Johann Gutenberg
|
---|
|
|
Født
| Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg
1400
Mainz
,
Rheinland-Pfalz
,
Tyskland
|
---|
Død
| 1468
Mainz
,
Rheinland-Pfalz
,
Tyskland
|
---|
Bopæl
| Mainz
|
---|
Far
| Friele Gensfleisch zur Laden
|
---|
Mor
| Else Wirich
|
---|
Søskende
| Friele Gensfleisch
,
Else Vitztum
|
---|
|
Uddannelsessted
| Erfurt Universitet
(fra 1418)
|
---|
Beskæftigelse
| Typograf
,
møntmester
,
smed
,
opfinder
,
guldsmed
,
gravør
,
ingeniør
|
---|
Fagomrade
| Opfinder
|
---|
Arbejdssted
| Mainz
,
Strasbourg
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Johann Gutenberg
(født
1394
, død
3. februar
1468
), født
Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg
i
Mainz
,
Tyskland
. Gutenberg var bogtrykker og opfandt brugen af løse
bogstavtyper
som, støbt i
bly
, kunne omstøbes eller genbruges ved trykningen af nye udgivelser af bøger. Forinden brugte man i
bogtrykkerkunsten
i
den vestlige verden
at udskære bogstaverne i træ til hele bogsider, mens man i
Kina
allerede havde tryk med
lertyper
i
1200-tallet
i
Kina
.
Anvendelsen af løse bogstavtyper revolutionerede de eksisterende metoder til bogproduktion ved at billiggøre den og øge tempoet ved trykning af nyudgivelser. Gutenbergs bogtryk bredte sig hurtig i
Europa
og senere i hele
verden
, og betragtes som et nøgleelement i
renæssancen
. Som noget ganske særligt er hans hovedværk
Gutenbergbibelen
anerkendt for dens høje æstetiske og tekniske kvalitet.
Udover anvendelsen af bevægelige bogstaver er Gutenberg ogsa kommet med mange andre bidrag til bogtrykkerkunsten, f.eks. udviklingen af en særlig effektiv
legering
af
tin
,
bly
og
antimon
, en olieholdig
trykfarve
og et
handstøbeinstrument
. Derudover opfandt han trykpressen. Gutenbergs største fortjeneste ligger i, at han førte alle komponenter til en effektiv trykproces sammen, som for første gang muliggjorde en maskinel masseproduktion af bøger.
I
1997
blev Gutenbergs bogtryk valgt til en af det
2. artusindes
mest betydende opfindelser af det
amerikanske
blad
Time-Life
.
Man har kun lidt kendskab til Gutenbergs liv og virke, da kun fa kilder er bevaret.
Johann Gutenberg blev sandsynligvis født i
Mainz
i ar
1400
som det tredje barn af
patricier
og
købmand
Friedrich (Friele) Gensfleisch og hans anden hustru Else Wirich og døde samme steds den
3. februar
1468
. Da det ikke er muligt at fastlægge hans nøjagtige fødselstidspunkt fastlagde
Det Internationale Gutenberg-Selskab i Mainz
i slutningen af det
19. arhundrede
hans fødselsar til 1400 og kunne dermed fejre hans 500 ar fødselsdag i ar
1900
. Navnet
zur Gutenberg
blev først føjet til af familien i
1420'erne
. Som det var almindeligt blandt velhavende familier pa den tid tog de navn efter deres ejendom "zu Laden, zu Gutenberg".
I
1411
var der en opstand mod patricierne, og mere end hundrede familier var tvunget til at forlade Mainz. Det formodes, at Gutenberg-familien flyttede til
Eltville am Rhein
(Alta Villa), hvor Johann Gutenbergs moder havde arvet en ejendom.
Det er sandsynligt, at Johann Gutenberg som søn af en velhavende familie har gaet pa en
latinskole
. Familien havde tætte forbindelser til kirken
Stift St. Viktor vor Mainz
, og Gutenberg tradte senere ind i St. Viktor broderskabet. Med viden om hans senere gøremal kan man formode, at Gutenberg har læst pa universitetet. Pa
Universitet i Erfurt
findes i
matrikelbogen
en optegnelse om en Johannes de Alta Villa, der
immatrikulerede
i sommersemesteret
1418
. Dette kunne være Johann Gutenberg, men det kan ikke siges med sikkerhed.
