Kloning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ved en kloning omgar man den naturlige, dvs. kønnede formering. Pa den made kan man mangfoldiggøre individer med velkendte og ønskværdige arveanlæg.

Betegnelsen kloning dækker ogsa over teknikken molekylær kloning , hvor kun en del af en organismes arveanlæg (typisk et enkelt gen), kopieres og indsættes i en anden organisme. F.eks. kan et gen fra mennesker indsættes i en bakterie med henblik pa at udtrykke det menneskelige protein, som genet koder for. Denne teknik bruges i stort omfang i den bioteknologiske industri og indenfor molekylærbiologien . Et eksempel pa anvendelse er produktion af menneskelig insulin i gær eller bakterier til behandling af sukkersygepatienter.

Kloning [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende Uddybende artikel: klon

Kloning af et individ er skabelsen af en eksakt genetisk kopi af individet.

I dyrenes verden er kloner et velkendt fænomen, selv om man ikke altid er sig det bevidst. Enæggede tvillinger er nemlig kloner med helt ens arveanlæg. Man kan ogsa sige at kroppens celler udgør en klon (med fa undtagelser som kønscellerne og nogle blodceller ).

I planteproduktion er kloning vidt udbredt. Kartofler formeres næsten udelukkende ved spiring af rodknolde. Mange former for frugter formeres næsten udelukkende ved podning, endnu en form for kloning.

Ukønnet formering kan ogsa resultere i kloning. Visse dyr kan formerer sig ukønnet. Der er forskellige former for ukønnet formering, men ikke alle former resulterer i, at afkommet bliver genetisk identisk med moderen. Dette kræver normalt, at den nye zygote dannes ved apomiktisk partenogenese , hvor ægget dannes ved mitose i modsætning til den normale meiose . Dyr, som kan klone sig selv omfatter bladlus og dafnier. Hunnerne far om sommeren unger uden parring, og alle ungerne er genetisk lig moderen: moderen og ungerne er en klon.

Forskellige former for ukønnet formering er udbredte i planteverdenen, sasom spiring fra knolde, dannelsen af aflæggere, spiring af afrevne plantedele osv. Alle disse fører til kloning af planterne.

I de seneste artier er det lykkedes at klone forskellige hvirveldyr. Man skelner mellem embryokloning og somatisk kloning. Normale kropsceller er permanent differentierede. De har permanent antaget egenskaber svarende til den celletype de har antaget, f.eks. nerveceller eller hudceller. Samtidig har de mistet evnen til at udvikle sig til andre celletyper. Nogle differentierede celler har helt mistet evnen til at dele sig.

Ved embryokloning udnytter man, at celler i tidlige udviklingstrin i en embryo endnu ikke er differentierede. De er totipotente, dvs., at de kan udvikle sig til alle kroppens celletyper. Hvis man eksperimentelt deler en dyreembryo, sa kan de enkelte dele udvikle sig til hele organismer. Disse organismer vil danne en klon.

Ved somatisk kloning udtages en differentieret celle fra et voksent individ. Ved forskellige eksperimentelle teknikker er det muligt at genskabe den pluripotente tilstand i cellen. Denne celles kerne flyttes herefter til en ægcelle, som man forinden har fjernet cellekernen fra. Denne ægcelle kan sa udvikle sig til en klon af det dyr, som den oprindelige, differentierede celle blev taget fra. Dog skal det bemærkes, at mitochondrierne i klonen vil stamme fra det individ, som ægcellen blev taget fra, sa visse genetiske forskelle kan optræde. En anden grund til genetiske forkelle mellem det oprindelige individ og dets klon er, at der kan være sket mutationer i den kropscelle, der blev klonet fra.

Nogle encellede organismer som for eksempel bakterier deler ( formerer ) sig ved at kopiere genomet og danne to celler med samme genom. Mange eukaryote , encellede organismers livscykler omfatter bade kønnet og ukønnet formering, hvor den ukønnede formering skaber to genetisk identiske datterceller.

Kloning af planter [ rediger | rediger kildetekst ]

Kloning har været anvendt i planteavl gennem arhundreder, hvor man har betjent sig af metoder som podning , stiklingeformering , aflægning og deling , nar man ville skaffe sig nye eksemplarer af planter med gunstige egenskaber. Man taler i den forbindelse om en klon , nar samtlige efterkommere kan betragtes som brudstykker af en og samme kærneplante , mens man taler om en sort , nar der er tale om et udgangsmateriale pa flere forskellige individer. I Danmark varetages kontrollen af klonmaterialets ægthed af Planteopformeringsstationen i Lunderskov , hvorfra der formidles materiale af de Dafomærkede kloner.

Dyrekloner [ rediger | rediger kildetekst ]

Nar der tales om dyrekloner, drejer det sig dog oftest om de kunstigt frembragte kloner, som har set dagens lys i de seneste ar, hvor man fjerner arvemassen fra en ægcelle og derefter indsætter arvemasse fra en ønsket donorcelle. Til dette bruges en meget tynd injektionsnal til at skifte arvemassen. Derefter giver man ægcellen et lille elektrisk stød og ægcellen vil opføre sig, som om den netop var blevet befrugtet og begynde at dele sig. Ægget med dets nye kerne og arvemateriale far derefter lov at vokse i en kultur i nogle dage, hvorefter fosteret indsættes i livmoderen pa en anden moderorganisme, ogsa kaldet en rugemor . Resultatet er, at man far to eller flere organismer med identiske genomer .

Ved seksuel formering far mennesker normalt et sæt gener fra hver af forældrene og arver derfor en blanding af genetiske egenskaber fra begge forældre. Ved kloning af mennesker bruges kun generne fra en person. Klonen (det nye menneske) arver derfor præcis samme genetiske egenskaber som denne person.

En lang række dyr er blevet klonet, se den engelske liste .

Dolly [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende Uddybende artikel: Faret Dolly
Dolly pa museum

Kloning har været testet pa en række større pattedyr for eksempel faret Dolly . Det blev kendt den 27. februar 1997 , da en gruppe forskere fra Roslin Instituttet i Edinburgh , Skotland erklærede, med ledelse af Ian Wilmut , at de havde skabt en klon, af faret Dolly. Dette var den første offentliggjorte, vellykkede kloning af et voksent pattedyr. Dolly blev klonet ved kerneoverførsel. Forskere brugte stamceller fra yveret pa et hvidhovedet far (celledonor). Sultes cellerne, holder de op med at vokse og gar i en slags dvale-stadium. Dette gør cellerne nemmere at arbejde med, og ændrer strukturen, sa det bliver nemmere at bringe cellen tilbage til et tidligere stadium og reprogrammere den.

Der blev brugt 277 æg, hvoraf kun 29 var levedygtige til at blive implanteret i livmoderen. Efter normal drægtighedsperiode blev Dolly født, som et helt almindeligt sundt og raskt lam med hvidt hoved. Dollys surrogatmor var sorthovedet og kunne ikke have født et lam med hvidt hoved, uanset hvordan faren sa ud.

Sa det kunne virkelig ses at faret Dolly var en klon. Hendes mor ville ikke kendes ved hende da Dolly ikke lignede hende.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kloning&oldid=11063597 "