Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Ministry of Climate, Energy and Utilities
Motto: Forsta og forme fremtiden
Overblik
Arbejdsomrade	National og international klimaindsats, energiomradet og affaldsforbrændingsanlæg, geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland og meteorologi.
Type	Ministerium
Etableret	2007
Foregaende	Energiministeriet (1971-1994)
Jurisdiktion	Kongeriget Danmark
Hovedkvarter	Holmens Kanal 20 1060 København K 55°40′31.9″N 12°34′23.4″Ø  /  55.675528°N 12.573167°Ø  / 55.675528; 12.573167
Antal ansatte	138,2 (arsværk pr. 2017)
Arligt budget	127,3 mio. kr. (2017)
Hovedkonto pa Finansloven	29.11.01 Departementet (driftsbevilling)
Underliggende myndigheder	Danmarks Meteorologiske Institut Forsyningstilsynet Energinet Klimaradet Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur GEUS Energistyrelsen Geodatastyrelsen
Ledelse
Minister	Lars Aagaard
Departementschef	Lars Frelle-Petersen
Eksterne henvisninger
Myndighedens hjemmeside

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (forkortet KEFM , tidligere Klima- og Energiministeriet , Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ) er et dansk ministerium , der blev dannet ved kongelig resolution af 23. november 2007 i forbindelse med tiltrædelsen af regeringen Anders Fogh Rasmussen III . ^[1]

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Ministeriet blev oprettet som Klima- og Energiministeriet ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget 2007 , hvor ministeriets første minister blev Connie Hedegaard . 24. november 2009 blev hun efterfulgt af Lykke Friis . ^[2] Ved regeringsdannelsen efter Folketingsvalget 2011 skiftede ministeriet navn til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, samtidig med at Martin Lidegaard blev ny minister.

Klima- og Energiministeriets opgaver hørte tidligere til Miljøministeriets og Transport- og Energiministeriets ressortomrader. Ministeriet har ansvaret for den nationale og internationale klimaindsats, energiomradet og sager vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland og meteorologi. ^{[ kilde mangler ]}

Efter regerings- og navneskiftet i 2011 overtog ministeriet desuden administrationen af statens kontorejendomme fra Finansministeriet , administrationen af universitetsbygninger fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregaende Uddannelser og sager vedrørende byggeri fra Erhvervsministeriet . ^{[ kilde mangler ]}

I 2015 skiftede ministeriet navn til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og det afgav omradet for byggeri og bygninger til Transport- og Bygningsministeriet og overtog forskellige omrader fra hhv. Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet . ^[3] Samtidig tiltradte Lars Christian Lilleholt som energi-, forsynings- og klimaminister.

I Juni 2019, under regeringen Mette Frederiksen I , skiftede ministeriet navn til Klima-, energi- og forsyningsministeret og Dan Jørgensen tiltradte som minister.

I December 2022, under regeringen Mette Frederiksen II , tiltradte Lars Aagaard som minister.

Organisation [ rediger | rediger kildetekst ]

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets koncern bestar af fem styrelser , to institutioner og et selskab der arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for energi-, forsynings- og klimaomradet:

• DMI
• Forsyningstilsynet
• Energinet
• Klimaradet
• Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
• GEUS
• Energistyrelsen
• Geodatastyrelsen ^[4]

Opgaver [ rediger | rediger kildetekst ]

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling og gennem høj faglighed, abenhed og troværdighed sikre det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem. ^[5]

Ministeriet kan bade bidrage med vækst og øget værdi for samfundet gennem sikker og effektiv forsyning og til at forebygge yderligere klimaudfordringer gennem en holdbar grøn omstilling og en fremtidssikret forvaltning af energiomradet. Med en teknologisk og samfundsmæssig udvikling, der er eksponentiel, skal ministeriet kunne forsta udviklingen og være med til at forme fremtiden. ^[6]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Officiel hjemmeside