Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kasuistisk ret
bygger ikke pa
generelle regler
, men pa
tilfælde
.
[1]
Ordet kasuistisk kommer af det
latinske
casus
, der betyder
tilfælde
eller
tilstand
. Ordet kendes i en parallel betydning i
grammatik
.
Sædvaneret
er kasuistisk, saledes den
gammelnordiske sædvaneret
og f.eks. den
albanske
sædvaneret, der er beskrevet i stormanden
Leke Dukagjin
's
kanun
, beslægtet med ordet
kanon
.
Danske Lov
(
1683
)
[2]
er en kasuistisk lovsamling.
[3]
Det samme gælder den dertil knyttede
Norske Lov
.
Frem til tiden for Danske Lov og Norske Lov var det almindeligt, at det var lægmænd, f.eks. tingsmedlemmer, der afgjorde retssager, ikke juridisk uddannede dommere. Efterhanden blev det læge element svækket, men er dog bevaret i form af
nævninger
og
domsmænd
. Med professionelt uddannede dommere lod det sig bedre gøre at etablere en mere principielt orienteret retspleje.
I moderne
dansk ret
kombineres
principiel lovgivning
med
retsafgørelser
i enkeltstaende tilfælde. Lovgivningen fastsættes af
Folketinget
, mens
retsafgørelser
træffes af
domstolene
. Den
lovgivende magt
, den
udøvende magt
og den
dømmende magt
er ? efter
Grundloven
, der er inspireret af
Montesquieus
princip om
magtens tredeling
? uafhængige af hinanden.
Retsafgørelser i sadanne enkeltstaende tilfælde kan ? særligt nar de er truffet af den
øverste
retsinstans,
Højesteret
? danne
præcedens
for senere tilsvarende afgørelser. Højesteret ændrede eksempelvis
10. januar
2006
strafudmalingen i en sag om kapkørsel, der havde forarsaget
manddrab
. Straffen blev ? omend med dommerstemmerne 5-4 ? fastsat højere end efter tidligere retspraksis, men dog mildere end efter den tidligere kendelse i
Østre Landsret
.
Ordet
kasuistisk
er ? i visse sammenhænge ? brugt i betydningen
spidsfindig
, hvilket ikke er uden grund, da kasuistiske
jurister
havde deres styrke i kendskab til et betydeligt antal
tilfælde
og i
deres
indbyrdes styrke, nar nye sager skulle behandles og afgøres.
- ^
kasuistisk
pa ordnet.dk
- ^
kasuistisk lov
pa denstoredanske.dk
- ^
siderne 194 - 195 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023):
En dansk retshistorie ? fra middelalder til grundlov
. 2. udgave. Nord Academic.
ISBN
978-87-12-07163-1