Lis Madsen
(født
5. september
1913
i
København
[1]
, død
22. december
1991
smst.
[1]
) var en dansk
læge
og
missionær
.
Hun blev student fra
Haslev Gymnasium
i 1933 og blev
cand.med.
fra
Københavns Universitet
i
1941
. Efter afsluttet uddannelse blev hun først ansat ved forskellige sygehuse, men blev træt af det og nedsatte sig i 1945 som praktiserende læge i
Alborg
. I
1953
blev hun ansat af
Det Danske Missionsselskab
og udsendt til Indien som missionær. Under det første ar i Indien studerede hun sprog sideløbende med, at hun erhvervede sig kendskab til tropesygdomme pa to hospitaler i Sydindien.
I
1954
rejste hun til Bissamcuttack i delstaten
Orissa
, hvor der den gang ingen læge fandtes. Men der boede en dansk sygeplejerske,
Else Lose Andersen
, som i tilknytning til stedets præstebolig havde indrettet et medicinsk konsultationsværelse.
Malaria
,
tuberkulose
og fattigdom var udbredt, 80% af befolkningen var
kasteløse
. 92% er
hinduer
, 2,4% er kristne. Ved
verandaen
til en kirke begyndte hun at yde lægehjælp til lokale indbyggere. Senere begyndte hun at rejse omkring i en opsøgende sundhedstjeneste.
Efter at have opholdt sig i Bissamcuttack et ar naede hun til den slutning, at der var behov for at oprette et egentligt hospital for at klare de opgaver, det ellers ikke ville være muligt at løse. Hun forhandlede med derfor med Missionsselskabet, der accepterede at bekoste byggeriet, men som var stærkt tvivlende over for, om hun kunne skaffe læger og sygeplejersker til det, da det la i et vildt og vanskeligt tilgængeligt omrade. Lis Madsen erklærede, at hun ville fa løst disse problemer. Hospitalet blev opført i 1955-1957 af billige forhandenværende materialer som mudder og
teglsten
. I begyndelsen havde sygehuset 30 senge, men efter et omfattende nybyggeri i midten af 1970-erne voksede antallet til 140. I 1978 fik hun oprettet en skole til uddannelse af sygeplejersker, og senere ogsa oprettet en skole for deres børn. I begyndelsen havde skolen kun 20 elever, men snart voksede den til det femdobbelte. Skolen gjorde det mere populært at søge ansættelse ved sygehuset.
I 1975 indførte Indien nye visumbestemmelser, hvilket betød, at danske missionærer ikke længere matte arbejde i landet. Lis Madsen omgik denne begrænsning ved at lade sig pensionere som missionær i 1976. Hun blev imidlertid boende i Indien og igangsatte et projekt for at udrydde malaria. Projektet gik ud pa at rejse rundt og undervise i hygiejne. Hun naede at se de første resultater af sin indsats i form af et fald i antallet af syge inden, at hun i 1988 selv blev ramt af sygdom og matte stoppe sit virke.
Da Lis Madsen i
1988
vendte tilbage til Danmark, fortsatte sygehuset sin virksomhed. Hun vendte kortvarigt tilbage til Indien i 1989, men det viste sig hurtigt, at hun ikke længere kunne klare rejserne, og hun matte vende hjem til Danmark, hvor hun døde i 1991.
Sygehuset,
Christian Hospital Bissam Cuttack
, havde i december 2014 ansat 11 læger
[2]
og et antal sygeplejersker. 90% af de ansatte er
lutheranere
. Hver morgen starter med
morgenbøn
. Pa
skadestuen
havde sygehuset i 2013 234 patienter dagligt, og 2200 børn blev født pa sygehuset. Det er gratis at blive undersøgt af læge, men medicin, blodprøver og indlæggelse koster penge, dog under det halve af de statslige hospitalers priser. Sygehuset prioriterer de svageste i et forsøg pa at skabe social lighed. Nogle patienter rejser 200 km for at komme til sygehuset, og sygehuset er pa grænsen af sin belastning. Selv om alle far lægetilsyn, kan ventetiden være lang.
I 2008 var der uroligheder vendt mod de kristne i Orissa, flere kirker blev afbrændte, men sygehuset blev skanet.