En
lensmand
er en
forvalter
af et
len
(vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv. (lensherre), som har lenshøjhed over lenet. I
Danmark-Norge
blev betegnelsen lensmand afløst af betegnelsen
amtmand
i
1662
.
I midten af det
16. arhundrede
1561
kom de kgl. privilegerede byer (
købstæderne
i et underordnelsesforhold til de kongelige lensmænd; de kongelige befalinger blev hyppig meddelte købstadsøvrighederne gennem lensmændene, der ogsa pa Kongens Vegne toge del i købstadsøvrighedens beskikkelse. Den form for regulering supplerede de mange specielle
Kongebreve
, som blev udstedt af
Danske Kancelli
. Lensmændene optradte pa Kongens Vegne; mæglende i byernes tvistigheder, de førte tilsyn med rettens pleje i
købstæderne
, især hvad de offentlige sager angik, med udrustninger (af Skibe og Mandskab), der vare palagte købstæderne; dog blev dette sidste ogsa ofte besørget af særlige kommitterede. Ifølge Anordning af
1582
havde de desuden tilsyn med de gejstlige i købstæderne, havde Kirkerne og deres Indtægter i forsvar; fremdeles pasa de ifølge særlig befaling, at visse love iagttoges i købstæderne, saledes om ret Mal og Vægt, Forbud mod Udførsel osv.
Lensmanden havde i opdrag at indkræve Kronens afgifter i sit
lens
kreds og aflægge regnskab herfor. Til gengæld nød han med sin familie et personligt underhold pa
lensslottet
eller
lensgarden
foruden en række andre individuelt aftalte privilegier. Det var desuden deres opgave, nar Kongen var pa rejse, at opvarte majestæten sa vel som
hofsinderne
og deres følge, ofte i fællesskab med den nærmeste købstad, som blev aflagt besøg. Nar Kongen rejste i embeds medfør skulle
lensmændene
modtage ham, og i mange
lensbreve
var der fastsat et vist antal nætter, hvori de skulde beholde ham, og en lige pligt pala ogsa købstæderne, dog næppe alle.
I
Jylland
nævnes alle købstæder som natteholdspligtige pa
Kolding
,
Skanderborg
,
Nibe
og
Løgstør
nær. Det nattehold, der saledes skulde præsteres af en købstad, har naturligvis været regelbundet; almindelig var det een, undertiden to nætter; undertiden vare to købstæder, eller en lensmand og en købstad i kompagni om at præstere et hold. Nar Kongen havde opbrugt disse nattehold pa sin rejse, matte han betale for sit ophold. Denne ubehagelighed anførte
Frederik I
som retfærdiggørelse for, at han opholdt sig mere i
hertugdømmerne
end her.
Om de kgl. nathold,
borglejer
og
Gjæsteri
under
Christian III
og
Frederik II
og købstædernes forhold hertil, se
Jacobsen: Historisk Tidsskrift II
. S. 1 ff.
Selv hvor natteholdet var indskrænket til en nat, ansas det dog for en betydelig byrde pa grund af det store følge, som Kongen førte med sig (ofte c. 200 personer), og som skulde huses og bespises. I en
kgl. Anordning
fordres saledes foder til 280 heste. Hvor det kunde ske, søgte købstæderne derfor at præstere en pengesum i stedet:
1561
har saledes
Hjørring
præsteret 80 Rd.,
Skagen
og
Thisted
150 Rd. hver i stedet for et hold. Ligeledes matte købstæderne deltage i at befordre Kongen fra det ene sted til det andet, især pala det dem at befordre kongen over vandet. Nattehold matte præsteres ikke blot til Kongen, Dronningen og deres følge, men ogsa til
hofsinderne
, der blev sendt ud alene, og de matte huses og beværtes savel af købstæderne som af lensmændene. Det var ikke usædvanligt, at følget delte sig, for at man kunde nyde alle de nattehold, man havde ret til at opkræve.
En anden byrde, der pahvilede savel købstæderne som lensmændene, var at ordne
borgleje
, dvs. sørge for fast indkvartering for enkelte kongelige hofsinder eller krigere; det var en made, hvorpa en mere varig forsørgelse af disse personer kunne ordnes; saledes lagdes gamle personer af denne art i borgleje som en slags alderdomsforsørgelse for dem; ligeledes la hofsinder eller krigsfolk i borgleje for nogen tid, nar Kongen ikke behøvede deres tjeneste.
Lensmanden som godsforvalter pa de kongelige godser
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
De rettigheder, som lensmanden pa Kronens vegne udøvede over selvejerbønder pa Kronens godser kunne meget let give anledning til misbrug og undertrykkelse. Der var dog ogsa vidnesbyrd om gode lensmænd, fx bestyrelsen af de kongelige godser i
Odsherred
.
Vidnesbyrd om magtmisbrug haves fra den latinske Forordning 1282:
≫Alle Misbrug, der vare indførte mod Provindsens Love og Vedtægter, skulde afskaffes, især Bønderne ikke tvinges til at føre Kongens Victualier ud over
Herredets
Grændser, ikke til at bygge og istandsætte Møller, Garde og Slotte videre, end fra gammel tid havde været Pligt, ikke til at levere Gæs og Høns o. s. v., mere end efter gammel Sædvane m. m.≪
Lensmanden hæftede personligt for at regnskabet stemmede og var derfor ofte presset til at lægge flere afgifter eller arbejdsbyrder pa gardene for at fa sit eget regnskab til at stemme. De
lensborge
, der var mest eftertragtede at bestyre var - efter
Øresundstoldens
indførelse -
Kronborg
og
Helsingborg
. Foruden garde drev lensmanden ogsa møller og fiskedamme, fx
Kongens Møller
ved
Bjergsted
- Andre arsager var de faktiske misbrug og undertrykkelser, der til dels var foranledigede ved det ubestemte i
Landbolovenes
affattelse, t. Ex. den almindelige og ubegrænsede
hørigheds- og lydighedspligt
, som bønderne var underlagt.
Adelens
birkeret
samt
hals- og handsret
kunde ogsa jævnlig give anledning til udsugelser, som lensmanden ikke var herre for at gribe ind i. En vigtig arsag til
fæstebøndernes
slettere kar var sammenlægningen af bøndergods til større garde,
sædegarde
] der blev drevet ved de omliggende fæstebønders
hoveri
.
I Norge er
lensmannen
indehaveren af politimyndigheden i
bygderne
.
Lensmannen
er en mellemting mellem
sognefoged
og
landbetjent
. Lensmannsembedet (bondelensmændene) opstod i
1270'erne
.
Johannes Efraim Larsen:
SAMLEDE SKRIFTER FØRSTE BIND: Yderligere Undersøgelse over Kong Christian II's Love. ? Bidrag til de gamle danske Provindsiallovbøgers Histore. ? To retshistoriske
Anmeldelser. ? Retshistoriske Forelæsninger 1853?1855. Gyldendal 1857-61