For alternative betydninger, se Koping (by) .

Koping var i Sverige et ældre juridisk udtryk for et byomrade , der havde visse funktioner som handelsplads , men til forskel fra staden (købstad) ikke havde stadsprivilegium. Udtrykket har haft forskellig betydning i forskellige perioder. Det svenske koping svarer omtrent til Hertugdømmet Slesvigs flække .

Fra begyndelsen betegnede udtrykket kort og godt en handelsplads, men fra 1600-tallets begyndelse blev det ogsa et særskilt juridisk udtryk for et sted, der fungerede som "stadsfilial". I 1620 fik Kalmar købstad ret til at oprette kopinger ved Borgholm , Bromsebro , Linneryd og Monsteras . I disse kopinger havde kun borgere i Kalmar ret til at øve handel, og handværkerne skulle tilhøre lav i Kalmar. Samme ar oprettedes der kopinger i Bjurvik , Gamleby , Locknevi og Ed (alle under Vasterviks købstad), Hellestad (under Norrkopings købstad), Ullasjo, Fallinge, Horn, Moheda og Varnamo (under Jonkopings købstad). I 1647 fik bade Soderkoping og Vastervik ret til at holde koping i Valdemarsvik , men pa forskellige steder og tidspunkter. Mellem 1723 og 1727 havde ogsa Norrkoping kopingret i Valdemarsvik. En anden delt koping var Stromstad , som fra og med 1667 var delt mellem Goteborg , Marstrand og Uddevalla . I 1686 oprettedes Ronneby og Kristianopels kopinger under Karlskrona . Nogle af disse ældre kopinger, som ogsa kaldes lydkopinger , var kun abne pa visse tidspunkter i arets løb, og kan da ogsa beskrives som en art markedsplads med særskilte juridiske regler.

I Gustav IIIs regeringstid blev der skabt en helt ny form for koping, der ikke hørte under en købstad og hvis indbyggere ikke skulle rette sig efter handelsregler eller lavordninger. De første af disse kopinger var Tammerfors (1779; i det nuværende Finland) og Malmkoping (1784); i 1811 fulgte Arvika og Tocksmark , og i 1820 Motala og Morbylanga . Disse kopinger kaldtes ogsa for frikopinger .

Med kommunalforordningen af 1862 kom de fleste kopinger til at udgøre egne kommuner , mens et mindre antal, som ikke blev egne kommuner, i princippet blev ligestillede med municipalsamhallen (municipalsamfund, ogsa kaldet municipalkoping ). I kopinger var nogle vedtægter obligatoriske mens andre var frivillige. Der gjaldt ogsa en forordning om kommunalbestyrelser pa landet, hvilket adskilte dem fra byerne.

De kopinger, som udgjorde egne kommuner, bestod i de fleste tilfælde frem til kommunalreformen i 1971, hvor et "ensartet kommunebegreb" blev indført, mens de sidste municipalkopinger ophørte ved udgangen af 1955.

Sveriges kopinger efter 1862 [ rediger | rediger kildetekst ]

Indbyggertal pr. ar 2000.

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Bo Ohngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authen Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase ; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; ISBN   82-00-01666-8 (svensk)

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Kaupang
• Norske købstæder
• Købstad
• Koping (by)
• Kopings kommun

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Nordisk Familjebok , 1800-talsutgavan (1885), bind 9, sp. 435-437; opslag: Koping (svensk)
• Nordisk Familjebok , Uggleupplagan (1911), bind 15, sp. 673-674; opslag: Koping (svensk)