Leif Thormod Panduro
(født
18. april
1923
pa
Frederiksberg
, død
16. januar
1977
i
Asserbo
) var en af de mest populære
danske
forfattere
og
dramatikere
i midten af det
20. arhundrede
.
Leif Panduro er søn af
Aage Petersen
og Anne Johanne Petersen, født Panduro. Han er døbt
Leif Thormod Petersen
, men kort tid efter hans fødsel blev forældrene skilt, og derefter antog han sammen med sin mor hendes fødenavn Panduro. Kort tid efter skilsmissen blev hans mor Anne Johanne Panduro indlagt pa statshospital, hvorefter Leif Panduro kom pa børnehjem og senere i pleje hos sin morbror, Gregers Panduro, og dennes kone, "tante Risse", i
Ringsted
, hvor han fik et nært forhold til sin fætter Rudi, som han voksede op sammen med, mens han stod i stærk modsætning til morbroren og tanten, der oplevede ham som en vanskelig dreng. Panduro magtede aldrig at besøge sin mor pa asylet, og gik heller ikke til hendes begravelse. Han var martret af skrækken for at have arvet hendes sindssygdom; hans morbror Gregers matte følge to søstre til graven, først da den
maniodepressive
Jessica begik
selvmord
i
1949
, derefter Anne Johanne, der skal være død af darligt hjerte efter 24 ar pa
statshospitalet
i
Nykøbing F
. Hun havde været nervøs og overspændt som ung, og da sønnen var seks ar, blev hjemmet opløst efter hendes endelige sammenbrud. Hun blev dog altid glad for besøg af svigerinden "Risse" og dennes datter Hanne, fniste og fortalte sjofelheder, og proppede sig, nar de tog hende med pa konditori. Hun blandede navne, men rabte til en mand, hun en gang fik øje pa i skoven: "Jeg
har
set dig, Aage Petersen!" Aage Petersen var Panduros far. Om sønnen, hun aldrig sa, havde hun sine egne tanker, og da "Risse" fortalte hende, at han var blevet tandlæge, protesterede hun med, at han var da konditor i
Aalborg
.
[1]
Leif Panduro naede lige at blive aktiv modstandsmand og ramt af et vadeskud pa befrielsesdagen. Hans far var
nazist
og blev likvideret af
modstandsbevægelsen
. Først aret før sin død talte Panduro offentligt om
likvideringen
af sin far. I april
1976
gengav Jens Branner en serie samtaler om
angst
i
Politiken
, hvor Panduro fortalte: "Jeg kendte jo næsten ikke min biologiske far. Jeg sa ham kun de gange, da jeg selv skulle hente underholdsbidraget hos ham inde i
Frimurerlogen
." Mod slutningen af krigen var Panduro leder af en af militærets
ventegrupper
og var bange for at ga hen pa
Blegdamsvej
efter farens penge: "Man vidste jo aldrig, hvor de penge kom fra." Da far og søn en gang tog toget sammen til
Glostrup
, hvor faren boede med sin nye kone og to sønner, rabte Aage Petersen op om
sabotørerne
i toget: "De skulle skydes alle sammen!" De andre passagerer stirrede, og Panduro prøvede at dysse sin far ned. Senere bad han sin far om penge til at flygte til
Sverige
for og fik 500 kroner. I Sverige blev han kun i seks uger.
[2]
Dagen efter likvideringen af hans far, læste Panduro om
drabet
i et kort
Ritzau
-telegram i avisen: "Onsdag kl 8:30 blev cand.polit. Aage Petersen og fuldmægtig i Magistratens 2.afdeling, cand.jur. Vikelsø-Jensen, dræbt i Nørre Alle i Glostrup". Han arvede den jakke, faren havde haft pa, da han blev skudt, og kaldte den "den med 9-mm-
mølhullerne
". Fa maneder efter krigen sa han for første gang
fotografiet
af sin døde far i Ernst Mentzes bog
5 Aar ? Besættelsen i Billeder
. I
interviewet
med Branner siger han: "Da er altsa alt ved mig forkert? Men hvilken skyld havde jeg i, at min far var nazist?... Han hed Petersen og jeg Panduro. Men jeg levede altid med angst for, at det skulle blive opdaget. Til sidst havde jeg konstant skyldfølelse... Jeg havde skabt mit hemmelige rum, men udvendig blev man til en
maske
, stiv. Og har man fortrængt, da tør man ikke længere at leve med angstens mange ansigter."
[3]
Graven af Panduro og hans kone pa kirkegarden i
Melby
i
Halsnæs Kommune
i
Nordsjælland
.
Han blev
tandlæge
i
1947
, men havde ikke held med faget og gik
konkurs
. Han var afholdt af patienterne, men kunne ikke finde ud af
regnskaberne
. I
1948
havde han giftet sig med Esther Larsen (1921-2011), som han mødte pa tandlægeskolen, og som ligeledes blev tandlæge; de fik to sønner. Han var bosat i Sverige fra
1949
til
1956
og arbejdede som tandlæge der.
Leif Panduro var i en periode tandlæge pa Danmarksgades skole i Esbjerg.
Leif Panduro er halvbror til
Ulrich Horst Petersen
.
Leif Panduro debuterede med
Av, min guldtand
i 1957, og aret efter udkom
Rend mig i traditionerne
, som efterhanden kan regnes blandt klassikerne i dansk litteratur.
Hans bøger er ofte satiriske og samfundskritiske uden direkte at kritisere folk i al almindelighed. Panduro blev populær pa de meget humoristiske personer og situationer, der konstant optradte i hans bøger. Efter hans død udbrød
Ghita Nørby
: "Hvem skal nu fortælle os, hvem vi er?"