Et første dokument, som nævner Gutenberg ved navn, stammer fra
1420
. Notatet fortæller om arvestridigheder mellem Gutenberg-søskende og en halvsøster efter Friele Gensfleisch død. Om udgangen pa striden fortælles ikke, men kilden paviser, at Gutenberg pa det tidspunkt var myndig (ældre end 14 ar), da han ikke er repræsenteret af en formynder. Hvor han opholdt sig i 1420, og hvad han lavede pa det tidspunkt, er ikke kendt. Gennem andre kilder ved man, at han ikke befandt sig i Mainz i
1429
.
Fra
1434
til
1444
opholder Gutenberg sig i
Strasbourg
, hvor han havde familie pa sin moders side. Det er gennem retsakterne fra den sakaldte Dritzehn-proces muligt at udlede noget om Gutenbergs forretnings- og handværksmæssige virke. I
1437
tog han Andreas Dritzehn i lære, for at lære ham "polering af
ædelstene
". Samtidig etablerede han et finansieringsselskab med flere partnere til at forudbetale en ny teknisk metode. Han havde en kontraktlig aftale med
foged
Hans Riffe von Lichtenau om produktion af pilgrimssouvenirs. Sammen med Andreas Dritzehn skulle han fremstille pilgrimsspejle af en bly-tin legering til
Aachen
-pilgrimsfærden i
1439
.
Pa grund af en
pestepidemi
fandt pilgrimsfærden imidlertid først sted i
1440
. Andreas Dritzehn døde i 1439 før produktionen var færdig, og hans brødre forsøgte at sagsøge firmaet for at fa en del af den investerede kapital tilbage. Af retsdokumenterne fremgar det, at et nyt projekt var under forberedelse med fremstilling af "aventur og kunst". Med datidens sprogbrug betyder "kunst" "handværksmæssig kunnen". Johann Gutenberg, Hans Riffe, Andreas Dritzehn og Andreas Heilmann havde lavet en supplerende kontrakt om dette. I protokollen for vidneudsagn findes bl.a. udsagn om indkøb af bly og bygning af en presse. Dette kan være de første skridt til Gutenbergs senere udvikling. Fra
1441
til
1444
optræder Gutenberg flere gange pa Strasbourgs skattelister. Derefter er hans opholdssted ukendt.
Gennem kilder ved man, at Gutenberg opholder sig i Mainz fra
1448
. Han indgik en kreditaftale pa 150 Gylden med sin fætter Arnold Gelthus. Formodentlig investerede Gutenberg de lante penge i et trykkeværksted i
Humbrechthof
, der la i Mainz' gamle bydel. Han søgte kontakt med flere lanere, f.eks. mainzerkøbmanden
Johannes Fust
. Han gav Gutenberg en rentefri kredit pa 800 Gylden i
1449
og fik til gengæld pant i de for pengene anskaffede apparater.
Omkring
1450
var Gutenbergs eksperimenter sa fremskredne, at han begyndte med sats og tryk af enkeltbladstryk og bøger. De tidligste tryk, som kan henføres til Gutenberg, kan opdeles i to grupper. Til den første gruppe tæller smatryk som ordbøger, sma grammatikbøger,
afladsbreve
og kalendere. Til den anden gruppe hører latinske bibler.
I
1452
gav Fust et andet lan pa 800 Gylden, for at kunne virkeliggøre hele
Werck der Bucher
. Det handlede sandsynligvis om udgivelsen af 42-linjers biblen. Et vigtigt dokument, der fortæller om dette forretningsmæssige forhold mellem Gutenberg og Fust og ogsa enden pa det, er notardokumentet af Ulrich Helmasperger fra
6. november
1455
. Fust fremførte over for Gutenberg, at de penge, der udelukkende var møntet pa trykning af en bibel, var blevet anvendt pa andre trykkeopgaver. Retsstriden gik Gutenberg imod, og han matte afhænde værkstedet og lageret af biblen. Fust førte med succes forretningen videre med Gutenbergs medarbejder
Peter Schoffer
(der var Fusts svigersøn), mens Gutenberg vendte tilbage til sit barndomshjem for at etablere et trykkeri pa ny der.
