- For alternative betydninger, se
LO (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med LO
)
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
LO
? eller
Landsorganisationen i Danmark
? var en
faglig hovedorganisation
for 17 danske
fagforbund
. LO varetog især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver. LO's modpart pa arbejdsgiversiden var
Dansk Arbejdsgiverforening
(DA).
Den 13. april
2018
godkendte LO og
FTF
stiftelsen af en ny fælles hovedorganisation ved navn
Fagbevægelsens Hovedorganisation
, forkortet FH.
[1]
Siden d. 1. januar
2019
er FH en realitet.
[2]
Arbejdsgiverne havde i 1896 dannet
Dansk Arbejdsgiverforening
, og selvom der var modvilje mod at opgive deres selvstændighed blandt mange fagforbund stod det klart, at fagbevægelsen matte have et modstykke i form af en fælles
hovedorganisation
. De Samvirkende Fagforbund
[3]
(forkortet DsF)
[4]
blev derfor grundlagt i 1898 med
Jens Jensen
som formand. Organisationen skiftede i 1959 navn til LO efter svensk forbillede.
I perioden 1987-2001 gav LO drifttilskud til avisen
Aktuelt
.
[5]
LO tog sig af
fagbevægelsens
overordnede opgaver pa tværs af faglige omrader. LO var det forum, hvor medlemsforbundene koordinerede indsatser og holdninger i de tilfælde, hvor det var hensigtsmæssigt.
LO var faglig hovedorganisation for 17 medlemsforbund, der hver især havde mellem 393 og 297.703 medlemmer (ultimo 2014). I alt var 1.049.684 lønmodtagere saledes organiseret i et forbund under LO-paraplyen.
[6]
Disse 17 fagforbund var medlemmer af LO:
[6]
LO's øverste myndighed var kongressen, der indkaldtes hver 4. ar (seneste gang i 2015
[7]
). Kongressen valgte bl.a. formand og to næstformænd.
I perioden mellem LO's sidste kongres i
2015
og LO's ophør i 2018 var
Lizette Risgaard
formand, mens
Arne Grevsen
var næstformand.
[8]
Indtil midten af
1990'erne
[9]
udpegede
Socialdemokratiet
to medlemmmer til LO's
forretningsudvalg
, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selvom det tætte organisatoriske band derefter ophørte, arbejdede LO og Socialdemokratiet fortsat tæt sammen.
LO var forbundenes fælles stemme i forhold til
Folketinget
,
Regeringen
og
EU
. LO deltog i
trepartsforhandlinger
om lovgivning pa arbejdsmarkedsomradet og afgav høringssvar til lovgivning pa hele velfærdsomradet.
LO indgik og reviderede hovedaftaler med arbejdsgiverorganisationerne og koordinerede
overenskomstforhandlinger
og -
konflikter
i visse situationer.
LO repræsenterede medlemsforbundene i de internationale arbejdstagerorganisationer som den Nordiske
Faglige Sammenslutning
(NFS), den
Europæiske Faglige Sammenslutning
(EFS) og
International Faglig Sammenslutning
(IFS).
LO havde et kontor i
Bruxelles
, der søgte at pavirke lovgivningsprocessen i EU.
LO deltog i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen
WTO
, der fastlægger rammerne for, hvordan samhandelen mellem landene foregar og repræsenterede lønmodtagerne i FN-organet
ILO
, der er den Internationale arbejdsorganisation.
LO's juridiske afdeling førte medlemsforbundenes sager i arbejdsretten og LO gav de enkelte forbund juridisk bistand pa konkrete omrader i de tilfælde, hvor forbundene ønskede det.
Fagbevægelsens Interne Uddannelser (kort:
FIU
) er LO-forbundenes fælles kursussystem. Det tilbyder
uddannelse
for tillidsvalgte og fagligt aktive i fagbevægelsen.
[
kilde mangler
]
Grundstenen i LO's virke var den sakaldte '
danske model
'.
Det danske arbejdsmarkedssystem bygger pa selvstyre ? i modsætning til lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning.
Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold.
Ideen om, at arbejdsmarkedets parter drøfter og aftaler væsentlige spørgsmal, blev grundlagt med
Septemberforliget
i 1899, der senere blev til
Hovedaftalen
? arbejdsmarkedets
grundlov
.
Det danske arbejdsmarked er derfor karakteriseret ved, at der ikke lovgives pa centrale omrader som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler reglerne, ikke Folketinget eller regeringen.
- Maler
Jens Jensen
(1898 - 1903)
[10]
- Snedker
Christian Martin Olsen
(1903 - 1909)
[11]
- Skomager
Carl F. Madsen
(1909 - 1929)
[12]
- Cigarmager
Vilhelm Nygaard
(1929 - 1936)
[13]
- Cigarmager
Christian Jensen
(1937 - 1938)
- Billedskærer
Knud V. Jensen
(1939)
- Arbejdsmand
Laurits Hansen
(1939 - 1942)
[14]
- Lagerarbejder
Eiler Jensen
(1943 - 1967)
[15]
- Former
Thomas Nielsen
(1967 - 1982)
[16]
- Blikkenslager
Knud Christensen
(1982 - 1987)
- Specialarbejder
Finn Thorgrimson
(1987 - 1996)
[17]
- Blikkenslager
Hans Jensen
(1996 - 2007)
[18]
- Fiskeriarbejder
Harald Børsting
(2007 - 2015)
[19]
- Kontorassistent
Lizette Risgaard
(2015 - 2018),
[20]
LO's eneste kvindelige formand, som blev FH's første formand.