Ved siden af sine mange bøger skrev han ogsa filmmanuskripter og tv-spil som
Farvel Thomas
fra
1968
,
Rundt om Selma
fra
1971
og kriminalserien
Ka' De li' østers?
?
fra (1967).
Leif Panduro modtog bl.a.
Herman Bangs Mindelegat
i
1966
,
De Gyldne Laurbær
i
1970
og
Det Danske Akademis Store Pris
i
1971
. Han blev i
1976
medlem af
Det Danske Akademi
.
Her følger en bibliografi for Leif Panduros forfatterskab med romaner, noveller, kampagnemateriale, filmmanuskripter, radio/tv-oplæg med mere. Flere af hans noveller er indgaet i en lang række novellesamlinger, hvoraf nogle er udgivet efter hans død i 1977.
- Vi har kun et liv (1956) (fra Politikens tillæg Magasinet 11. februar 1956)
- Av, min guldtand (1957)
- Rend mig i traditionerne
(1958) ? filmatiseret i 1979
- De uanstændige
(1960) ? filmatiseret i 1983, De uanstændige
- Øgledage (1961)
- Gris pa gaflen - Studenterforeningens nytarskomedie 1962 (1962)
- Uro i forstæderne - Novelle. (Bragt i Aktuelt 28. januar 1962)
- Hvad med os?
- filmmanuskript (1963)
- Støvsugerbanden
- filmmanuskript (1963)
- Fern fra Danmark (1963)
- Harry og kammertjeneren
, filmmanuskript sammen med
Bent Christensen
(1966)
- Fejltagelsen: den korte og ufuldstændige beretning om tilfældet Marius Berg (1964)
- Fern, novelle i Det bedste de skrev (1965)
- Den gale mand (1965)
- Lollipop og andre spil (1966)
- Naboerne
- filmmanuskript sammen med
Bent Christensen
(1966)
- Tur i natten, novelle i Den danske novelle/65 (1966)
- Uro i forstæderne, novelle i Sengeheste: en erotisk antologi (1966)
- Vejen til Jylland (1966)
- Jul i landsbyen ? en svinehøring (1967)
- Nej, ikke mer!, novelle i Sengeheste: en erotisk antologi (1967)
- Ka' De li' østers? (1967)
- Hvor er min kone?, novelle i Ny dansk novellekunst: en antologi udsendt i Danmarks Radio (1968)
- Farvel Thomas og andre tv-spil (1968)
- Kys til højre og venstre
- filmmanuskript sammen med
Ole Roos
(1969)
- Hvor er mit hoved?, novelle i Dansk radiodramatik 2: et udvalg fra Radioteatrets repetoire : 1957- 67 (1968)
- Fortsættelses-sagaen eller Jul i den blandede landhandel (1968)
- Er De kørt træt ? er De for træt til at køre!: en redegørelse for problemet træthed og motorkørsel og en novelle af Leif Panduro (1969)
- Kannibaler i kælderen (hørespil, 1969)
- Nar man er 18", novelle i "Muntre danske historier (1969)
- Smuglerne
(1970)
|
- Huset pa Christianshavn
, tv-serie, afsnit
1, 3, 4, 17, 24, 27, 31, 34 og 45
(1970-1974)
- Oktoberdage
- filmmanuskript sammen med
Bent Christensen
(1966)
- Daniels anden verden (1970)
- Bella og Et godt liv. To tv-spil (1971)
- Vinduerne (1971)
- Amatørerne (1972)
- Selma, William og Benny. Tre tv-spil (1972)
- De dyre ord, novelle i Eftersommer og andre fortællinger for teen-agers (1973)
- Den store bandit (1973)
- Den ubetænksomme elsker
(1973) ? filmatiseret i 1982, Den ubetænksomme elsker
- Den bedste af alle verdener (1974)
- I Adams verden og Farvel Thomas. To tv-spil (1974)
- Den bedste af alle verdener, novelle i Kraftfelter : en antologi (1975)
- Bertram og Lisa og Anne og Paul. To tv-spil (1975)
- Kannibaler i kælderen, novelle i Teatret i det 20. arhundrede: teori og praksis (1975)
- Høfeber
(1975) ?
Høfeber (film)
(1991)
- Spøgelsestoget
- filmmanuskript sammen med
Bent Christensen
(1976)
- Hvilken virkelighed? : kulturkritiske og selvbiografiske artikler (1977)
- Louises hus : et tv-spil (1977)
- En by i provinsen
(TV-serie i 17 afsnit)
- Rundt om Selma (1971)
- Strandvaskeren
(1978)
- Regalierne, novelle i Tema og tekster i dansk nutidslitteratur (1982)
- Brev fra Leif, novelle i I ramme spøg : et udvalg af Lise Nørgaards yndlingshumor (1986)
- Den ufuldendte dommer (1986)
- Bare det hele var anderledes : noveller fra 1950’erne (1987)
- Leif Panduro (1988)
- Et ordentligt kaos : tekster (1994)
- Uro i forstæderne ? og andre noveller (1995)
|
- ^
John Chr. Jørgensen: "Leif Panduro", forlaget Gyldendal, København 1987
- ^
Peter Øvig Knudsen:
Efter drabet
(s. 70), forlaget Press, Oslo 2003,
ISBN
82-7547-119-2
- ^
Peter Øvig Knudsen:
Efter drabet
(s. 71)
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e0/Vista-kdmconfig.png/35px-Vista-kdmconfig.png) | Artiklen om Leif Panduro kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
|