Gutenberg levede til sin død i
Algesheimer Hof
i umiddelbar nærhed af hans barndomshjem i Mainz' gamle bydel. Ifølge en senere
nekrolog
af et familiemedlem, blev Gutenberg begravet i Mainz' Franciskanerkirke. Kirken blev imidlertid efter talrige ombygninger revet ned i det
18. arhundrede
og erstattet med en ny. Gutenbergs grav er derfor ikke mulig at identificere.
Ifølge Andreas Venzke og oplysninger fra
Staats- und Universitatsbibliothek Gottingen
er der kun følgende sikre viden om Gutenbergs opholdssteder:
1394?1405 (1408)
|
Gutenberg fødes i Mainz.
|
1430
|
Opholder sig i hvert fald i 1420 og 1427/28 i Mainz.
|
1430
|
Flytter fra Mainz.
|
1434?1444
|
Bor i (nærheden af) Strasbourg og leder forskellige forretninger, der ogsa har med trykning at gøre.
|
1448?1457
|
Bor i Mainz, og grundlægger sin forretning og trykker bibelen.
|
1455
|
I Ulrich Helmaspergers notariat gives der vidnesbyrd om, at Fust laner Gutenberg en sum af 1.550 gylden til seks procent i rente. Lanet skulle altsa tilbagebetales med renter (i alt 2.020 gylden) af Gutenberg til Fust. Efter en strid med Fust om anvendelsen af pengene matte Gutenberg overgive trykværksted og den næsten færdige bibel til Fust.
|
1465
|
Adolf II. von Nassau
,
ærkebiskop
af Mainz, udnævner Gutenberg med erklæring af
17. januar
1465
i den kurfyrstlige
Burg zu Eltville
til hofadelsmand og sender en ham en hofuniform, 2.180 liter korn og 2.000 liter vin.
|
1468
|
Gutenberg bisættes i Mainz.
|
Der findes ingen overleverede autentiske
portrætter
af Gutenberg. Der er flere
statuer
af Gutenberg i Tyskland, hvoraf den kendteste er statuen i Mainz udført af
Bertel Thorvaldsen
.
Gutenberg opfandt bogtrykket gennem forbedring og udvikling af allerede kendte reproduktions- og trykkemetoder (dvs. arbejdet med
bloktryk
, forme, trykplader eller stempler) til et samlet system. Kernen i Gutenbergs opfindelser var
handstøbeinstrumentet
, hvorved
typerne
kunne støbes enkeltvis, hurtigere og finere,
Trykpressen
, og udviklingen af forbedrede
trykfarver
.
Handstøbeinstrumentet og fremstilling af typer
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Det var nyt at fremstille
typer
gennem en
replikaproces
via støbning. Typerne bestod af en
legering
af tin, bly, Antimon og
Bismuth
. Gutenberg fremstillede hvert tegn i hardt metal i en ophøjet spejlvendt form (en patrice), der sa blev slaet ind i
kobber
. Den i kobberet opstaede fordybede form af typen dannede den negative form (en matrice), hvori man ved hjælp af handstøbeinstrumentet hældte den flydende legering. Handstøbeinstrumentet til fremstilling af tryktyperne var lavet af træ med to metalender. Den indsatte matrice blev holdt fast med en metalbøjle. Efter at legeringen var størknet blev typerne afkortet til samme længde og lagt i en
sættekasse
.
Metaltyperne blev ved hjælp af en vinkelhage sat sammen til sætninger. En ligelig afstand mellem bogstaverne og sætningerne blev opnaet ved at indsætte metalstykker i forskellige længder. Den ensartede marginjustering i Gutenbergbibelen skabtes gennem anvendelsen af forskellig bredde typer,
ligatur
og
forkortelser
. Der blev anvendt 290 forskellige typer ved trykningen af biblen.
