For alternative betydninger, se Løn (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Løn )

Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde . Løndannelsen er den proces, hvorved prisen pa arbejdskraft , altsa lønnen, bliver bestemt. Lønnen er en meget vigtig samfundsøkonomisk størrelse, idet lønningerne i et vestligt land typisk udgør mellem 70 og 75 % af den samlede (primære, dvs. eksklusive overførsler) indkomst . De resterende 25-30 % udgøres af kapitalindkomst mv. Lønnen er dermed normalt den vigtigste del af indkomsten for de erhvervsaktive. Samtidig udgør lønningerne ogsa en af de vigtigste produktionsomkostninger for en typisk virksomhed .

I Danmark og andre markedsøkonomiske lande er lønnen en pris, der fastsættes pa et marked , nemlig arbejdsmarkedet. Den vil dermed i sidste ende afhænge af udbud og efterspørgsel pa det pagældende arbejdsmarked, men arbejdsmarkedets indretning og dermed de forskellige institutionelle forhold pa arbejdsmarkedet kan have stor betydning for, hvordan løndannelsen foregar. Institutionelle forhold dækker over de lovgivningsmæssige rammer, organiseringen af arbejdsmarkedets parter ( fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer ), graden af markedsmagt hos henholdsvis udbyderne af (dvs. lønmodtagerne) og efterspørgerne efter (dvs. virksomhederne) arbejdskraften mv.

Løndannelse i samfundsøkonomiske modeller [ rediger | rediger kildetekst ]

Indenfor arbejdsmarkedsøkonomisk forskning hænger løndannelsen tæt sammen med den made, hele arbejdsmarkedet fungerer pa, og dermed ogsa med bestemmelsen af savel beskæftigelsens som arbejdsløshedens størrelse. Arbejdsgivere vil typisk efterspørge (dvs. ansætte) arbejdskraft, sa længe gevinsten ved at ansætte en ekstra arbejder overstiger omkostningen (som er lønomkostningen inklusive afledte udgifter som afgifter o.l.) ved ansættelsen. Samtidig vil en lønmodtager udbyde sin arbejdskraft, sa længe gevinsten ved at arbejde (i form af den disponible realløn , dvs. reallønnen efter skat ) overstiger ulempen ved at arbejde mere. Ulempen omfatter, at man har mindre fritid , jo mere man arbejder, og kan ogsa besta af transportudgifter og andre omkostninger forbundet med arbejdet. Arbejdsmarkedsøkonomer arbejder typisk med fire forskellige hovedtyper af arbejdsmarkedsmodeller:

1. Modeller med markedsmagt pa arbejdstager- og/eller arbejdsgiversiden. Fagforeninger giver eksempelvis lønmodtagersiden markedsmagt, mens arbejdsgiverorganisationer omvendt vil virke som et monopson , der trækker i retning af en lavere løn.
2. Effektivitetslønmodeller , hvor lønmodtagernes produktivitet stiger, hvis de far en højere løn.
3. Søgeteoretiske modeller, hvor bade virksomheder og lønmodtagere har ufuldkommen information .
4. Modeller med lovfastsatte minimumslønninger . ^[1]

I alle fire typer modeller vil lønnen typisk ligge over det sakaldte markedsclearende niveau, dvs. der hvor udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft er lige store. Derfor vil der normalt være arbejdsløshed i disse modellers ligevægt, idet arbejdsløshed er et udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen efter den.

Faktorer, der pavirker lønnen [ rediger | rediger kildetekst ]

En arbejdsgiver vil typisk aldrig betale en ansat mere, end han vurderer, at arbejderen er værd for ham i form af værdien af den produktion, arbejderen skaber. Denne værdi, som den enkelte arbejder pa en virksomhed skaber, kaldes marginalomsætningsproduktet . Det er lig med salgsværdien af arbejderens marginalprodukt , dvs. de ekstra produkter ( varer eller tjenester ), arbejderen fremstiller. ^[2] Jo højere marginalprodukt, en arbejder skaber, jo mere værdifuld vil han være for virksomheden, og jo højere kan hans aflønning derfor ogsa blive. Marginalproduktet kan afhænge af mange forskellige forhold, hvoraf nogle typisk vil afhænge af arbejderens egne forhold og beslutninger, og andre være udenfor hans kontrol. Flid, evner og uddannelsesniveau eller mere generelt humankapital spiller saledes en væsentlig rolle. Marginalproduktet vil ogsa generelt afhænge af de maskiner og redskaber, en person har til radighed, og af det teknologiske niveau. En sekretær kan præstere et højere marginalprodukt med en moderne bærbar computer end med en gasefjer.

Et særligt fænomen er superstarfænomenet, der forklarer, hvorfor nogle personer, der anses for at være de fremmeste pa et felt, kan tjene usædvanlig høje lønninger, ogsa selvom de maske kun er en anelse bedre end de næstbedste pa feltet. Det kan være skuespillere, sportspersonligheder eller højtlønnede direktører . Pa et marked, hvor der er en given mængde af sadanne personer, kan de indtjene en særlig knaphedsrente , der afhængigt af markedets størrelse kan blive overordentlig stor. ^[3]

Diskrimination , enten fra arbejdsgiverens side eller indirekte fra forbrugernes eller myndighedernes side, kan ogsa pavirke lønnen for nogle persongrupper.

Konjunkturer og økonomisk vækst [ rediger | rediger kildetekst ]

Løndannelsen menes normalt at forega ret trægt, dvs. lønningerne ændrer sig relativt sjældent. For mange personer ændrer lønniveauet ved arlige lønforhandlinger eller maske ved flerarige overenskomster. Til sammenligning ændrer priser pa nogle forbrugsgoder (f.eks. benzin) sig op til flere gange dagligt. Denne træghed i løndannelsen har meget store samfundsøkonomiske konsekvenser, idet den menes at spille en hovedrolle i konjunkturbevægelser . Hvis lønningerne (dvs. prisen pa arbejdskraft) ikke ændrer sig, nar efterspørgslen i samfundet falder som følge af en negativ begivenhed, vil den lavere efterspørgsel sla ud i lavere beskæftigelse i stedet for, og sa stiger ledigheden. Nar samfundet bevæger sig ind i en lavkonjunktur med stigende ledighed, vil dette dog efterhanden ogsa sla igennem i lønningerne, sa lønstigningerne vil være relativt lave, nar der er lavkonjunktur. Omvendt vil først beskæftigelsen og senere ogsa efterhanden lønningerne stige relativt hurtigt, nar økonomien befinder sig i en højkonjunktur. Konjunktursituationen har derfor stor betydning for lønstigningstakten og omvendt.

I det lange løb menes lønningerne først og fremmest at blive pavirket af produktiviteten i samfundet. Økonomisk vækst som følge af produktivitetsstigninger forarsaget af teknologiske fremskridt forventes at sla igennem pa lønningerne, sa de stiger omtrent i takt med produktivitetsvæksten.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Se Wiktionarys definition pa ordet løn

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]