Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade bestar af kontinentalplade og
oceanbundsplade
.
En
kontinentalplade
er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af
jordskorpen
, som bestar af
granitiske
bjergarter og
sedimentbjergarter
. Sadan en plade danner et
kontinent
indbefattet det lavvandede omrade, som kaldes
kontinentalsoklen
rundt om kontinentet. Kontinentalpladerne har lavere
massefylde
end
asthenosfæren
, som de flyder rundt oven pa. 40 procent af jordskorpen er kontinentalplader og er ældgammel.
Der er ikke
konsensus
om kontinenternes opstaen, nogle teorier angiver at kontinentpladerne blev dannet pa et tidligt tidspunkt, andre at kontinentalpladerne stadig dannes.
Kontinentalpladerne samles cirka hver 200 millioner ar til et superkontinent:
Rodinia
(i Neo
proterozoikum
),
Pangæa
(i
Mesozoikum
), Pangæa II (i
Futurozoikum
).