Sætningerne, som var sat i vinkelhagen, blev til sidst sat sammen til en side eller en spalte. Denne sats blev paført trykfarve med en lille læderpose af hundeskind fyldt med hestehar formet som en lille bold. Derefter blev den lagt i pressen. Før trykningen fugtede man papiret, hvorved papirets porer abnedes. Papirets porer optog ved trykningen sa farven. Efter tørring lukkede porerne sig, og holdt dermed pa farven. Det forberedte papir blev sat fast pa pressens lag med nale og blev beskyttet med en træramme for at forhindre, at der kom farve pa steder uden tryk. Den indfarvede sats blev overført til papiret ved hjælp af tryk. Ved hjælp af nalene kunne tryk pa bagsiden nøje afpasses tryk pa forsiden, sa trykket ikke stod forskudt i forhold til hinanden. Typerne pa satsen kunne anvendes flere gange, idet de ikke tog skade ved trykket.
Den hidtidigt tyndtflydende trykfarve var velegnet til bloktryk af træ, men til blytyper udviklede Gutenberg en
emulsion
af
linoliefernis
og
sod
, der var tilstrækkeligt tyktflydende og tørrede hurtigere, hvilket muliggjorde tryk pa begge sider af papiret. Fremstillingen af linoliefernissen krævede megen tid og opmærksomhed. Man anvendte et stykke brød, for at se om linolien ved fremstillingen havde den rette temperatur og dermed var blevet til linoliefernis. Nar brødet var brunt og sprødt var processen færdig. I begyndelsen trykte man kun med sort tekst.
Initialer
i anden farve blev tilføjet efterfølgende i handen.
Gutenbergs konstruktion af trykpressen var sandsynligvis en videreudvikling eller ombygning af en
spindelpresse
, som var kendt fra papir- og vinfremstilling. Ved at dreje pa skruen flyttedes en metalplade samtidig nedad, som med en blok fordelte det opstaede tryk ligeligt pa underlaget. Underlaget var i en bevægelig ramme, som gav nem adgang til underlaget. I rammen fastgjorde man laget, som havde pasat det trykbare materiale.
Gutenberg trykte pa denne made og efter forlæg af en
vulgata
42-linjers biblen. Gutenbergbibelen er fortsat et af trykkekunsten smukkeste resultater, hvilket bl.a. ses ved, at den efter 500 ar fortsat ser ud som ved sin skabelse. Det hænger sammen med kvaliteten af papir og
pergament
, samt Gutenbergs omhyggelige arbejde ved satsen.
I
tidlige tryk
(inkunabeltryk) findes ingen
bogtrykkermærker
eller angivelser i
kolofonen
, som bekræfter Gutenberg som trykker. Derfor er det ogsa svært at rekonstruere hans produkter. Forskere udelukker, at der eksisterede andre bogtrykkerier i Mainz end de to fra hhv. Fust/Schoffer (som Gutenberg afleverede som følge af den tabte retssag) og Gutenbergs nye trykkeri. Forskere mener ogsa, at der først opstod andre trykkerier i Tyskand fra omkring
1460
. Og da Fust/Schoffers trykkeri for det meste paførte trykkeriets navn pa det trykte, sa ma man formode, at øvrige tryk ma stamme fra Gutenberg. Nedenfor nævnes nogle af disse tryk.
Disse tryk var primært tryk af den
latinske
grammatik
"Ars minor"
af
Aelius Donatus
(deraf det det tyske navn:
Donat
). Denne skolebog hørte allerede i handskrifttiden til latinundervisningens standardværker. Som inkunabeltryk kunne de 28 sider hurtigt blive sat, trykt og afsat pa grund af stor efterspørgsel. Man kan pavise 24 oplag frem til
1468
, hvoraf der i dag kun findes fragmenter. Disse oplag er ikke identisk i satsen. Der findes saledes 26-, 27-, 28- og 30-linjer donater, som alle er trykt pa pergament. Sats og tryk ser ved disse skolebøger ikke ud til at være helt modnet.
Afladsbreve
var trykt pa den ene side og de første oplag var pa pergament. Efter købet skulle den troende blot skrive sit navn i et felt, og aflevere det ved næste
skriftemal
. Saledes ville hans synder blive tilgivet. Bogtrykningens muligheder for mangfoldiggørelse muliggjorde et stort oplag og en stor udbredelse af disse afladsbreve.
