Lokalplan
er betegnelsen pa en type plan, som
kommunalbestyrelser
udarbejder for anvendelsen af et omrade.
I en lokalplan kan ? og i nogle tilfælde skal ? en kommunalbestyrelse fastsætte bindende bestemmelser for et (bestemt afgrænset) omrade.
- anvendelse
- udstykning
- veje, stier og parkering
- bebyggelsens placering, udformning og materialer
- bevaring af bygninger og landskabstræk
- sikring af friarealer
- fællesanlæg
Den fuldstændige liste over, hvilke emner en lokalplan kan omfatte, star i
Planlovens
§ 15 stk. 2 nr. 1) til 19).
Der er ikke i
planloven
nogen fast regel for, hvornar lokalplaner skal udarbejdes. Det helt afgørende er, om en ønsket ny aktivitet er en
større ændring
i forhold til de eksisterende lovlige forhold pa stedet. En kommunalbestyrelse kan til enhver tid vedtage at gennemføre en lokalplan for et givet omrade. Omradets størrelse kan variere fra en meget lille del af en ejendom til ? i princippet (men ikke praktisk gennemførligt) ? hele
kommunen
.
Blandt formalene med at udarbejde lokalplaner er, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet med den detaljerede udformning af vores omgivelser. Lokalplaner indeholder ? med grundlag i kommuneplanen og andre planer ? detaljerede bestemmelser for eksempel om, hvordan et omrade ma benyttes eller et projekt konkret skal udføres. En lokalplan koster en hel del at udarbejde og tager normalt omkring et halvt ar at gennemføre ? vel at mærke fra det tidspunkt man ved, hvad indholdet i det væsentlige skal være. Derfor udarbejdes lokalplaner som regel kun, nar det er nødvendigt; det der populært kaldes
lokalplanpligt
.
Det er kun kommunalbestyrelser (
byrad
), der kan gennemføre lokalplaner. Hvis et lokalplanpligtigt ønske er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal udarbejdelsen af lokalplanen fremmes mest muligt. I den slags tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog forlange at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til at udarbejde planen (Planlovens § 13 stk. 2-3). Bistanden vil typisk besta i hel eller delvis betaling af honorar til et konsulentfirma.
Lokalplaners bindende virkning pa ejerens dispositionsret er af "hvis-sa"-typen. Det vil sige, at ejeren er ikke forpligtet til at ændre eksisterende lovlige forhold. Men
hvis
han/hun ændrer pa noget,
sa
ma det ikke ske i strid med planen.
Retsvirkninger af lokalplaner kan lidt mere detaljeret beskrives sadan:
Efter at kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan endeligt og offentliggjort den, ma de ejendomme der er omfattet af planen ifølge § 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme i omradet kan fortsætte som hidtil. En lokalplan medfører ikke i sig selv krav om, at de anlæg med videre, der er indeholdt i planen, skal etableres (ingen ?handlepligt“). Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke ændrer den karakter af det omrade, lokalplanen tilstræber. Mere væsentlige afvigelser kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan. Eventuelle private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.
Lokalplaner blev introduceret den 1. februar
1977
, da
Kommuneplanloven
(
1975
) tradte i kraft. Lokalplanernes forgængere før 1977 var især (partielle)
byplanvedtægter
, udarbejdet efter de tidligere
byplanlove
. Desuden kunne og kan
fredningskendelser
indeholde bindende bestemmelser for ejendomme. Tidligere blev en del af den slags bestemmelser som nu star i lokalplaner, handhævet ved hjælp af private
deklarationer
(
servitutter
). Der bliver udarbejdet cirka 1000 lokalplaner om aret i
Danmark
.