Landbrug opstod for ca. 12.000 ar siden uafhængigt af hinanden pa flere steder: i Mellemøsten , det nordlige Kina , det sydlige Mexico og i Peru . Man udnyttede forskellige afgrøder pa disse forskellige steder, og det medførte, at hver kulturkreds kunne sprede de fremdyrkede afgrøder til nye markeder, efterhanden som der opstod handelsnetværk. I Mellemøsten og Europa blev hveden den vigtigste afgrøde, i Asien dyrkede man ris og hirse , og i Amerika satsede man pa majs , kassava , bønner og kartofler . Landbruget gav et overskud, som bade forøgede folketallet og skabte baggrunden for de første bystater .

Landbrugets opstaen [ rediger | rediger kildetekst ]

Ca. 10.000 ar før vor tid levede mennesker som jægere og samlere. De havde spredt sig over hele verden med undtagelse af polaregnene og New Zealand . Den omlægning af menneskers liv, som landbruget medførte, fik revolutionerende følger, og man taler ofte om den neolitiske revolution . Landbruget medførte en øget adgang til føde, og i næste omgang indebar det en hastig forøgelse af folketallet og større, permanente bosættelser. Disse bosættelser udviklede sig til de første bystater.

Da landbruget gav et overskud, kunne man bytte dette overskud mod andre varer. Denne byttehandel medførte, at nogle mennesker kunne forsørges pa en anden made end ved at være landbruger, f.eks. ved handværk. Overskuddet blev ogsa brugt til at bekoste de fælles nødvendigheder: forsvarsanlæg, templer , vandingsanlæg. Samtidig med at det førte til en øget specialisering, førte det ogsa til en øget, samfundsmæssig lagdeling .

Mellemøsten [ rediger | rediger kildetekst ]

Landbrugsrevolutionen blev indledt en gang mellem 10.000 og 5.000 ar f.Kr. i et bælte, som strækker sig mellem Grækenland og Iran . Der har mennesker opdaget de næringsrige, vilde kornsorter (stamformerne for nutidens rug , hvede og byg ), hvis frø kunne høstes og anvendes som føde. Indsamlingen af kornet og opbevaringen af det krævede ogsa nye redskaber: Segl og keramik . For at kunne male kornet til mel krævedes der en handkværn . Nar man tilplantede udvalgte markstykker, forudsatte det, at marken blev indhegnet for at holde dyrene væk.

Ca. 5.000 ar f.Kr. havde landbruget spredt sig til Ungarn , det vestlige Grækenland og det sydøstlige Italien . ^[1]

Kina [ rediger | rediger kildetekst ]

Landbruget opstod ca. 8.000-5.000 f.Kr. og spredte sig over Kina. Pa den tid havde Huang He og Chang Jiang endnu ikke opbygget deres næringsrige flodsletter. Den nordkinesiske steppe bestod for en stor del af mose. Hebei og Henan var svært beboelige vadomrader. Hubei og Hunan kunne end ikke bruges til risdyrkning. Tæmningen af svinet og hunden gik let i sammenligning med domesticeringen af planteer. Pa grund af disse vanskeligheder opstod landbrug sikkert i grænseomrader, hvor man kunne overleve ved at jage og samle, selv nar landbruget gik darligt. ^[2]

Sydøstasien [ rediger | rediger kildetekst ]

I Sydøstasien findes de første spor af landbrug 6.000 ar f.Kr. i Thailand , hvor menneskene har spist næringsrige rødder og frugter. Man mener, at dyrkningen af ris begyndte der, og siden spredte sig til det østlige Indien ca. 2.000 ar f.Kr.

Amerika [ rediger | rediger kildetekst ]

De tidligste spor i Sydamerika ( Peru ) har man fundet i Callejon de Huaylas ( Guitarrero ), hvor man har identificeret samfund, som ser ud til at have flyttet efter arstiderne, og som 8.600 ar f.Kr. udnyttet forskellige økologiske plantezoner til landbrug inden for en og samme region. Omkring 5.000 ar f.Kr. har landbruget faet større udbredelse. I Mexiko og Peru dyrkede man græskar , avokado og forskellige bønner . Senere dyrkedes spansk peber , solsikke , og man lærte sig at bruge lamaer som lastdyr. Kartoffel blev dyrket første gang i Sydamerika , ca. 3.000 ar f.Kr.

Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Bondestenalder

I Danmark blev landbruget indført under pavirkning sydfra omkring ar 4.000 f.Kr. Det ser ud til at have været en hastig process (som ikke kan males med C ¹⁴ -metoden ). Det ser ud, som om hjemlige, mesolitiske befolkninger overtager den sakaldte tragtbægerkultur (se kortet). Dette var den første landbrugerkultur i Norden.

Udviklingen i Europa og Middelhavslandene fra antikken til ar 1900 [ rediger | rediger kildetekst ]

Antikkens Grækenland [ rediger | rediger kildetekst ]

Det antikke Grækenlands vigtigste kornarter var hvede og byg, og vindyrkningen var vigtig. Man pløjede med arder . Selv om kødproduktionen spillede en begrænset rolle i antikken, var kvæghold en vigtig næringsvej i visse regioner og mange fyrster havde flokke af kvæg, som markerede deres status. ^[3] I 400-tallet f. kr. var størstedelen af Athens borgare ogsa jordejere. Dyrkningsenhederne var sma, og det var almindeligt, at man havde 2-3 ha, som man sandsynligvis ikke kunne forsørge en familie pa. De rige havde dog heller ikke sa store indtægter, for de havde almindeligvis ikke mere end 30 til 40 ha. ^[3] Den skovrydning, som foregik i det antikke Grækenland, fremkaldte en omfattende erosion , som efterhanden gjorde det sværere at producere tilstrækkeligt med korn. I næste omgang førte det med sig at oliven- og vindyrkningen blev forøget, og mange bystater blev afhængige af kornimport. ^[3]

