Jomo Kenyatta
(oprindeligt
Kamau Ngengi
, senere
Johnstone Kamau
) (født
20. oktober
ca.
1891
/
1894
, død
22. august
1978
) var
Kenyas
første premierminister (
1963
-
1964
) og første
præsident
(1964-
1978
).
Kamau Ngengi, der var af
Kikuyu
-stammen, blev født i Ichaweri, sydvest for
Mount Kenya
. I 10-ars alderen blev han alvorligt syg og blev opereret ved en skotsk kirkemission. Kamau blev tiltrukket af missionen og blev elev ved dens skole, samtidig med at han arbejdede i huset hos en europæer. I august 1914 blev han døbt under navnet Johnstone Kamau.
Som ung mand havde han forskellige offentlige kontorjobs i
Nairobi
, han blev gift og grundlagde en familie.
I
1922
tilsluttede han sig
East Africa Association
, der arbejdede for at sikre kikuyuerne rettigheder over for de hvide kolonister. Bevægelsen blev forbudt i
1925
, men genopstod som
Kikuyu Central Association
. Kamau, der da havde taget navnet Kenyatta, blev organisationens generalsekretær fra
1928
.
Kenyatta grundlagde i maj 1928 et manedsblad pa kikuyu
Mwigithania
, der med sin forsonlige tone blev talt af kronkoloniens myndigheder. I
1929
rejste Kenyatta til
London
for at modarbejde planerne om en sammenslutning af Kenya,
Uganda
og
Tanganyika
, da han frygtede, at en sadan sammenslutning ville konsolidere magten hos de hvide kolonister. Selv om Kenyatta ikke fik vedkommende minister i tale, endte planen dog med at blive opgivet, men den britiske regering opretholdt en politik, der sikrede de frugtbare højlandsomrader til de hvide farmere, mens kikuyuerne blev henvist til overfyldte reservater.
Kenyatta tilbragte to ar pa
Moskvas statsuniversitet
, rejste overalt i
Europa
og studerede derefter
antropologi
i London. Hans
disputats
blev i
1938
trykt under titlen
Facing Mount Kenya
. Bogen introducerede endnu et navneskifte, til fornavnet Jomo (dvs. "brændende sværd").
Kenyatta var en kort tid i
1930'erne
medlem af
kommunist
-partiet. Under
2. verdenskrig
ernærede han sig som underviser og landarbejder i
England
, samtidig med at han ved skribentvirksomhed søgte at fremme kikuyuernes sag.
Kenyatta var med til at organisere den 5. panafrikanske kongres, som blev holdt i
Manchester
i oktober
1945
. Her var bl.a.
Ghanas
fremtidige leder,
Kwame Nkrumah
, ogsa med til drøftelserne om fremtidig frihed fra kolonimagterne.
Kenyatta vendte i september
1946
tilbage til Kenya og blev fra juni
1947
formand for
Kenya African Union
, som udvikledes til et bredt parti til varetagelse af afrikanernes interesser. Det britiske kolonistyre var imidlertid ikke indstillet pa at give indrømmelser til afrikanerne pa bekostning af de hvide farmere. Dette førte i
1952
til
Mau-Mau
-oprøret, som rettede sig direkte og voldeligt mod de hvide farmere.
Den
21. oktober
1952 blev Kenyatta anholdt, sigtet for at sta bag Mau-Mau. Retssagen var i formen en straffesag, men blev internationalt set som en politisk retssag. Kenyatta fastholdt bade under retssagen og efterfølgende, at han ikke havde noget med Mau-Mau at gøre. Han idømtes i april
1953
syv ars fængsel.
Kenya blev dog gradvist udviklet mod flertalsstyre. De nationale kenyanske ledere valgte Kenyatta, der efter afsoningen af dommen stadig blev holdt fængslet af briterne, som formanden for
Kenya African National Union (KANU)
derfor nægtede at samarbejde med, sa længe Kenyatta blev holdt i fængsel.
Kenyatta blev løsladt i august
1961
og forhandlede derefter betingelserne for Kenyas uafhængighed i London. KANU vandt valget i 1963 og dannede en midlertidig regering. Den
12. december
1963 blev Kenya selvstændigt med Kenyatta som premierminister. I 1964 opløste oppositionen sig selv, og Kenya blev en et-parti-stat, mens Kenyatta blev præsident.
Han udviklede præsidentembedet til en stærk central magt, der yderligere styrkedes ved forskellige forfatningsændringer. Kenyatta forebyggede stammesplid ved konsekvent at inddrage alle stammer og etniske grupper i regeringen. Resultatet var et stabilt styre, der ogsa kunne tiltrække udenlandske investeringer som følge af Kenyattas markedsbaserede økonomiske politik. Kenyas
økonomiske vækst
var i Kenyattas tid blandt de allerhøjeste i Afrika, men
ulige fordeling
og en ekstrem høj befolkningstilvækst betød, at de fleste kenyanere kun i begrænset omfang nød godt af udviklingen.
Udenrigspolitisk var Kenyatta vestligt orienteret og ? pa trods af de mange ar i fængsel under det britiske styre ? blandt de mest britisk-venlige ledere i Afrika.
Kenyatta blev som præsident efterfulgt af
Daniel arap Moi
.