Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Louis Daguerre
|
|---|
|
|
| Personlig information
|
|---|
| Født
|
Louis Jacques Mande Daguerre
18. november
1787
Cormeilles-en-Parisis,
Frankrig
|
|---|
| Død
|
10. juli
1851
(63 ar)
Bry-sur-Marne,
Frankrig
|
|---|
| Dødsarsag
|
Hjerteanfald
|
|---|
| Gravsted
|
Bry-sur-Marne
|
|---|
| Nationalitet
|
 Fransk
|
|---|
| Ægtefælle
|
Louise Georgina Smith
|
|---|
| Familie
|
John Arrowsmith
(
svoger
)
|
|---|
| Uddannelse og virke
|
|---|
| Elev af
|
Pierre Prevost, Ignazio Eugenio Maria Degotti
|
|---|
| Medlem af
|
Bayerische Akademie der Wissenschaften
|
|---|
| Beskæftigelse
|
Kunstmaler
, grafiker
, daguerreotypist
,
fotograf
,
kemiker
|
|---|
| Deltog i
|
Documenta 6
|
|---|
| Elever
|
Antoine Claudet
|
|---|
| Kendte værker
|
Boulevard du temple
|
|---|
| Nomineringer og priser
|
|---|
| Udmærkelser
|
Officer af Æreslegionen
(1839)
,
Ridder af Æreslegionen
(1825)
,
Pour le Merite for videnskab og kunst
,
Eiffeltarnets 72 indgraverede navne
|
|---|
| Signatur
|
|---|
 |
Information med symbolet
 hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Jacques Daguerre
Louis Jacques Mande Daguerre
(født
18. november
1787
, død
12. juli
1851
) var en fransk
maler
og opfinder.
Daguerre blev først ansat ved toldvæsenet, men fulgte snart sit kald til malerkunsten. Han blev især bekendt som en dygtig
teatermaler
og indførte mange forbedringer i lysvirkningerne pa teatret. Et
diorama
, han opfandt og fik indrettet i
Paris
, gjorde stor lykke fra 1822 til 1839, da det brændte. Men da dette uheld indtraf, var han allerede kommet til malet med den store opfindelse, der har gjort hans navn berømt. Allerede længe havde man kendt sølvsaltenes evne til at forandre farve under lysets pavirkning; men de figurer, man herved dannede, sværtedes helt i dagslyset. Først for
Nicephore Niepce
lykkedes det (1814) at fremstille billeder, der kunne tale sollyset. 1826 fik han at vide, at Daguerre arbejdede pa det samme, nærmede sig ham, og de to opfindere sluttede sig sammen 1829. Niepce døde 1833, og Daguerre forbedrede derefter fremgangsmaden sa meget, at hovedæren for opfindelsen er tilfaldet ham og blev opkaldt efter ham:
daguerreotypi
. Daguerre selv fandt pa at overtrække den metalplade, hvorpa billedet skulle dannes, med jodsølv og at fremkalde billedet ved hjælp af kviksølvdampe. 9. januar 1839 gjorde
Francois Arago
i det franske Videnskabernes Selskab rede for opfindelsen, og samme ar gav staten Daguerre en livsvarig pension pa 6000 frc., medens Niepces efterladte fik 4000 frc., imod at opfindelsen blev gjort til almeneje
[1]
.
Daguerre har skrevet:
- Historique et description des procedes du Daguerreotype et du Diorama (1839)
- Nouveau moyen de preparer la couche sensible des plaques destinees a recevoir les images photographiques (1844).