Dette flyveblad med overskriften
Eyn manung der cristenheit widder die durken
var et propagandaskrift, der skulle advare mod
tyrkerne
og opfordrede til et
korstog
. Kalenderen begyndte med den 1. januar
1455
, og for hver maned blev gejstlige og
verdslige
herskere opfordret til modstand. Selvom teksten bestod af parvise rimvers, blev den sat i fortløbende sætninger.
Pave Calixtus III
opfordrede i en
bulle
af
29. juni
1455
til deltagelse i og støtte af et korstog fra den
1. maj
1456
. De latinske og tyske udgaver af dette flyveblad blev produceret i perioden juni 1455 og april 1456. Et tysk fuldstændigt eksemplar (25 trykte sider) befinder sig i
Statsbiblioteket i Berlin
. Et latinsk eksemplar findes i
Princeton
,
USA
.
Denne fortegnelse over alle ærkebiskopper og biskopper blev skrevet pa latin. Ud fra de anvendte typers tilstand bliver trykket dateret til
1457
, og omfanget anslas til 10 sider. Side 2 til 9 er bevaret og findes i dag i
Kijev
Areladnings- og lavementskalender for aret 1457
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Denne tidstypiske medicinske radgivning angav de bedste dage til
areladning
og
lavement
. Uddrag af kalenderen blev fundet i
Paris
.
Den astronomiske kalender tjeneste til opstilling og tydning af planetkonstellationer og
horoskoper
. Pa basis af vurdering af de anvendte typer dateres trykket til efter tyrkerbullen. Kalenderen bestod af seks sider, som først efter sammenklæbning fik sin fulde størrelse (67 cm x 72 cm).
Gutenbergs udviklinger førte til en tredje medierevolution. Gennem metoden med enkelttyper kunne man trykke hurtigere, billigere og i større mængder end tidligere. Trykprodukter blev hurtigt en del af hverdagen og afløste handskrifter.
Humanismen
og
reformationen
blev ikke uvæsentligt pavirket af bogtrykningen og muliggjorde en stor udbredelse. Bogtrykningen bidrog ogsa til øget
læsefærdighed
, idet tekster og dermed ogsa uddannelse blev gjort tilgængelig for væsentlig flere mennesker.
Manekrateret
Gutenberg
er opkaldt efter ham.
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
- Stephan Fussel:
Johannes Gutenberg
. 3. Auflage. Rowohlt Verlag, Reinbek 2003,
ISBN
3-499-50610-6
.
- Stephan Fussel:
Gutenberg und seine Wirkung
. Insel Verlag, Frankfurt 1999,
ISBN
3-458-16980-6
.
- Michael Giesecke:
Der Buchdruck in der fruhen Neuzeit
. Eine historische Fallstudie uber die Durchsetzung neuer Informations- und Kommunikationstechnologien. Suhrkamp, Frankfurt am Main 1998,
ISBN
3-518-28957-8
, (Suhrkamp-Taschenbuch, Wissenschaft 1357).
- Albert Kapr:
Johannes Gutenberg. Personlichkeit und Leistung.
Urania, Leipzig 1986,
ISBN
3-332-00015-2
.
- Stadt Mainz (udgiver):
Gutenberg ? Aventur und Kunst: Vom Geheimunternehmen zur ersten Medienrevolution.
Schmidt, Mainz 2000,
ISBN
3-87439-507-3
, (Zur Ausstellung im Gutenberg-Museum Mainz, 14. April bis 3. Oktober 2000).
- Michael Matheus:
Lebenswelten Johannes Gutenbergs.
(Mainzer Vortrage 10), Stuttgart 2005.
- Aloys Ruppel:
Johannes Gutenberg. Sein Leben und Werk.
2. Auflage. Mann, Berlin 1947.
- Andreas Venzke:
Johannes Gutenberg ? Der Erfinder des Buchdrucks und seine Zeit.
Piper-Verlag, Munchen 2000,
ISBN
3-492-22921-2
.