- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Kleopatra 7. Philopator
(
december
70 f.Kr.
eller
januar
69 f.Kr.
?
12. august
30 f.Kr.
) var
farao
i
Egypten
fra
51 f.Kr.
til
30 f.Kr.
. Hun var den sidste af det
makedonske
Ptolemaios-dynasti
, Lagiderne, og dermed den sidste
græske
hersker over Egypten. Alle dynastiets konger hed Ptolemaios efter
Alexander den stores
general
Ptolemaios
, søn af Arsinoe og Lagos, der mente, at Egypten burde være magtbase for det verdensrige, Alexander efterlod sig. Ikke mindst havde et
orakel
udtalt, at Alexander var søn af guden Amon
Ra
, den egyptiske parallel til grækernes
Zeus
.
[2]
Dronningerne kunne vælge mellem flere navne: Berenike (= bringer sejr), Arsinoe (= ædelmodig) eller Kleopatra (= sin fars ære, af
kleos
= ære og
patros
= far).
[3]
[4]
Intet vides om Kleopatras opvækst, men hendes
skæbne
var bestemt af hendes fars fætters,
Ptolemaios 11.
testamente
; han efterlod sit egyptiske rige til
romerne
som tak for, at de havde hjulpet ham til magten. Andre riger som
Kyrenaika
i
Libyen
var kommet under Rom pa samme made. Men Ptolemaios 11. sad kun pa tronen i 18 dage, før en rasende folkemængde slog ham ihjel, da den opdagede, at han havde dræbt sin kone og sin svigermor. Sa overtog Kleopatras far tronen,
Ptolemaios 12.
med tilnavnet
Auletes
(= fløjtespilleren), fordi han spillede
aulos
, en slags
obo
. Auletes betalte enorme bestikkelser til
Roms
ledende politikere for at blive anerkendt som regent pa trods af testamentet, men forgæves. Folket hadede ham for de øgende skatter og afgifter, han palagde for at betale bestikkelse til korrupte romere, og fordi han blev betragtet som illegitim. Rigtignok var han gift med sin halvsøster, Kleopatra 6. Tryfaina, der var legitim (hendes forældre var søskende), mens hans egen mor havde været farens
frille
? ikke hans søster.
[5]
Hun begik selvmord med en kobra eller en hugorm.
I Rom havde
Cato den Yngre
anklaget
Julius Cæsar
for delagtighed i
Catilinas
sammensværgelse, sa folkeforsamlingen besluttede at annektere
Cypern
, og at Cato var den rigtige mand for opgaven, for at slippe af med ham. Cypern var en del af det ptolemæiske rige, og en af Auletes' halvbrødre havde regeret som konge i tyve ar. Han begik i fortvivlelse
selvmord
, og optøjer brød ud i Alexandria som protest mod, at Auletes ikke havde ydet halvbroren hjælp. Han rejste derfor til
Rhodos
, hvor Cato planlagde sin annektering af Cypern, men uden at fa nogen sympati derfra. Sommeren 58 f.Kr ankom han til Rom, hvor
Pompejus
indkvarterede ham i en villa ved
Frascati
. Her blev han i tre ar, og sank dybt i gæld, han aldrig ville kunne indfri.
[6]
Auletes' og Tryfainas ældste barn, Berenike 4., blev dronning i sin fars fravær. Som gemal valgte hun Arkhelaos, søn af kong
Mithradates 6. af Pontos
. Auletes' fire yngre børn ? Kleopatra 7., Arsinoe, Ptolemaios 13. og Ptolemaios 14. ? har muligvis haft en anden mor end Tryfaina. Det kunne forklare, hvorfor Berenike ikke tog sin lillebror Ptolemaios 13. til ægte, men valgte en mand udefra, hvis Ptolemaios 13. kun var hendes halvbror og dermed illegitim. I sa fald kan ogsa Kleopatra have været en halvsøster af Berenike, men dermed ville ogsa Kleopatra have været illegitim, og det ville romerne have kendt til og brugt imod hende, ligesom de brugte det imod Auletes,
[7]
som lod sin datter Berenike henrette, da han i 55 f.Kr vendte tilbage til Egypten med romerske tropper i ryggen, anført af blandt andre
Marcus Antonius
. Berenikes enkemand Arkhelaos fik senere en søn med samme navn med
hetæren
Glafyra, og denne søn blev sagt at være udnævnt til konge af
Kappadokien
, efter at hans mor Glafyra havde tilbragt en nat sammen med den samme Antonius.
[8]
Omstændighederne om Kleopatras magtovertagelse er uklare, men
papyrusfund
afslører, at Auletes' navn star alene i dokumenterne til og med januar 51 f.Kr. Fra februar star Kleopatras navn ved siden af farens, og dateringen er dobbelt, "ar 30 = ar 1". (Auletes' 30. regeringsar og Kleopatras første.) I midten af juli optræder Auletes' navn for sidste gang. Man kan gætte pa, at han er blevet syg ved arets begyndelse, og at hans død blev holdt hemmelig for at afvente romernes reaktion pa hans testamente, der vistnok aldrig blev journalført i det romerske statsarkiv, men blev liggende hjemme hos Pompejus.
[3]
En indskrift fra 22.marts 51 f.Kr om Kleopatras sandsynligvis første offentlige fremtræden er pa
Ny Carlsberg Glyptotek
i
København
: "
Dronningen, herskerinde over begge lande,
[Øvre og Nedre Egypten]
gudinden der elsker sin far, førte ham
[tyren]
i Amons bad sammen med de kongelige skibe i nærvær af indbyggere og præster i
Theben
og Hermonthis."
[9]
I byen Hermonthis dyrkede man en tyr kaldet Buchis,
[10]
med sort hoved og hvid krop, der blev anset som
reinkarnation
af krigsguden Menthes og solguden Amon Ra. Nar en Buchis-tyr døde, blev han
mumificeret
og højtideligt begravet, før en ny tyr blev opsporet og indviet i tjenesten.