Hellenismen og Romerriget [ rediger | rediger kildetekst ]

Hellenismens centralstyrede monarkier muliggjorde en mere omfattende planlægning af landbruget. I hele perioden perioden blev den videnskabelige interesse for landbrug styrket, og det førte til, at man eksperimenterede med nye afgrøder og indledte en mekanisering af landbruget. Nye metoder til vandhævning (se f.eks. Arkimedes skrue ) bidrog stærkt til at øge produktionen. ^[3] Det romerske riges landbrug var en fortsættelse af det hellenistiske. Man begyndte i den sene republikanske tid efterhanden at bruge større enheder, og i begyndelsen af kejsertiden kom der en øget mekanisering. Man tog vandmøllen , harven , hjulploven og forskellige høstmaskiner i brug. ^[3]

Middelalderen [ rediger | rediger kildetekst ]

I den europæiske middelalder skete der mange fremskridt indenfor landbruget. I 700-tallet kom hestekraven fra Asien , og det betød, at man kunne udnytte heste til at trække tunge læs. Hestene kunne nu bruges til at pløje jorden. Tidligere havde man brugt okseforspand til dette, da hestene blev kvalt af af seletøjet. ^[4] Hjulploven med muldfjæl var en endnu vigtigere opfindelse, særligt i tung jord. ^[4] I store dele af Europa indførtes trevangsbrug , sadan at man dyrkede hver ager et ar med varsæd (byg eller havre)og det følgende ar med vintersæd (mest rug og kun sjældent hvede). Derefter lod man ageren ligge i brak det tredje ar. Pa den made blev produktionen forøget, og eftersom man fik to afgrøder formindskedes risikoen for misvækst. Frem til det 14. arhundrede steg foldudbyttet (høstet mængde i forhold til udsaet mængde) kraftigt. Derimod skulle det vare indtil det 18. arhundrede , før den næste forøgelse skete. ^[4] Under denne periode kom der ingen større forandringer inden for landbruget, nar man ser bort fra, at dyrkningsenhederne blev større, og at produktionen blev mere markedsrettet. ^[5]

Den anden landbrugsrevolution [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Landboreformerne

Den middelalderlige made at udnytte jorden ændrede sig i Europa i løbet af den sidste halvdel af det 18. arhundrede i og med de landbrugsreformer , som ændrede dyrkningsbetingelserne fra slutningen af 1700-tallet og ind i begyndelsen af 1800-tallet . Forandringerne gik blandt andet ud pa, at man samlede mindre jordstykker, som var blevet opdelt ved mange generationers arveskifte, sadan at hver gard fik færre, men større agre. Dertil kom udskiftningen af landsbyernes fællesdyrkning, der tildelte hver gard et samlet jordtilliggende. Og endelig kom fæsteafløsningen til at betyde, at hver bonde blev herre over egen jord. Dette ændrede ogsa samfundsstrukturen pa landet, genom at de gamle, tæt samlede landsbyer gik i opløsning, nar hver gard blev placeret direkte ved sine agre, men adskilt fra de andre garde.

Landbrug var det vigtigste erhverv frem til den industrielle revolution i det 19. arhundrede . Landbruget var arbejdsintensivt og kunne derfor beskæftige den største del af befolkningen, og det afspejlede sig ogsa i demografien. I Storbritannien boede der frem til den sidste halvdel af 1800-tallet (dvs. omkring 1870) flere mennesker i landomraderne end i byerne. I Danmark skete det tilsvarende skifte omkring 1930 .

Global udvikling fra ar 1900 [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Industrilandbrug

I 1900-tallet kom der mange nye landbrugsmaskiner , f.eks. traktoren . Desuden bidrog kunstgødning til et opsving. Mange andre nyheder blev introduceret, og man rationaliserede og forenklede landbrugserhvervet, samtidigt med at der blev stillet højere krav om større afkast for hver enkelt landbrugsbedrift. Mange politiske beslutninger har ført til forskellige konsekvenser for landbrugets vilkar. Ca. 1880 opstod der en landbrugskrise i Europa, da det amerikanske korn skyllede ind over kontinentet og knækkede mange kornavlere. Landene valgte da forskellige strategier. I Tyskland og Frankrig indførte man beskyttelsestold pa landbrugsvarer, men Storbritannien valgte at beholde sin frihandel , og pa den made fik dansk landbrug mulighed for at udvikle andelsbevægelsen , der lettede overgangen til animalsk produktion (smør og bacon) med afsætning pa det engelske marked.

De mange beskyttelsestoldsatser fortsatte ogsa efter 2. verdenskrig , da der var mangel pa landbrugsprodukter. Desuden gav den kolde krig en anden grund til at beskytte det indenlandske landbrug: Hvis landet var selvforsørgende med landbrugsprodukter, kunne man klare en lang blokade.

I 1957 blev Romtraktaten underskrevet af forløberne for EU . Her skabte man CAP , Common Agricultural Policy. EUs medlemslande skulle have fælles told- og landbrugspolitik. CAP har bestaet siden dengang, og den er udvidet i takt med, at antallet af medlemslande er steget.

I arene mellem 1950 og 1970 opstod det, som man har kaldt " den grønne revolution ". Forskerne havde succes med at fremavle nye korntyper, som kunne producere mere end tidligere, og man udviklede nye teknikker for at fa maksimalt afkast af jordene under malrettet brug af kunstgødning og bekæmpelsesmidler .

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Neolitiske revolution