvilje gift under sin stand med en
brevadelig
godsejer i 1922.
Dronning Louise døde 20. marts 1926 pa Amalienborg og blev begravet i
Roskilde Domkirke
.
[20]
- Elgklou, Lars (1978).
Bernadotte. Historien - och historier - om en familj
(svensk).
Stockholm
: Askild & Karnekull Forlag AB.
ISBN
91-7008-882-9
.
.
- Lager-Kromnow, Birgitta
:
Lovisa (Louise)
i
Svenskt biografiskt lexikon
(1982?1984)
- Langhoff Koch, Louise (2021).
Kongernes kvinder : dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag
. Muusmanns forlag.
ISBN
9788794155564
.
- Lerche, Anna
;
Mandal, Marcus
(2003).
En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt
.
København
:
Aschehoug
.
ISBN
8715106845
.
- Riiber, Anne-Marie (1959).
Drottning Sophia
(svensk).
Uppsala
: J. A. Lindblads Forlag.
- Thorsøe, Alexander
(1896).
"Louise, Kronprinsesse"
. I
Bricka, Carl Frederik
(red.).
Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814
. Vol. X. (1. udgave).
København
:
Gyldendal
. s. 401-402.