[11]
Selv var Kleopatra en
inkarnation
af gudinden
Isis
, en rolle hun dyrkede helt bevidst.
[12]
Ifølge
Plutark
havde Kleopatra
sprognemme
, selv om "regenterne før hende sjældent gad lære egyptisk, og enkelte havde sagar glemt makedonsk". Kleopatra derimod benyttede sjældent tolk, fordi hun kunne forhandle pa udlændingenes egne sprog ?
latin
er ikke nævnt. Nogle af Auletes' romerske støttetropper var nordeuropæere, sa hun har muligvis endda haft kendskab til
germanske
og
keltiske
sprog.
[13]
Efter ptolemæisk tradition skulle Kleopatra som dronning gifte sig med sin lillebror, Ptolemaios 13. pa ti ar. Han havde tre mægtige mænd bag sig: Evnukken Pothinos, der var kongelig formynder og rigets
finansminister
, Achillas, der var chef for den kongelige livgarde, og Theodotos fra
Samos
, der var drengens lærer. Men Kleopatra foretrak abenbart at regere alene. Hun tog tilnavnet
Filopator
(= elsker sin far), hvad der kan have provokeret folk i Alexandria, som overførte deres misnøje med Auletes til hans datter.
[14]
I ar 48 f.Kr. blev Kleopatra drevet pa flugt, og lillebroren sad pa tronen. Om sommeren stod Kleopatra dog klar til at invadere sit land østfra med en hær af arabere fra
Sinai
. Den besejrede general Pompejus kom til Egypten pa flugt fra Cæsar. Ptolemaios 13. lod generalen myrde, men da Theodotos fra Samos overrakte Cæsar hans afhugne hoved, brast Cæsar i grad. Pompejus havde været romernes største feltherre og Cæsars svigersøn, gift med Julia, der var død i barselseng. Derefter blev Cæsar rasende og Theodotos flygtede, men blev seks ar senere opsporet og
korsfæstet
af
Brutus
.
[15]
Cæsar overtog kontrollen med Alexandria og sendte en efterlysning ud efter Ptolemaios 13. og Kleopatra. Hun befandt sig i ørkenen, og Achillas' tropper, der var loyale mod hendes bror, spærrede vejen til Alexandria. Plutark fortæller, at hun tog dertil i en lille bad sammen med sin ven Apollodoros fra
Sicilien
, som derefter smuglede hende ind i Cæsars arbejdsværelse i en sæk med sengetøj som han bar pa sin ryg. (I en senere version kom hun indrullet i et tæppe.) Det lyder sært, at en ukendt mand frit kunne ga ind bare ved at pasta at "Cæsar ventede en gave", og Plutarks biografier er mistænkeligt dramatisk lagt op; men
Dio Cassius
' version, hvor Kleopatra nærmest er spadseret lige ind til Cæsar, er ogsa pafaldende. I hvert fald fandt de to sammen ? Kleopatra var ellers ti ar yngre end Cæsars afdøde datter Julia.
[16]
Morgenen efter kaldte Cæsar uventet parterne sammen for at kundgøre, at han havde fældet dom i sagen mellem de to søskende, og at de skulle deles om magten, som Auletes havde ønsket i sit testamente. Den trettenarige Ptolemaios sprang ud i gaderne og rabte, at han var forradt af sin søster. Cæsar lod hans formynder Potheinos henrette, og nu begyndte "den alexandrinske krig", hvor Achillas' styrker gik til angreb pa byen for at drive de romerske tropper ud og fange Kleopatra. Lillesøsteren Arsinoe flygtede med sin evnuk Ganymedes ud til Achillas' hovedkvarter, hvor hun blev udrabt til ny dronning, og Ganymedes tog kommandoen over hæren. Som et modtræk lod Cæsar sætte ild til den egyptiske flade, og 72 brændende fartøjer drev flammende om i havnen, der fik karakter af et inferno. Plutark skriver fejlagtigt, at ogsa
biblioteket
brændte ned; men det eksisterede flere tiar senere, da
Strabon
besøgte det.
[17]
Belejringen af Alexandria varede fra november til hen i marts 47 f.Kr. Da kom Mithradates af
Pergamon
Cæsar til undsætning. Efter ilmarch gennem Nildeltaets
sumpe
kunne Cæsar sla sig sammen med Mithradates' hær og sydfra angribe de egyptiske styrker. I to døgn kæmpedes mellem vandingskanaler og papyrusklynger, indtil Cæsars germanske ryttertropper stormede højen, hvor Ptolemaios holdt til. Med sine livvagter forsøgte han at flygte pa en pram over en kanal, men den væltede, og alle druknede, deriblandt den fjortenarige konge. For Kleopatra var det et problem, at han var druknet i
Nilen
, da en sadan død var velsignet af
Osiris
, og efter folketroen gjorde det muligt for kongen at genopsta. Cæsar sørgede for at fa den døde med sig, sa alle kunne forvisse sig om, at han virkelig var omkommet.
[18]
Kleopatra fødte 23.juni 47 f.Kr en søn, Ptolemaios 15. Kaisar ? det sidste efter sin far. Folk i Alexandria kaldte ham Kaisarion, da
suffikset
-ion
var den vedtagne made at gøre latinske mandsnavne græske pa: Marcus blev Markion, Priscus blev Priskion, osv. Den latinske stavemade af Kaisarion var Cæsarion, som romerne kan have benyttet ogsa for at markere afstanden til hans far. Cæsars adoptivsøn, den senere
Augustus
, mente senere, at
han
havde eneret til navnet Cæsar. Videre blev Cæsars faderskab draget i tvivl. Selv om han var berygtet for sine udsvævelser, havde han ikke faet andre børn end Julia, mere end tredive ar tidligere, og man antog, at han var
steril
.
