Li Peng
(
kinesisk
:
李?
;
pinyin
:
L? Peng
; født
20. oktober
1928
i
Chengdu
i
Sichuan
i
Kina
, død
22. juli
2019
[1]
i
Beijing
) var en kinesisk politiker. Li var blandt andet formand for den staende komite for den nationale folkekongress, og Kinas statsminister (formand for
statsradet
) mellem 1987 og 1998.
Li Peng, som havde en baggrund som teknolog, blev frem for alt knyttet til
demonstrationerne pa Den himmelske freds plads
i 1989, hvor han som statsminister førte en hard linje for at undertrykke protesterne, hvilket i kombination med hans lidet karismatiske personlighed gjorde ham til en af de mindst populære af kinesiske ledere i Kina.
Li var adoptivsøn til tidligere statsminister
Zhou Enlai
(efter at hans egen far,
Li Shuoxun
, var blevet skudt, da Li Peng var tre ar gammel), og var en af de allermest drivende kræfter bag vandkraftdæmningen
De Tre Kløfters Dæmning
i
Hubei
. Sammen med sin hustru, Zhu Lin, fik Li Peng tre børn, to sønner og en datter,
Li Xiaolin
.
Li var søn af forfatteren
Li Shuoxun
. Faderen var en af kommunistpartiets tidlige aktivister og en revolutionsmartyr, idet han blev henrettet af
Kuomintang
. Efter, at Li som trearig var blevet forældreløs, blev han adopteret af familien
Zhou Enlai
. Zhou var en af de mest centrale kommunistiske politikere i landet, antagelig den vigtigste efter
Mao
selv.
I
1945
blev Li medlem af kommunistpartiet.
Li tog en teknisk uddannelse ligesom mange partikadre fra hans generation. Han begyndte pa naturvidenskabelige studier i
Yan'an
i 1941. Pa dette tidspunkt blev han sendt til
Moskva
, hvor han blev uddannet til bygning af
vandkraftværker
. Under disse ar var han formand for den kinesiske studentorganisation i
Sovjetunionen
.
Aret efter blev Folkerepublikken Kina grundlagt i 1949, og hans adoptivfader Zhou Enlai blev udnævnt til statsminister.
Li formaede at overleve
kulturrevolutionen
mellem 1966 og 1976.
I 1979 blev Li viceminister for energiindustrien, og i 1981 rykkede han op til ministerposten. Han ledede ogsa den organisation indenfor kommunistpartiet, som beskæftigede sig med energi- og vandforsyningsspørgsmal.
I 1982 blev Li under
den tolvte nationalkongress for det kommunistiske parti
valgt ind i centralkomiteen. Tre ar efter blev han medlem af
politbureauet
og kom ind i partisekretariatet. Fra 1987 var han fast medlem i politbureauet. Allerede fra 1983 havde han været stedfortrædende statsminister. Endvidere var han fra 1985 minister for Kinas uddannelseskommission.
Pa denne tid tiltog de politiske problemer knyttet til det voksende antal oppositionelle, høj
inflation
, landflygtighed og overfyldte skoler. Li matte vende sin opmærksomhed fra energispørgsmal og mod interne partiforhold og vanskeligheder knyttet til de økonomiske reformer.
Studenter og intellektuelle ønskede hurtigere og mere omfattende reformer, men samtidig frygtede mange ældre partikammerater, at landet ved
den raske abningspolitik
ville blive ustabilt, og at derved ogsa de økonomiske ambitioner heller ikke ville blive indfriede.
Hu Yaobang
, en af
Deng Xiaoping
protegeer, var en af de drivende kræfter bag de økonomiske reformer. Han blev gjort ansvarlig for en række protester og andre uheldige forhold, og matte i januar 1987 træde tilbage fra sin stilling som kommunistpartiets generalsekretær. Statsminister
Zhao Ziyang
blev hans efterfølger som generalsekretær, og Li, til da stedfortrædende statsminister og energiminister, blev hans efterfølger som statsminister.
