Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Ikke at forveksle med
Eduard Erdmann
.
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Johann Eduard Erdmann
(født
13. juni
1805
i
Wolmar
, død
12. juni
1892
i
Halle
) var en
tysk
filosof
og filosofihistoriker.
Erdmann virkede nogle ar som
præst
i sin fødeby og blev
1836
professor
i filosofi i Halle. Hans arbejder om filosofiens historie, der helt er prægede af den
Hegelske
tænkemade, har ikke ringe værdi, de indeholder gode og skarpsindige enkeltheder, de viser hans kendskab til
middelalderens
filosofi og giver en objektiv fremstilling af den Hegelske skole. En meget benyttet udgave af
Leibniz
’ filosofiske skrifter skyldes Erdmann (1840).
Blandt Erdmanns skrifter, hvoraf en del er kommet i mange oplag, kan anføres:
Versuch einer wissenschaftlichen Darstellung der Geschichte der neueren Philophie
, 1-3 (1834-53),
Grundriss der Geschichte der Philosophie
, 1-2 (1865),
Vorlesungen uber Glauben und Wissen
(1837),
Leib und Seele
(1837),
Grundriss der Psychologie
(1840),
Psychologische Briefe
(1851), ≫Grundriss der Logik und Metaphysik
(1841),
Vorlesungen uber akademischen Leben und Studium
(1858).
| Spire
|