[19]
Egypten forblev en uafhængig stat, selv om tre romerske
legioner
var stationeret der. Kleopatras besøg i Rom ? hun medbragte sin etarige søn, samt sin bror og medregent, Ptolemaios 14. ? kan sandsynligvis tidsfæstes til Cæsars fire triumfer den sidste uge i september 46 f.Kr. Sejrene i
Gallien
, Egypten,
Asien
og
Afrika
blev fejret med blandt andet fyrre elefanter paraderende opad
Kapitol
. Blandt fangerne vaklede Arsinoe og Ganymedes, tynget af lænker. Arsinoes liv blev dog skanet; Cæsar forviste hende til
Artemis
-templet i
Efesos
.
[20]
Ved arets slutning begav Cæsar sig igen i krig, denne gang i
Spanien
. Han kom ogsa til
Mauretanien
, hvor han indledte et forhold til kong Bogudes' dronning Eunoe. Tilbage i Rom blev han myrdet 15.marts 44 f.Kr, tre dage før han ville have pabegyndt sit felttog mod
Partherriget
. Hans med
konsul
Marcus Antonius
kom helskindet fra
attentatet
, da han blev opholdt udenfor. Da indholdet i Cæsars testamente blev offentliggjort, var hverken Kleopatra eller Cæsarion omtalt, men
bigami
var da ogsa forbudt efter romersk lov, og drengen var født udenfor ægteskab. I stedet for var Cæsars attenarige slægtning Gaius Octavius, den senere Augustus, indsat som hovedarving og adoptivsøn. Imidlertid tillod romersk lov ikke adoption gennem et testamente, og situationen var uvis. Cicero skrev 15.april: "At dronning Kleopatra er stukket af, har jeg intet imod."
[21]
Samme sommer ma hendes lillebror Ptolemaios 14. være død; efter 24.juli nævnes han ikke mere. Den
jødiske
historiker
Josefus
beskylder hende for at have forgiftet broren, men hans indtryk af hende stammer fra Nikolaos fra
Damaskus
, lærer for Kleopatras børn, der efter hendes død gik i
Herodes
' tjeneste og skrev en smigrende biografi om hendes fjende Augustus.
[22]
Som sin ny medregent valgte hun sønnen, den trearige Cæsarion.
Relieffet
pa hans fødselstempel viser Kleopatra pa knæ ved sin nyfødte, hun beskrives her som "mor til Ra", altsa solguden, mens sønnen har en
skarabæ
over sit hoved, hvad der markerer ham som solgud. For Kleopatra var der større ære i at fremsta som gudens mor end kongedatter.
[23]
Vinteren 44/43 f.Kr blev Egypten rammet af hungersnød, da Nilens arlige oversvømmelse nærmest udeblev. Lægen Dioskurides Fakas (= den
fregnede
) beskrev den pafølgende pest med hævede
lymfekirtler
og blasorte
hudpletter
, der minder om
symptomer
pa
Den sorte død
. Optøjer brød ud i Alexandria med sin halve million indbyggere. Kleopatra havde været nødt til at indføre
rationering
og nægte den jødiske befolkning sædekorn, begrundet med, at jøderne ikke havde borgerrettigheder i byen.
[24]
I 41 f.Kr. rejste Marcus Antonius, Cæsars tidligere medkonsul, med to legioner til
Efesos
, hvor han ankom under fejringen af vinguden
Dionysos
, og selv blev hyldet som "Den nye Dionysos". Mens Octavian baserede sin magtstilling i Rom pa at være søn af guden Cæsar, kunne Antonius nu anføre, at han
var
en gud. Om sommeren samme ar naede han til
Tarsus
, Kilikiens hovedstad. Han tilkaldte Kleopatra i hab om egyptisk støtte til det kommende felttog mod partherne, men matte sende sin personlige adjutant, før hun indvilgede i at komme. Tarsus var stedet, hvor guderne Dionysos og
Afrodite
havde mødtes, og Plutark skriver, at Kleopatra ankom "
prydet som Afrodite pa et maleri
" i sin pragtfulde
lystbad
op ad floden Kydnos.
[25]
I lighed med de to guder kom Antonius og Kleopatra til at danne et par. Om bord i skibet holdt hun en fest, hvortil der var indkøbt
roser
for en hel talent (ca 26 kilo)
sølv
, sa gæsterne vassede rundt i et tykt lag rosenblade. Hun gik med pa at stille sin flade og sin rigdom til romernes radighed, i bytte mod nogle henrettelser, blandt andre en opvigler i Arados, der udgav sig for at være hendes genopstaede lillebror Ptolemaios 13., og hendes egen lillesøster. Det rygtedes nemlig, at præsterne i Artemis-templet i Efesos hyldede Arsinoe som dronning, og Antonius gik med pa at fa hende henrettet. Det vides ikke, om Arsinoe blev
voldtaget
og dræbt af romerske soldater, eller om hun fik lov til at bega selvmord.
[26]
I
2009
genskabte man Arsinoes ansigt ud fra det
kranium
, man mener er hendes.
[27]
Nu havde Kleopatra sørget for at være den eneste genlevende af Auletes' fem børn. Antonius overvintrede hos hende, men i februar 40 f.Kr forlød det, at hans kone Fulvia og hendes bror Lucius havde stillet sig i spidsen for et oprør mod Octavian under paskud af at kæmpe for Antonius. Han matte i al hast hjem for at opklare sagen.
[28]
Parallellen med Cæsar var slaende: Begge mænd var udsvævende og gift for tredje gang; begge mænd forlod Kleopatra gravid. Dennegang nedkom hun med
tvillinger
, som fik navnene
Cleopatra Selene
(= Kleopatra Mane) og
Alexander Helios
(= Alexander Sol). Partherkongen kaldte sig "bror af Sol og Mane", sa gennem børnenes navne gjorde Kleopatra krav pa Partherriget endnu før kampene var begyndt.