Efter, at Zhao tiltradte som generalsekretær, foreslog han i maj 1988 at fremme prisreformerne. Men dette førte til mere højlydte protester i befolkningen pa grund af den forstærkede inflation, som dette bragte med sig. Modstanderne af reformtempoet krævede en stærkere centralisering af økonomistyringen, og større beskyttelse mod vestlig indflydelse. Dette blev til et intenst diskussionstema indenfor partiet i vinteren 1988/1989.
Da Hu Yaobang døde den 15. april 1989, pa et tidspunkt da den økonomiske situation ramte mange borgere stadig hardere, udbrød der store studenterprotester, som syntes at nyde betydelig støtte i bybefolkningen. Studenterne greb anledningen til at papege en række misforhold og mente, at de blev forværrede af det for dem alt for langsomme reformtempo. Li, som var meget lydhør over for partiveteranerne, var af den modsatte opfattelse: han mente tværtimod, at reformtempoet var alt for hurtigt, hvilket førte til frustration blandt studenterne.
Eftersom Li stod revolutionsveteranerne nær og ikke mindst sin politiske fader
Chen Yun
, havde Li en mere konservativ og traditionel tilgang end mange af sin egen aldersgruppe og støttede en stærkere centralplanlægning af økonomien, og dermed en langsommere økonomisk vækst. Selv om Li, ligesom Deng Xiaoping, bekendte sig til
gaige kaifang
-politikken, mente han, at en mere stabil social og politisk basis var nødvendig for økonomisk vækst og en overgang til
markedsøkonomi
.
Den himmelske freds plads (Tiannanmen), og senere
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Studenter og andre borgere forsamlede sig pa
Den Himmelske Freds Plads
i
Beijing
, hvor de sørgede over Hu Yaobang og protesterede over det langsomme reformtempo. Regeringen forsøgte at fa kontrol med demonstrationerne, men folkemængden vedblev at vokse. Det kom ogsa efterhanden til skarpere protestytringer, for eksempel mod korruption og krav om respekt for
borgerrettighederne
som var nedskrevet i forfatningen. Protesterne spredte sig til andre byer, blandt andet til storbyerne
Shanghai
og
Guangzhou
. Dette skete pa et tidspunkt, da flere kommunistiske regeringer i Europa syntes at vakle. Ledelsen i det kinesiske kommunistiske parti, og ikke mindst Li, frygtede, at deres egen regering kunne bryde sammen pa grund af den oprørsflamme, som maske ville udga fra demonstranterne.
Statsminister Li støttede
Deng Xiaopings
beslutning om at sla protesterne ned og erklærede
undtagelsestilstand
i maj, og dette førte hurtigt til
massakren pa Den himmelske freds plads
. Li var ogsa med til at fa
Zhao Ziyang
afsat og arresteret, fordi han ikke havde føjet sig efter Dengs vilje.
Efter Tiananmen-krisen blev Li atter valgt til Politbureauet. Dette var tredje gang, han var blevet valgt ind til dette vigtigste styringsorgan for kommunistpartiet. Med støtte fra konservative kræfter sa som
Chen Yun
prøvede han at tilbagestille enkelte af markedsreformerne og styrke centralplanlægningen. Men mange provinsguvernører modsatte sig dette, og det samme gjorde Deng Xiaoping, som med sin "rejse til syden" i januar 1992 pa en made fik sat de økonomisk traditionelt tænkende partikræfter pa plads. Et forslag udarbejdet af Li, som tog sigte pa at mindske markedets rolle, mødte sa stor modstand, at det matte opgives.
Li forblev statsminister til 1998. Da trak han sig, fordi forfatningen ikke tillod mere end to embedsperioder. Han blev der efter formand for
Den Nationale Folkekongres
. Han brugte mange af sine kræfter pa at holde øje med det, han betragtede som sit livsværk,
De Tre Kløfters Dæmning
.
Som mange af sin generations teknisk uddannede kommunistiske politikere, var han stærkt optaget af den voksende industriudvikling og betragtede sig selv som en moderniseringens og handlingens mand.
Han trak sig tilbage fra politik i 2003.
- "Li Peng, the 'Butcher of Tiananmen,' was 'Ready to Die' to Stop the Student Turmoil"
.
AsiaNews.it
. 2003. Retrieved 21 August 2011.
