Kajak
Grønlænder pa sæljagt medbringende
harpun
Grønlandsk fanger i kajak omkring 1830
Kajakroer pa
Garonne
floden i
Toulouse
En
kajak
er en lille, smal, lang bad der drives fremad med en
pagaj
, og roeren sidder med front mod roretningen. Den mest almindelige kajaktype er til en person, men der findes udgaver med bade to og fire roere.
Kajakker er oftest lavet af
glasfiber
,
kulfiber
eller
kevlar
, men findes ogsa i udgaver lavet i træ, ofte dækket af et lag glasfiber, glasfiberen er ikke at se, da den bliver gennemsigtig under lamineringen. I sjældne tilfælde er kajakken dog udelukkende lavet af træ. Nogle typer havkajakker laves desuden i forskellige plast-sandwich konstuktioner.
Der findes en lang række forskellige kajakker, men de typer man normalt forbinder med en kajak er
havkajak
,
turkajak
og
kapkajak
. Derudover findes ogsa
polokajak
, fosskajak, sit-on-top kajak, oppustelig kajak samt foldekajak.
Generelt er kajakker ustabile fartøjer, som kræver tilvænning ? ofte med assistance fra en instruktør. Det overordnede princip bag designet af en kajak er, at jo mere fart der skal være i den, jo smallere, længere og lettere skal den være. Det er tydeligst udtrykt i
kapkajakkerne
, som kræver træning at mestre. Denne kajaktype er rettet mod konkurrencer pa mange forskellige niveauer. For de, der ror kajak for at fa motion og opleve naturen, er en
havkajak
eller en
turkajak
det naturlige valg. Turkajakken har mange ligheder med en kapkajak, men er mere stabil og dermed ikke sa hurtig. Til gengæld er en
havkajak
som hovedregel bedre egnet under vejrforhold, som ikke er helt optimale. Fælles for kap- og turkajakkerne er, at roeren sidder i et forholdsvist stort cockpit og udelukkende har kontakt med kajakken med fødderne og bagdelen.
En
havkajak
er som navnet antyder velegnet til et forholdsvis abent farvand, idet den har en bedre sødygtighed. Dette er bl.a. opnaet ved at give havkajakken mere volumen i enderne. Samtidig er cockpittet relativt lille, hvilket betyder, at roeren sidder med benene under dækket og har kontakt med kajakken med en større del af kroppen. Det giver en større kontrol over kajakken i bølger og gør det samtidig muligt at lave en grønlændervending samt en række støttetag som ikke er muligt i kap- og turkajakker. Formalet er at fa kajakken pa ret køl igen efter en kæntring uden at skulle ud i vandet. Dette var en helt nødvendig teknik at beherske for de grønlandske fangere, som ikke kunne overleve mange minutter i det kolde vand. Kajakker har netop sin oprindelse i
Grønland
, hvor de blev brugt af fangerne til jagt pa blandt andet sæler. Den grønlandske kajak blev oprindelig lavet af sælskind og drivtømmer, men laves i dag oftest af træ og sejldug.
Kajakroning definerer mange ting. Der findes mange formler for kajakroning. Havkajakroning pa havet er tidens mest populære. Gennem de seneste par ar er kajakroning blevet en eftertragtet sport. Flere og flere danskere melder sig ind i klubber, og skifter fra kap- og turkajak over i havkajakken. Det skyldes blandt andet at det danske vejr langs kysterne ofte passer bedre til havkajakkens egenskaber.
Kapkajakken er som regel meget smal, hvor turkajakker er helt op til 60 cm brede. Havkajakkers bredde varierer meget, ofte mellem 48 og 60 cm. Der er internationle regler for, hvordan en kapkajak skal se ud, men udformningen af tur og havkajakker er mere fri. Som maximum ma en kapkajak være 5,2meter lang. Udover en mands kajakker, kaldet K1'ere findes der 2'er kajakker og 4 kajakker som kaldes hhv. K2'ere og K4'ere.
Til konkurrencebrug stilles der en række krav, som ud over længden, indebærer regler omkring kajakkens vægt. En K1 skal f.eks. veje mindst 12 kg til kortbanebrug, og 8 kg til marathon, mens en K2 skal veje 18 kg til kortbanebrug og 12 kg til marathon.
Den mest populære af disciplinerne i kapkajak, er kortbane og er ogsa den eneste der er pa OL planen. I Danmark har vi et kortbane landshold, som holder til ved bagsværd rostadion, ved bagsværd sø. Her træner de 1-3 gange om dagen og deltager i alle store stævner rundt omkring i verden, som VM, World Cups, EM og hvis de bliver udtaget star OL som højest prioriteret. Turkajakken har ikke discipliner som sadan, men ofte deltager turkajakker i mindre løb og konkurrencer kajakklubber imellem. I havkajakken er de fa konkurrencer, men langdistanceture sasom Danmark rundt er et populært mal at have. Roteknik og beherskelse af havkajakken i alt slags vejr er ogsa meget populært.
Kajakker i plast bliver ofte fremstillet med
rotationsstøbning
.
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|