[29]
Som et eksempel pa Kleopatras sløsen kendes
anekdoten
om hendes
væddemal
med Antonius, om hun kunne servere et maltid til en værdi af ti millioner sestertser. (Regnet ud fra en
legionærs
arsløn, kunne man for den sum holde to legioner ? en romersk legion bestod af 4-6.000 mand ? gaende i et ar, altsa omkring 10.000 arslønninger.) Hun skal have taget en enorm
perle
fra sin ørepynt, sluppet den i et bæger med
eddike
hvor den opløstes, og tømt bægret. Da hun ville fortsætte med en perle til, blev hun standset.
Plinius den Ældre
fortæller videre, at den anden perle efter Kleopatras død blev kløvet i to for at tjene som ørepynt pa
Venus
-statuen i det nyopførte
Pantheon
i Rom. Imidlertid er ingen eddike stærk nok til at opløse perler. Og en væske med en sadan egenskab kan man slet ikke drikke, uden at ens
indvolde
tager skade. I samtiden var historien da ogsa ukendt. Derimod fortæller
Sueton
, at kejser
Caligula
drak perler opløst i eddike, og
Horats
fortæller i et digt, hvordan Clodius løste en perle fra sin kone, Cecilia Metellas, ørepynt, løste den op i eddike og bød sine gæster at drikke. Men historien knyttes ikke til Kleopatra, før Plinius nævner den ca 100 ar senere.
[30]
Kleopatra tillægges stor grusomhed, nar hun angiveligt udprøvede forskellige typer
gift
pa fanger, der var tvunget til at indtage dem, sa hun kunne studere virkningen. Det drejede sig bade om giftige
urter
og
mineraler
, der kunne røres ud i mad og drikke, og om bid af giftige slanger og
reptiler
. Disse
eksperimenter
skal ikke kun være udført for at studere, hvilken gift der udvirkede den hurtigste og mindst pinefulde død; men angiveligt ogsa, fordi dronningen morede sig selv og sine gæster med at betragte fangernes dødskamp.
[31]
Hun skal ogsa have foretaget en udprøvning af
Aristoteles
'
teori
om, at et drenge
foster
besjæles efter 40 dage; et pigefoster først efter 90 dage.
[32]
Det forlød, at hun fik kammerpiger, der var dømt til døden, gjort gravide; derefter udført
vivisektion
pa dem pa forskellige tidspunkter af
svangerskabet
, i den hensigt at studere fosterudviklingen.
[33]
Ved ankomsten til
Athen
mødte Antonius sin kone Fulvia. Oprøret for at genoprette republikken var slaet fejl, og han efterlod hende alene pa dødslejet. Ved overenskomsten i
Brindisium
i oktober 40 f.Kr delte Octavian, Lepidus og Antonius Romerriget mellem sig, sa Antonius blev siddende med Østen og partherkrigen. Da han nu var enkemand, tilbød Octavian ham sin søster Octavia, der nylig var blevet enke, med to sønner ligesom Antonius. Ved arsskiftet ma Antonius have hørt, at Kleopatra havde født hans tvillinger; pa det tidspunkt var Octavia gravid. I Egypten var økonomien stabil, og Kleopatra gennemførte en møntreform, hvor sølvindholdet i den lokale
valuta
blev tilpasset den romerske for at lette handelen. Men romerne havde hjulpet
Herodes
til at oprette en stærk jødisk stat som modvægt til Egypten.
[35]
I efteraret 37 f.Kr opholdt Antonius sig i
Antiokia
, og indbød Kleopatra. Sammen forrykkede de magtbalancen i Mellemøsten helt. Med et slag var Egypten forvandlet fra en isoleret stat til den udstrækning, det havde haft under kong Ptolemaios 2. Filadelfos over 250 ar tidligere. Herodes blev den store taber: Avlingerne af
dadler
og
balsambuske
rundt
Jeriko
blev Kleopatras ejendom, men Herodes fik lov til at høste dem mod en arlig afgift pa 200 talenter. Det samme gjaldt de nabatæiske araberes udvinding af
bitumen
. Totalt skaffede det Egyptens statskasse ti ton sølv arligt. Antonius genoptog ogsa sit forhold til Kleopatra, og vedkendte sig farskabet til tvillingerne.
[36]
Fra det tidspunkt blev Alexandria hans hjem.
I marts 36 f.Kr startede Antonius sit felttog mod partherne med 120.000 mand. Krigen endte med et katastrofalt tilbagetog ud pa vinteren, uden tilstrækkelig proviant. Kleopatra fik skyld for at Antonius var taget for sent af sted, alternativt at han vendte for tidligt om. Han naede frem til kysten ved Sidon, hvor Kleopatra i januar 35 f.Kr kom ham til undsætning med en hær ? noget af en bedrift, for hun havde født sit fjerde barn kun fa maneder tidligere, sønnen
Ptolemaios Filadelfos
(= elsker sine søskende), efter den konge, der havde regeret, da det ptolemæiske rige var pa sit aller mægtigste.
[37]
Men ogsa Antonius' kone Octavia var undervejs med en flade og soldater. Hun medbragte dog kun 70 af de 120 skibe, hendes bror havde lovet ham, og kun en tiendedel av de lovede 20.000 soldater. Dette var et løftebrud sa groft, at Antonius skrev et brev til Athen og bad Octavia om at vende om. Det vakte skandale, men Octavia nægtede til sin brors forbavselse og vrede at forlange skilsmisse. Hun blev boende i Antonius' og sin bolig med sine to sønner, hans to sønner med Fulvia, samt deres to fælles døtre, Store- og Lille-Antonia, hvoraf sidstnævnte blev mor til kejser
Claudius
.