- "32: Li Peng"
Asiaweek.com
. 1999. Retrieved 10 September 2011.
- Barnouin, Barbara and Yu Changgen. (2006).
Zhou Enlai: A Political Life
. Hong Kong: Chinese University of Hong Kong.
ISBN
962-996-280-2
. Retrieved 12 March 2011.
- Bartke, Wolfgang. (1987).
Who's Who in the People's Republic of China
. K.G. Saur.
ISBN
978-3-598-10610-1
- "China's Parliament Embarrasses Li Peng".
BBC News
. 15 March 1998. Retrieved 10 September 2011.
- Becker, Jasper. "Protests Spread in China". Tn
The Manchester Guardian Weekly
. 30 April 1989.
- Bezlova, Antoaneta.
"China Corruption Probes Signal Power Plays"
Arkiveret
21. december 2002 hos
Wayback Machine
.
Asia Times Online
. 1 November 2002. Retrieved 19 August 2011.
- Bezlova, Antoneta.
"The Princeling and the Protesters"
Arkiveret
22. juni 2011 hos
Wayback Machine
.
Asia Times Online
. 19 January 2002. Retrieved 19 August 2011.
- Bristow, Michael.
"Tiananmen Leader's 'Diary' Revealed"
.
BBC News
. 4 June 2010. Retrieved 21 August 2011.
- "'Downsizing' the Chinese State: Government Retrenchment in the 1990s".
The China Quarterly
. Issue 175. Cambridge University Press. 2003.
- "The Man Who Took on the Dissidents: Li Peng (1928?)"
CNN.com
. 2001. Retrieved 21 August 2008.
- Europa World Yearbook
. Taylor & Francis. 2004.
ISBN
978-1-85743-254-1
- Fang, Percy Jucheng, and Fang, Lucy Guinong. (1986).
Zhou Enlai: A Profile
. Foreign Languages Press.
- Keesing's Record of World Events
. Volume 35. 1989.
- Lam, Willy.
"China's Elite Economic Double Standard"
Arkiveret
16. november 2016 hos
Wayback Machine
.
Asia Times Online
. 17 August 2007. Retrieved 18 August 2011.
- Lan, Chen.
"Pre-Shenzhou Studies"
.
Shenzhou History
. 2004. Retrieved 21 August 2011.
- Mackerras, Colin
, Donald Hugh McMillen, and Donal Andrew Watson.
Dictionary of the Politics of the People's Republic of China
. Great Britain: Routelage. 1998. Retrieved 4 November 2011.
- Nathan, Andrew J.
"The Tiananmen Papers"
.
Foreign Affairs.
January/February 2001. Retrieved 3 November 2010
- Pan, Philip P. (2008).
Out of Mao's Shadow: The Struggle for the Soul of a New China
. Simon & Schuster.
ISBN
978-1-4165-3705-2
.
- Pikcunas, Dr. Diane D.
"Chinas Great Leap Backward"
.
Freeman: Ideas on Liberty
. December 1989. Vol 39; issue 12. Retrieved 4 November 2011.
- Wang Yongxia.
"Li Xiaopeng Takes the Post of Vice-Governor of Shanxi, Promises to be "a Good Public Servant"
.
Xinhuanet
. 13 June 2008. Retrieved 27 October 2011. [Chinese]
- Wu, Jeff.
"Three Gorges Dam"
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
.
The Claremont Port Side
. 28 November 2007.
- "Li Peng's Biography"
.
Xinhuanet
. 15 January 2002. Retrieved 21 December 2010.
- Zhao Ziyang.
Prisoner of the State: The Secret Journal of Premier Zhao Ziyang
. Trans & Ed. Bao Pu, Renee Chiang, and Adi Ignatius. New York: Simon and Schuster. 2009.
ISBN
1-4391-4938-0
- Jen-Kai Liu:
Chinas zweite Fuhrungsgeneration. Biographien und Daten zu Leben und Werk von Li Peng, Qiao Shi, Tian Jiyun, Zhao Ziyang, Hu Qili, Hu Yaobang, Wang Zhaoguo.
Institut fur Asienkunde, 1989,
ISBN
3-88910-069-4