[38]
I 34 f.Kr invaderede og besejrede Antonius
Armenien
, der blev en romersk provins. Han fik sin seksarige søn Alexander forlovet med Iotape, datter af kong Artavasdes af Medien, for at sikre sig en allieret. Kleopatra havde fulgt Antonius til
Eufrat
for at sige farvel, og pa hjemvejen besøgte hun Herodes i Judæa. I lighed med
farisæerne
var han positiv til græsk-romersk kultur, modsat hasmonæerne, der ville genoprette
kong Davids
rige. Hans svigermor Alexandra tog hasmonæernes parti, og havde bedt Kleopatra om hjælp til at fa sin søn Aristoboulous indsat som ypperstepræst. Herodes fik ham i stedet dræbt i en fingeret drukningsulykke, og Alexandra bad Kleopatra om at hævne dødsfaldet. Hun og datteren Mariamne forsøgte at flygte i hver sin kasse, der skulle bæres til et ventende egyptisk skib, men de blev afsløret, og Herodes mistænkte Kleopatra for at sta bag. Det er ikke kendt, om hun nogensinde mødte Alexandra eller Mariamne, som Herodes senere lod henrette, men efter at Kleopatra havde forladt Judæa, sørgede han for at opruste fæstningen
Masada
, sa den kunne rumme 10.000 soldater, ifald hun fandt pa at komme tilbage.
[39]
Sejren over Armenien blev fejret med en stralende parade i Alexandria. Pa den hellenistiske verdens største idrætsanlæg, Alexandrias
gymnaseion
, sad Antonius og Kleopatra pa en platform pa hver sin trone af guld, han i romersk feltherreuniform, hun klædt som Isis. De fire børn sad pa egne sma troner længre nede. Antonius rejste sig og erklærede, at Cæsarion var legitim søn af Cæsar og bar titlen "Kongernes konge". Følgelig var Kleopatra "Kongernes dronning", og mor og søn lovlige herskere over Egypten og Cypern. Alexander Helios blev udnævnt til konge af Armenien, Medien og alt land helt til
Indien
. Kleopatra Selene blev tildelt
Kyrenaika
og
Kreta
, skønt begge var fuldværdige romerske provinser og forvaltet af romerske embedsmænd, der dog gik med pa at vise den egyptiske
krokodille
pa mønterne. Ptomelaios Filadelfos blev konge af
Syrien
og Kilikien. Kleopatra var blevet datidens mægtigste kvinde, regent i en stormagt som i udstrækning næsten tilsvarede Alexander den stores.
[40]
I oktober 32 f.Kr sendte Octavian krigserklæringen, der helt uventet var rettet mod Kleopatra, ikke Antonius, som degraderes til
privatus
, privatmand, uden myndighed til at kommandere. Formuleringen i krigserklæringen er ikke bevaret, og formelt set havde Kleopatra ikke optradt forkert i forhold til Romerriget. Heller ikke hendes børns landevindinger var kritikværdige, da de blev kundgjort af en romersk embedsmand.
[41]
Augustus praler i sin selvbiografi af, at han i sin regeringstid bekostede jordejendomme til over 300.000
veteraner
. Men det havde været en umulighed uden Kleopatras guldreserver.
[42]
Sommeren 32 f.Kr havde Octavian mattet indføre en
indtægtsskat
pa 25%, der gik til oprustningen mod hende, og resulterede i optøjer over hele Italien. Octavian matte finde pa en list for at motivere romerne for denne krig. Han pastod, at Antonius' testamente blev opbevaret i
vestalindernes
tempel i Rom, tiltvang sig dokumentet, og læste det højt i
senatet
. Sandsynligvis var der tale om en
forfalskning
; Antonius ville næppe have efterladt et sa kompromitterende dokument i Rom. I testamentet udtryktes ønsket om at begraves i Alexandria, hvad der mindede om Cæsars planer om at flytte hovedstaden dertil fra Rom.
[43]
Octavian regnede nu med at have folket bag sig i den kommende krig.
I
31 f.Kr.
ankom Antonius og Kleopatra med fladen til
Actium
ved indløbet til den ambrakiske bugt for at standse den romerske fremrykning. Fra det smalle sund kunne de se Octavians 80.000 soldater ga i stilling ved indløbets nordside. Antonius oprettede sin lejr pa sydsiden, henved 100.000 mennesker, blandt dem store dele af den romerske senatsstand, hvoraf en tredjedel stod pa hans side.
[44]
I sommervarmen blev lejren rammet af
malaria
og
dysenteri
. Begge lejre manglede ferskvand og proviant, men Octavian havde abne forsyningslinjer over havet. Det var abenbart, at Antonius matte bryde ud af den habløse stilling, og havde bemærket, at der hver eftermiddag blæste en kraftig, nordvestlig vind. Den burde kunne bringe dem i sikkerhed. Under
antikkens
søslag blev sejlene normalt ladt tilbage pa land, da deres vægt hindrede roerne i at manøvrere raskt. Antonius sagde som et paskud for at sejlene skulle med, at de trængtes, nar man skulle forfølge Octavians skibe. Hans mænd gennemskuede ham og tabte modet. Det drejede sig jo om flugt, ikke om sejr. De blev beordret om bord i de bedst udrustede skibe; de andre fartøjer blev brændt. Octavian og hans generalstab sa røgen drive over de flade sandbanker, og forstod, at Antonius planlagde noget. 2.september lod han fladen ro ud af det trange sund. Pa havet la Octavians flade, 400 skibe ventende i halvmane-formation. Antonius havde kun 230 skibe tilbage, halvparten af udgangspunktet, og tres af dem var Kleopatras. Det havde da heller ikke manglet pa
jærtegn
før slaget: I Athen rev en storm en statue af Dionysos ned, og i en gruppe skulpturer var kun statuerne med Antonius' navn væltet. I
Patrai
var
Herakles
' tempel truffet af lynet. Da ogsa et
svalepar
, der havde bygget rede i
agterstavnen
af Kleopatras skib
Antonias
, blev jaget væk af et andet svalepar, blev Kleopatra sa opskræmt, at ogsa Antonius blev urolig.
[45]
Da søslaget rasede, hejste Kleopatras skibe pludselig sejl og fik bragt de enorme, medbragte værdier i sikkerhed. Antonius havde slaet en kile i romernes slaglinje, som hun kunne flygte ud gennem. Men det mislykkedes Antonius at løsrive sig fra fjenden. Octavian fik ikke sænket Antonius' kolossale fartøjer, men tyede til ildspasættelse, sa de indespærrede roere omkom i et inferno af flammer. I nattens løb gik Antonius' officerer med pa at overgive sig. Antonius selv stak af under slaget og klatrede om bord i Kleopatras skib.
[46]
Vergil
har skildret slaget ved Actium i
Æneiden
, hvor romernes stamfar
Æneas
modtager et
skjold
af krigsguden
Mars
, med Roms fremtid afbildet. Af Roms 700-arige historie fra grundlæggelsen til Augustus optager
søslaget ved Actium
omtrent den halve skjoldflade.
[47]
Parret gik i land i Libyen, hvor Antonius overvejede at bega selvmord, mens Kleopatra skyndte sig hjem til Alexandria. Hun ville fa sin flade i sikkerhed i Det
Røde Hav
, slæbt over sand og grus til
Suez
, men der dræbte nabatæerkongen Malkhos vagtstyrken og brændte skibene. Antonius forblev
apatisk
. Han lod bygge en villa yderst ude pa en molo i Alexandrias havn og kaldte den "sit Timonium", efter
eneboeren
Timon, der skyede andres selskab.
[48]
Efter sejren ved Actium invaderede Octavian Egypten. I Alexandria arbejdede stenhuggere og tømrere i skift for at fa Kleopatras gravkammer færdigt. Specielt udkommanderede afdelinger indsamlede kostbarheder, der skulle følge hende i døden. Det passede Octavian, at hun sadan sparede ham for besværet med selv at indsamle dem. Han blev dog meget urolig, da det forlød, at hendes gravkammer ogsa var fyldt med brændsel til et enormt ligbal. Antonius havde tilbudt ham at bega selvmord, hvis Kleopatra til gengæld beholdt sin trone. I stedet for sendte Octavian sin frigivne slave Thyrsus for at indga en aftale med hende, men da vagnede Antonius op, fik Thyrsus pisket offentligt og hjemsendt med besked om at Octavian kunne gøre det samme med en af de grækere, der havde sveget Antonius. Cæsarion blev sendt i sikkerhed med kurs for Det Røde Hav, hvorfra han var ment at sejle til Indien.
[49]
Ved daggry 1. august stillede Antonius sine styrker op udenfor den østre byport. Kleopatras sidste fladestyrker satte kurs mod de romerske skibe ? men i stedet for at angribe, sejlede begge parter forenet ind i havnen. Antonius' kavaleri sluttede sig nu til Octavians rytterafdelinger. Kleopatra løb med to kammerpiger og en eunuk til sit gravkammer og laste sig inde der. Antonius skal have troet, at hun tog sit liv, og bad sin slave Eros om at dræbe sig. Eros tog i stedet for sit eget liv. Antonius stødte sa selv sit sværd i maven, men døde ikke. Forladt la han pa en sofa og blødte ihjel, da Kleopatras sekretær Diomedes fandt ham. Porten til hendes gravkammer var last med en mekanisme der ikke kunne abnes igen, men da bygningen ikke stod færdig, var der en abning øverst. Han blev sa hejst op til hende, og døde der. Octavian sendte Gaius Proceleius for at finde Kleopatra. Fra sit gravkammer nægtede hun dog at komme ud, medmindre hendes børn arvede Egyptens trone. Til sidst kravlede Proceleius ind ad abningen øverst, hejste sig ned i et reb og tog hende til fange i hendes eget gravkammer. Nogle dage senere blev hun dog installeret i sit palads. Octavian havde først ønsket hende levende til sit triumftog gennem Rom, men blev efterhanden i tvivl: At slæbe en næsten fyrrearig firebørnsmor af sted i lænker, ville ikke tjene ham til megen ære, og de romerske Isis-dyrkere ville heller ikke bryde sig om at se den levende gudinde slæbt gennem gaderne.
[50]
Ifølge myter skulle Kleopatra have begaet selvmord ved at lade sig bide i brystet af en
egyptisk kobra
, solguden Ras hellige slange. Plutark vil have det til, at hun samme dag havde bedt Octavian om tilladelse til at besøge Antonius' grav, hvorefter hun lukkede sig inde med kammerpigerne Eiras og Charmion. Hun sendte sa en af vogterne til Octavian med et forseglet brev, hvor hun skal have bedt om at gravlægges ved Antonius' side. Octavian sendte et par vogtere af sted, der slog døren ind og fandt hende død pa sofaen, Eiras død pa gulvet, mens Charmion famlende prøvede at fæste et
diadem
pa Kleopatras hoved før ogsa hun sank død om. Nogen slange blev aldrig fundet, og historien om at en mand bragte dronningen en kurv
figner
, der ogsa gemte en giftslange, kan meget vel være Octavians forsøg pa at skjule, at han i virkeligheden fik hende dræbt. En enkelt, indsmuglet slange ville ikke pa sa kort tid kunne dræbe mere end en kvinde.
[51]
Ifølge Dio Cassius blev Kleopatras lig
balsameret
ligesom Antonius’, og Plutark skriver, at de to pa Octavians ordre blev gravlagt side om side. Men i dag aner ingen, hvor graven er. Det meste af antikkens Alexandria ligger i dag pa seks meters dyb i havet efter en række
jordskælv
. Arkæologen Kathleen Martinez
[52]
har i arevis haft fokus pa Taposiris Magna (i dag Abu Sir) 45 km vest for Alexandria.
Strabon
beretter, at byen Taposiris Magna afholdt en stor fest, sandsynligvis til ære for
Osiris
, som byen var opkaldt efter.
[53]
Ved udgravninger fandt Martinez
tunneler
og kamre under stedets tempel. Hun mener, at Kleopatras selvmord var en
rituel
handling, baseret pa, at Kleopatra blev opfattet som inkarnationen af gudinden Isis, mens Antonius her fik rollen som gudindens bror og ægtefælle Osiris. Osiris-myten drejer sig netop om at vinde udødelighed. Taposiris Magna kunne være et naturligt valg som gravsted, da byen la indenfor Alexandrias bygrænse, og endnu ikke var under romersk kontrol i de sidste dage før Kleopatras død.
[54]
Mere end tre "autografer" fra antikken er ikke kendt. Nogle høflighedsfraser er overleveret fra Ptolemaios 10. Alexander (Kleopatras farfars bror) og den østromerske kejser
Theodosius 2.
; desuden opbevares Kleopatras
signatur
pa det egyptiske museum i
Berlin
.
[55]
Dokumentet er en tilladelse til, at Publius Canidius Crassus (Antonius' general, som han efterlod i Armenien for at organisere landet til en romersk provins) og hans efterkommere kan eksportere henved 300 ton
hvede
og over 100.000 liter vin skattefrit fra Egypten og har et kongeligt dekrets karakteristika: Arstal og dato (23. februar 33 f.Kr) øverst, direkte fulgt af et vedtag uden indviklede hilsner. En aftale af denne størrelsesorden kunne kun regenten selv udfærdige, dvs. Kleopatra, og der benyttes da ogsa den majestætiske flertalsform "vi". En skriver har udformet det, men under den nederste rad star et sidste ord med en anden handskrift,
ginesthoi
(græsk for "lad det ske").
[56]
Det ma være Kleopatras godkendelse.
Hendes udseende er ogsa kendt. I
1874
, under gravearbejdet pa Esquilinhøjen for at anlægge Roms nye hovedbanegard, fandt man en 155 cm høj statue
[57]
af en nøgen kvinde. Kobraen, der slynger sig om vasen ved hendes fødder, ledte straks tanken hen pa Kleopatra. Statuen kaldes "Venus fra Esquilin", men mangler Venus-statuernes
ideal
-proportioner, og har to horisontale strækmærker hen over maven; kvinden har været gravid. Gudinder gengives ikke med sadan en fysisk defekt. I havet ved Alexandria er der fundet en
torso
i sort
granit
med samme karakteristiske detaljer. Der ma have været specielle grunde til, at nogen skulle fremstilles sa realistisk. Frisuren med tykke krøller langs med panden har ogsa kun en kendt
parallel
, nemlig en granitfigur, der antages at forestille netop Kleopatra.
[58]
Cæsarion, der nylig var fyldt sytten ar, overlevede sin mor med kun nogle fa uger. Plutark hævder, han blev narret tilbage til Alexandria af sin lærer Rhodon, mens Dio Cassius pastar, at han blev fundet i ørkenen og dræbt af romerne der.
[59]
Kleopatra Selene blev som femtenarig i
25
f.Kr giftet væk til Juba 2., der i stedet for sit tabte arverige
Numidien
blev tildelt Mauretanien (omtrent
Marokko
og den vestlige del af
Algeriet
) som bryllupsgave af Augustus. Juba 2. havde som barn deltaget i Cæsars triumftog sammen med sin besejrede far, og har nok mødt Selenes mor og mosteren Arsinoe dengang. Som
gidsel
i Rom fattede Juba interesse for at samle bøger, og han skrev selv flere nu tabte værker, blandt andet om
Arabiens
historie. Han og Selene bosatte sig i hovedstaden Cæsarea (det nuværende Cherchell), som de omgjorde til en miniature af Alexandria, komplet med
fyrtarn
. De fik en søn, Ptolemaios, og vistnok to døtre, før Selenes død i 6 f.Kr. Om hendes to brødre ved man intet, bortset fra, at Dio Cassius pastar, hun fik lov til at tage dem med, da hun flyttede til Mauretanien.
[60]
Selenes søn Ptolemaios blev konge af Mauretanien i
23
e.Kr. I ar
40
blev han kaldt til Rom af kejser
Caligula
, som ville gøre Mauretanien om til en romersk provins, og fik Ptolemaios arresteret og dræbt under det paskud, at han i teatret havde haft en
purpurkappe
pa, der var finere end Caligulas. Sadan blev Kleopatras sidste mandlige efterkommer dræbt efter ordre fra netop den kejser, der genindførte til Rom Kleopatras egen kult viet Isis, som Augustus i sin tid havde sørget for at forbyde. Ptolemaios af Mauretanien efterlod sig dog en toarig datter, Drusilla, Kleopatras oldebarn. Hun skal være vokset op ved kejserhoffet i Rom, og i ar
53
bortgiftet til
præfekten
i
Judæa
, Antonius Felix, en af kejser
Claudius
' mor Antonias frigivne.
[61]
Efter
skilsmissen
giftede hun sig med kongen af Emesa, og fik en søn og en datter med ham.
[62]
I 200-tallet kom enken Zenobia til magten i Palmyra i Syrien, og lagde Midtøsten og Egypten under sig. Zenobia kaldte sig dronning og efterkommer af Kleopatra. I sa fald ma det have været gennem Drusilla. Hun blev dog overvundet af kejser
Aurelian
og fremvist i hans triumftog i ar
274
.
[63]
Ved Suez la byen Kleopatris, der var stor nok til at have sin egen
biskop
pa 400-tallet. Pa den tid fandtes der stadig et tempel ved navn Kleopatreion, hvad der sandsynliggør, at dronningen ogsa blev dyrket sa længe efter sin død.
[64]
Kirkefaderen
Tertullian
ca ar 200 nævner hende som et eksempel til efterfølgelse i sit skrift
Ad Martyres
(= Til
martyrerne
), eftersom han mener, hun gik i døden for sin overbevisnings skyld.
Augustin
derimod forkaster et par arhundreder senere selvmordere. Ca. ar 700 udgav den
koptiske
biskop Johannes af Nikiu sine
Krøniker
, hvor han beskriver hende som "
den mest stralende og klogeste af alle kvinder
", nærmest en national
helgen
. Pa 900-tallet fortæller den arabiske historiker al-Masudi, at slangen bed Augustus efter at have bidt Kleopatra, men at det tog kejseren et døgn at dø, mens han skrev et digt om sine varme følelser for Kleopatra. I
Europa
var hun dog gaet helt i glemmebogen, til
Dante
gav hende plads i
Den guddommelige komedie
, hvor hun ikke er havnet i
helvede
, men i den anden kreds, fordi hun efter Dantes mening havde været et menneske i sine drifters vold.
Boccaccio
karakteriserer hende i
Om berømte kvinder
med egenskaberne "
griskhed, ondskab og vellyst
", mens
Chaucer
indleder
Legend of Good Women
med linjen "
Her begynder
legenden
om martyren Kleopatra
", som i hans tolkning tog sit liv i fortvivlelse over Antonius' død ved at springe ned i en ormegrav.
[65]
Den kødbenformede
asteroide
216 Kleopatra er opkaldt efter hende;
[66]
ligesa har hun lagt navn til et populært
cigaretmærke
i
Mellemøsten
,
[67]
samt et projekt for at male
forurening
i
Middelhavet
.
[68]
- ^
Walker, p. 129.
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 22), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010,
ISBN
978-82-02-32314-1
- ^
a
b
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 66-7)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 26)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 33-4)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 48-9)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 58-9)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 193)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 69)
- ^
"The last Funerary stela of a Buchis bull"
. Arkiveret fra
originalen
9. september 2014
. Hentet 22. september 2010
.
- ^
"Buchis"
. Arkiveret fra
originalen
16. januar 2011
. Hentet 22. september 2010
.
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 70)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 61)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 68)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 84)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 85-8)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 98-101)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 105-6)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 111-2)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 118)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 137-8)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 145)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 148-9)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 150-1)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 162-3)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 167-9)
- ^
Have Bones of Cleopatra's Murdered Sister Been Found?
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 173)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 196)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 215-8)
- ^
The Baldwin Project: Cleopatra by Jacob Abbott
- ^
BBC - Ethics - Abortion: When is the foetus 'alive'?
- ^
30 BC: Cleopatra: Gender Experiment | AHRP
- ^
Black basalt statue of Cleopatra VII
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 174-7)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 194-5)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 196-205)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 207)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 222-5)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 228-39)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 266-8)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 310)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 263-5)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 283-4)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 300)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 293-6)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 297)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 302-7)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 318-9)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 323-32)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 333-5)
- ^
Dominican Archaeologist Kathleen Martinez May Find Cleopatra's Tomb
- ^
Chip Brown: "Kleopatras sanne ansikt",
National Geographic
nr 7/2011, norsk udgave (s. 25-26)
- ^
Chip Brown: "Kleopatras sanne ansikt",
National Geographic
nr 7/2011, norsk udgave (s. 37-38)
- ^
"Ginesthoi | Heritage Key"
. Arkiveret fra
originalen
11. juni 2010
. Hentet 5. oktober 2010
.
- ^
Make It So! Sayeth Cleopatra
- ^
"venus vom esquilin"
. Arkiveret fra
originalen
19. juli 2011
. Hentet 6. oktober 2010
.
- ^
Statue of a Ptolemaic Queen, with the cartouche of a Cleopatra | Egyptian Art | Collection Database | Works of Art | The Metropolitan Museum of Art, New York
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 340)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 347)
- ^
FELIX (ANTONIUS FELIX) - JewishEncyclopedia.com
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 350)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 357)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 358)
- ^
Allan Klynne:
Kleopatra
(s. 361-4)
- ^
APOD: 2000 May 10 - Dog-Bone Shaped Asteroid 216 Kleopatra
- ^
BrandCleopatra - Cigarettes Pedia
- ^
"European Commission : CORDIS : Projects & Results Service : Validation activities for the CLEOPATRA operational system"
. Arkiveret fra
originalen
28. marts 2017
. Hentet 27. marts 2017
.
- ^
Cleopatra (1917) - IMDb
- ^
Cleopatra- Theda Bara- Unseen 'Lost' footage (1917) : Free Download & Streaming : Internet Archive
- ^
(Don’t) Watch: Cleopatra (1917) | Pretty Clever Films
- ^
Cleopatra (1934)
- ^
Cleopatra (1963) - IMDb
- ^
"Cleopatra: A Film of Epic Proportions | Rome Across Europe"
. Arkiveret fra
originalen
28. marts 2017
. Hentet 27. marts 2017
.
- ^
"Angelina Jolie confirms Cleopatra role | Stylist Magazine"
. Arkiveret fra
originalen
28. marts 2017
. Hentet 27. marts 2017
.
- Joyce Tyldesley,
Kleopatra ? Egyptens sidste dronning
, Gyldendal, 2009.
ISBN
978-87-02-07422-2
.
- Rudi Thomsen,
Kleopatra : "kongernes dronning"
, Sfinx, 1996.
ISBN
87-89632-10-9
.
- Walker, Susan; Higgs, Peter (2001),
Cleopatra of Egypt, From History to Myth
, British Museum Press,
ISBN
978-0-7141-1943-4